Nyt projekt skal løse dialekt-udfordring
Pia Fuglsang fra Nykøbing Mors taler til tider med en meget tyk dialekt. Hun har derfor gentagne gange oplevet, at folk ikke forstår, hvad hun siger.
Men nu er der måske håb for, at den 66-årige morsingbo inden længe kan få nedbrudt den teknologiske mur. Et nyt projekt er nemlig sat i søen. Det hedder 'Donér din stemme', og det er foreningen Open Data DK, der står bag.
Projektet går i al sin enkelthed ud på, at man kan klikke ind på en hjemmeside og derefter optage sin stemme, som bliver brugt til at forbedre teknologien i eksempelvis talende robotter og stemmestyrede GPS'er.