Udbrændt udhus tog mindre bil- og motorcykelpark med sig
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Arkivfoto
Ejeren slog selv alarm, men godt 40 transportmidler stod ikke til at redde.
Det krævede ekstra assistance i form af både sprøjte- og tankvogn helt fra Thisted, at forhindre et overtændt udhus på Mors i at antænde stuehuset.
Det lykkedes.
Sådan lyder meldingen på Twitter fra Nordjyllands Beredskab.
Udbygningen stod ikke til at redde og det koster ejeren en voldsom samling transportmidler.
Station Nykøbing Mors er kørt til Bygningsbrand Villa/Rækkehus på Langtoften
— Nordjyllands Beredskab (@NjylBeredskab) January 19, 2023
Gør plads til udrykningskøretøjerne
Flammerne tog nemlig en mindre bilpark med sig.
Med motorcykler var der godt 40 køretøjer i det udbrændte udhus.
- Hverken personer eller dyr er kommet til skade, men der var opbevaret op mod 40 biler og motorcykler i bygningerne. De er brændt ud, siger Jan Nørrum, vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Nordjyllands Beredskab fortæller, at der siden midnat været 13-14 brandfolk på stedet og frem til klokken godt 6.
Ejeren slog selv alarm.