Hvis Henrik Møllgaard vælger at stoppe sin håndboldkarriere, kan han snildt snøre fodboldstøvlerne.

Det beviste den erfarne håndboldspiller mandag.

Til den sidste træning inden Champions League-opgøret mellem Aalborg Håndbold og norske Kolstad leverede han nemlig et klassemål - med foden.

For før hver håndboldtræning spiller håndboldspillerne 'de unge mod de gamle' i fodbold. Ja, fodbold.

Den kamp vandt 'de gamle', blandt andet takket været et kongemål af veteranen Henrik Møllgaard. Den langhårede spiller modtog en aflevering fra Sebastian Barthold, der forøvrigt selv scorede to mål, hvorefter rutinerede Møllgaard trillede bolden lidt frem og hamrede til bolden med højreskøjten, så den susede forbi ørene på den stakkels målmand Fabian Nordstedt.

 Var det held?

Efter træningen spurgte TV2 Nords udsendte, om nogen havde lyst til at se Henrik Møllgaards kongekasse.

- Nej, svarede Nicklas Landin og de øvrige spillere prompte.

Men målet blev dog gengivet og på spørgsmålet, om det var held, var svaret fra Møllgaard klart:

- Nej, nej... nej, og tilføjede:

- Jeg har jo al tid i verden. Jeg venter jo bare på, hvad 'Fabbe' (Fabian Nordsten, red.) har tænkt sig at gøre.

Afslutningsvis kom han også med en ekstra kæk kommentar.

- Det elsker Fabbe (Fabian Nordsten, red.) faktisk også. Skud omkring ansigtet, det er noget af det, han bryder sig allermest om, lød det ironisk fra bagspilleren.

Per Pedersen er godt og grundigt sur på det affaldsselskab, der har hentet hans affald på adressen i Gandrup ved Aalborg.

Selvom skraldebilen i 50 år har hentet Per Pedersens skrald lige udenfor grunden, er det nu slut.

Affaldsselskabet Nordværk vil nemlig ikke længere køre ned på Per Pedersens grund og hente affald, fordi hans grund ligger på den 50 meter lange stikvej, der efter sigende stiger med mere end 10 procent.

Det står i hvert fald i det brev, som Per Pedersen har modtaget fra affaldsselskabet Nordværk. I et halvt hundrede år har det ikke været noget problem, men det er det nu.

- Jeg forstår ikke, at det pludselig skulle være et problem. Vejen har ikke ændret sig fra den ene dag til den anden, siger Per Pedersen, der nu skal gå et godt stykke fra dit hus med alt affald.

Men faktisk er der noget helt galt med argumentet fra Nordværk. Per Pedersen har efterfølgende fået en entreprenør til at udmåle stigningsprocenten, og den viser noget helt andet.

- Her kan jeg se, at den ikke stiger over 10 procent. Vi har fået målt til knap 5 procent i gennemsnit, siger Per Pedersen med henvisning til beregningen fra entreprenøren,

Og efter TV2 Nord har hevet fat i Nordværk, tikker der pludselig en meddelelse ind i Per Pedersens E-boks.

Her indrømmer Nordværk pludselig, at vejen ned til Per Pedersen slet ikke stiger med 10 procent, Alligevel fastholder de, at den skraldebil, der indtil nu har kørt ned og hentet skraldet, ikke kan i fremtiden.

Hvis nu du kan hjælpe skraldemanden med at gå et stykke med dit skrald, er det så ikke i orden?

- Jo, hvis reglerne er sådan. Men det er jo ikke i orden, at de pludselig påstår, at vejen er for smal, når de har kørt derop de sidste 50 år, siger han.

Større skraldebiler

Ifølge Nordværk handler det hele om, at skraldebilerne er blevet større, og derfor har sværere ved at komme ned i mindre veje, som falder eller stiger meget.

De større skraldebiler har dog kørt ned til Per Pedersen i flere år uden problemer.

Indsamlingschef ved Norværk, Kim Andersen, fortæller samtidig, at de har lavet en ny fortolkning af affaldsregulativet.

Vil det sige, at der er flere borgere, der skal forvente en ringere service, fordi I nu begynder at tolke det her affaldsregulativ mere restriktivt?

- Jeg kan godt forstå, hvad du spørger om. Men nej, vi er der jo selvfølgelig for at give vores borgere den allerbedste service. Vi har vores affaldsregulativ og husholdningsregulativ, som rammen for, hvad vi kan og skal. Og ud fra det, så vil vi byde borgere den bedste service.

Men servicen er jo blevet ringere?

- Det kan jeg godt forstå, at man synes. Jeg kan sagtens forstå, at man synes det.

Der er ingen tvivl om, at det har regnet meget i år.

Men udover at regnen kan være træls, har den også budt på markant flere uønskede gæster.

Nemlig rotter.

Regnvejret får rotter til at forlade kloakkerne, og i stedet gå efter et mere trygt hjem i og ved bebyggelse.

Og rotterne er især i Aalborg dukket op i stor stil.

I Nordens Paris er antallet af rotteanmeldelser i september og oktober fordoblet i forhold til samme periode sidste år. Og rotterne er sandsynligvis ikke på vej væk.

- Jeg kan frygte, at antallet af rotter kun vil stige den næste tid, hvor det normalt er højsæson for dem omkring beboelse.

Sådan lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Kan nærmest ødelægge alt

- Rotter kan både bære på en lang række sygdomme og lave helt uoverskueligt store skader, hvis først de får etableret sig indenfor, lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Bo Halm Andersen arbejder som byggesagskyndig hos NRGi, og han ved, hvilke skade rotter kan forårsage.

- De kan på det nærmeste ødelægge alt i en bolig lige fra isolering til kabler og gulve. Og samtidig kan de medføre lugtgener, støj og reel sundhedsfare, så det er helt afgørende, at man sikrer hjemmet bedst muligt, fortæller Bo Halm Andersen.

Skab et uattraktivt rottehjem

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe forsøger nemlig at vække butikken til live igen.

Blandt andre Lisa Norman Andersen, der arbejdede i købmanden, før den lukkede. Hun vil være den nye købmand i byen, hvis det lykkedes at få den åbnet igen.

- Jeg brænder for det, og det har egentlig hele tiden været planen, at jeg skulle overtage, når de gamle skulle ud, forklarer hun.

Vil føre gammelt tiltag med videre

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status, og hvor man forsøgte at lodde stemningen blandt borgerne i området i forhold til at stable en ny butik på benene.

- Der er rigtig mange ting, som ser ud til at lykkes, men vi skal lige have det hele til at falde på plads. Borgernes opbakning er det afgørende, så hvis der kommer positiv tilbagemelding i aften, og vi får solgt nogle anparter, er jeg helt sikker på, at vi starter en butik, sagde Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde mandag.

Lykkedes det at åbne købmanden igen, så er der særligt et tiltag, som Lisa Norman Andersen vil tage med videre fra den gamle købmand.

- Vi har mange ældre, som ikke kan komme ud af byen, og her har vi kørt en fast vareture til de ældre rundt omkring i byen hver torsdag, hvilket jeg har i sinde at gøre igen, når jeg åbner, forklarer hun.

Hvornår regner du med at kunne åbne?

- Marts eller april forhåbentligt, griner hun.

Siden 2018 har en del af HTX-eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium gået i skole i shoppingcentret Friis i den centrale del af Aalborg, men efter sommerferien er det slut.

Her samler uddannelsesinstitutionen nemlig alle elever på Øster Uttrup Vej, hvor hovedafdelingen ligger sammen med erhvervsskolen Tech College.

- Vi er blevet færre elever, og derfor synes vi, det er svært at skabe et godt studiemiljø inde i byen. Vi har bedre mulighed for at lave nogle aktiviteter, der skaber fællesskab, når vi samler eleverne, og vi kan ikke alle være i Friis, siger Rikke Palmgren, der er uddannelsesdirektør og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Færre søger ind

Flytningen kommer til at påvirke tre 2.g-klasser og to 1.g-klasser, der har base i Friis. De skal efter sommerferien møde ind på Øster Uttrup Vej, hvor de dog allerede i dag har enkelte valgfag.

- Vi har været meget glade for at have en afdeling i centrum. Vi delte os på et tidspunkt, hvor vi var blevet meget store, men desværre er der for få unge mennesker, der søger ind på HTX i dag, så derfor samler vi nu eleverne ét sted, siger Rikke Palmgren.

Der er lige nu omkring 200 elever per HTX-årgang på Aalborg Tekniske Gymnasium. Da uddannelsen var størst, var der 350 elever på en årgang.

Ifølge uddannelsesdirektøren er HTX-uddannelsen i Aalborg ramt af en misforståelse, der er opstået, efter at der er indført et system, som omfordeler gymnasieelever efter geografi.

- Vi har ikke fået så mange elever til fra oplandet, fordi eleverne tror, at de ikke må søge væk fra deres nærmeste gymnasium, men vores opland er noget større end de almene gymnasiers, siger Rikke Palmgren.