Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gammel fodboldskade kostede Carina erstatning: Nu mistænker hun læge for ulovligt opslag i patientjournal

Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Flere nordjyder mistænker læger for ulovligt at kigge i deres journaler, når de bijobber for forsikringsselskaber i erstatningssager.

Carina Christensen oplevede, at en læge, der skulle lave en speciallægeerklæring om hende i en forsikringssag, samtidigt arbejdede på sin computer på Aalborg Universitets Hospital.

Hun har mistanke om, at lægen ulovligt har søgt oplysninger i hendes journal. Derfor har hun søgt aktindsigt. Men i et mundtligt svar afviser Region Nordjylland mistanken.

Carina Christensen fra Vindblæs var tidligere en aktiv sportsudøver, men i 2016 går det pludselig galt. På en løbetur får hun et smæld i sit højre knæ. Menisken er skadet og skal opereres.

Carina melder skaden til sit forsikringsselskab, og hun bliver indkaldt til en specialundersøgelse på Aalborg Sygehus.

Han spørger ind til en skade, der skulle være sket i 2008, og det kan jeg ikke forstå, for det har vi aldrig nogensinde snakket om

Carina Christensen, Vindblæs

- Lægen sidder med nogle papirer, men han har også sin computer tændt, som han kigger i flere gange, mens vi taler, og så noterer han på sin notesblok, siger Carina Christensen.

Carina Christensen bliver undersøgt af speciallægen på sygehuset. Hun tænker ikke over, at lægen i virkeligheden arbejder for hendes forsikringsselskab.

- Nej! Overhovedet ikke. Han sidder jo på sygehuset og er jo bare en læge, med lægeskilt og kittel på og et stetoskop rundt om halsen. Så jeg svarer bare på det, han spørger mig om, siger Carina Christensen.

Spørger ind til otte år gammel undersøgelse

Carina har i 2008 været undersøgt for et ømt knæ, som hun fik efter at have spillet fodbold på en efterskole. Der blev ikke stillet noget diagnose, og knæet kom sig igen uden behandling. Alligevel er speciallægen meget interesseret i episoden.

- Min skade, som jeg har anmeldt, er jo sket i 2016, og det er det, jeg har anmeldt til forsikringen. Men han spørger ind til en skade, der skulle være sket i 2008, og det kan jeg ikke forstå, for det har vi aldrig nogensinde snakket om, siger Carina Christensen.

Carina havde næsten glemt sit ømme knæ fra 2008, som hun intet har mærket til i mange år, men det får alligevel afgørende betydning for erstatningen for hendes ødelagte menisk.

- Episoden fra 2008 betyder, at min skade nu ikke er dækket af min forsikring. Der er ingen erstatning til mig, fordi ménprocenten er faldet på grund af den skade, de påstår er sket i 2008, siger Carina Christensen.

Aktindsigt giver intet svar

Region Nordjylland afviser, at der er sket ulovligt opslag i Carina Christensens journal, men professor og ekspert i forvaltningsret Sten Bønsing mener, hun har krav på et bedre svar.

TV2 Nord har tidligere fortalt om ægteparret Jensen. De har afsløret, at to ud af fire speciallæger ulovligt har hentet oplysninger i Inge Jensens journal i forbindelse med en erstatningssag efter en trafikulykke.

Da Carina Christensen så det indslag, tænkte hun straks, at det måske også var sket i hendes tilfælde. Derfor besluttede hun sig for at søge aktindsigt, for at se, om lægen der undersøgte hende, havde kigget i hendes journal. Regionen får dato og sted, og hun bliver lovet, at hendes journal bliver tjekket for opslag en måned før og efter speciallægeundersøgelsen.

- Jeg bliver ringet op, og får at vide, at der ikke har været opslag i min journal. Jeg fik aldrig et svar på skrift. Jeg synes, det er mærkeligt, at lægen pludselig begynder at spørge om en skade, der er sket i 2008, for hvor ved han det fra? Men jeg kunne jo se, at hans computer var tændt, siger Carina Christensen.

Ekspert: har krav på ordentligt svar

Ifølge Sten Bønsing, der er ekspert i forvaltningsret, har Carina Christensen krav på, at få et ordentligt svar fra Region Nordjylland:

- Hvis man beder om aktindsigt i hvem, der har været logget ind i ens system, så skal man selvfølgelig enten have at vide hvilke log in, der har været – eller også skal man have at vide, hvis man ikke kan få et klart svar på sin anmodning. Hvis det kræver yderligere specifikationer, skal man vejledes om, hvad der kræves, og ellers skal man selvfølgelig have et fuldstændigt svar, siger Sten Bønsing.

Lene Linneman fra SF og Per Larsen fra Konservative har for nylig stillet spørgsmål til Region Nordjyllands administration i sagen. Nu vil Venstre også have en forklaring.

- Jeg bliver nødt til at spørge ind til, hvad der er foregået her, fordi hvis man spørger om, hvad ens data er blevet brugt til, så skal man selvfølgelig have svar på det, siger Martin Bech, gruppeformand for Venstre i Regionsrådet.

På baggrund af TV2 Nords dækning af sagen foreslår Venstre nu et ekstra tjek af de ca 300 speciallæger, der laver lægeerklæringer i deres fritid.

- Der er noget der tyder på, at der er nogle huller i det sikkerhedsnet vi har, og den kontrol vi udfører i dag, og det skal vi have rettet op på. Derfor er det måske en god idé, at vi har en skærpet kontrol omkring de læger, der bijobber for forsikringsselskaber – og vi burde jo vide, hvem der bijobber, for det skal de jo oplyse, siger Martin Bech.

Carina Christensen er stadig usikker på, om hendes knæskade er retfærdigt behandlet, og om forsikringsselskabet og lægen har opført sig korrekt.

Hvad må en speciallæge i forbindelse med en erstatningssag?

  • Du skal give samtykke til, at Forsikringsselskabet må få alle de nødvendige oplysninger, for at din skade kan blive vurderet. Hvis skaden er alvorlig, og har givet dig mén, bliver du typisk indkaldt til en speciallæge, som forsikringsselskabet betaler for at undersøge dig.
  • Speciallægen er ofte ansat på et af Region Nordjyllands sygehuse, og arbejdet for forsikringsselskabet foregår i lægens fritid.
  • Speciallægen må gerne bruge sit kontor - men det er ulovligt, hvis lægen bruger sygehusets computer til at søge oplysninger i din journal.
  • Lægen skal lave sin erklæring alene på baggrund af sin egen undersøgelse af patienten, og af de sagsakter, som for eksempel forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring leverer.

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.