Takket være to hyperafgørende følte indersider fra kanten af feltet, er han en blevet af Superliga-sæsonens darlings.

Den 18-årige Mads Bomholt fra Hadsund har sikret sit AaB-hold i alt fire point som indskifter med først et matchwinnermål mod Lyngby og siden en udligning mod Vejle.

Men som alle andre superindhoppere, vil han helst være fri: Han vil spille fra start.

- Det er jo det alle vil. Det er det jeg kæmper for hver dag, så det er fedt, siger hovedpersonen selv forud for fredagens kamp mod Silkeborg, hvor karantæner til kammeraten (og konkurrenten) Kasper Davidsen og Mylian Jimenez tyder på en startplads.

Burde have scoret

Det er markant anderledes at blive skiftet ind end at starte, understreger han.

- At komme ind i de her hektiske kampe, har taget mig lidt tid at vænne sig til intensiteten. Når man starter inde, starter alle ligesom fra nul, siger han om hvorfor han føler, det er nemmere at starte.

Se hele interviewet med den unge AaB’er længere nede.

- Når du kommer ind, vil du jo gerne bevise noget. Det kan være lidt svært med sådan 50/50-fodbold til sidst, forklarer ’Bommeren’ om fodboldkampes hektiske liv.

Men det er nemmere at score fra bænken?

- Åbenbart, kommer det med smil.

- Nu havde jeg 75 minutter til at score sidste gang – og burde jeg nok også have gjort. Det er jeg selvfølgelig ærgerlig, uddyber Mads Bomholt om den chance han stjal på en dårlig aflevering fra Randers-forsvarer Daniel Høgh ved stillingen 0-0 i søndags.

I sidste del af foråret i første division indtog unge Bomholt ofte en startplads – foran Kasper Davidsen – men de roller har, blandt andet grundet en U19-slutrunde, været byttet om, siden det hed Superliga.

For 'bette'

De gode indhop har dog gjort det nemmere at starte inde, fordi holdkammeraterne har taget godt imod ham. Man kan også argumentere for at (vigtige) mål avler tillid.

Samtidig har Mads Bomholt altid været klejn af statur. Faktisk så ’bette’, at han har været på det såkaldte Future-landshold for små spillere, ligesom han både spillede back i U17, hvis han da ikke var på bænken.

Nu er knægten dog ved at skyde i vejret.

- Jeg er jo efterhånden ved at være … ja, ikke en høj fyr, men en okay stor fyr, siger han med et smil om de godt 185 centimeter, han efterhånden er ved at ramme.

- Men det er klart det er noget helt andet end ungdomsfodbold. Det tog også mig lidt tid at tilvænne mig til fysikken og intensiteten, for det er både større og hurtigere drenge, så det gælder om at være det smartere end de andre. Det handler meget om timing i sådan nogle dueller, forklarer han.

Kunsten at blive et dumt svin

’Smarthed’ kan muligvis også oversættes til ’hårdhed’ i denne sammenhæng.

Nicolai Poulsen har lige nuppet en vaskeægte AaB-legendes rekord, da han fik et gult kort og dermed en karantænedag. Det var nok til at fortrænge Rasmus Würtz som – i hvert fald målt på advarsler – Superligaens all time ’dumme svin’.

Det beskidte arbejde i maskinrummet har dog ikke gjort at Mads Bomholt er blevet tvunget til at blive et dumt svin, hvis han selv skal sige det.

- Det ved jeg ikke om jeg er (et dumt svin, red.). Jeg tror bare man spiller til grænsen, og så går man over nogle gange, men det kan ske for alle, siger han tørt og professionelt, inden han bryder ud i grin:

- Et dumt svin er nok lidt hårdt at bruge, men selvfølgelig skal jeg blive lidt mere moden og voksen, når det er seniorfodbold – og nok blive et endnu dummere svin end man var på ungdomsplan, indrømmer ’Bommeren’.

AaB – med forventeligt Mads Bomholt i startopstillingen – møder Silkeborg fredag klokken 19. Du kan få alt det du behøver fra kampen på sport.tv2.dk.

Danish Air Show har før skabt trafikalt kaos, tiltrukket kongelige og underholdt tusindvis besøgende.

Men nu er det arrangementet definitivt slut.

Det bekræfter Chefsergent hos Flyvestation Aalborg, Preben Skaarup Rasmussen.

- Det er endegyldigt aflyst, fortæller han.

Danish Air Show skulle egentligt være afholdt i år, men i 11. time valgte Forsvaret at aflyse den store begivenhed på grund af mangel på penge.

Og det er fortsat økonomien, der nu giver arrangementet dødsstødet.

Til stor ærgrelse for arrangørerne.

- Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke kan gennemføre det. Sidste år havde vi brugt rigtig meget krudt på at få det benene, og så bliver det aflyst i sidste øjeblik, forklarer han.

Økonomien gør det svært

Men der er dog en lille flig af positivitet at spore hos Preben Skaarup Rasmussen.

- På en måde når der er ikke er penge til det, er det godt, at vi kan aflyse det så tidligt, fordi det andet kan vi slet ikke være bekendt over for vores samarbejdsparterne, siger han.

Men han er realistisk omkring, at økonomien gør det svært at gøre showet til en realitet.

- Det er svært at bruge penge på et Airshow, når der ikke er penge til at vi kan lave øvelser eller ansætte nye kollegaer, fortæller han, og uddyber:

- Vi har lagt meget energi i at lave det fedeste Airshow, så vi er jo rigtig kede af at det ikke bliver, afslutter han.

Han håber på, at der en dag igen kan komme Danish Air Show, men der er stadig usikkert.

Mange hundeejere kigger ind i flere måneder med kolde og mørke gåture sammen med deres firbenede kumpanere.

Men det kan være farligere end man lige går og tror.

Det får nu Dyrenes Beskyttelse til at opfordre hundeejere i hele landet – til at huske reflekser og lys for at øge synligheden og undgå ulykker for menneskets bedste ven.

- Det er vigtigt at sørge for at have reflekser eller lys på sin hund, når man går tur med den i skumring og efter mørkets frembrud. Det kan være reflekshalsbånd, reflekssnor, eller en lygte. Hunde er fysisk meget tættere på jorden end mennesker er, og de er derfor svære at se for bilisterne, siger Jens Jokumsen, Familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse. 

Og han understreger vigtigheden af synligheden.

- Hunde er tæt på jorden og svære at se for bilister. Reflekshalsbånd, lygter og reflekssnore kan være livsvigtige, især i de mørke timer, fortæller han.

Flere hunde påkøres om vinteren

Ifølge tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 viser, at der er behov for ekstra synlighed om vinteren. I 2023 fik vagtcentralen 177 opkald om påkørte hunde. 40 procent af påkørslerne ligger fra oktober til januar. Tallet er formentlig højere, da dette kun er de påkørsler som der ringes til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om. 

- En god refleks kan være afgørende for vores hundes liv. Der ses en tydelig stigning i sager med påkørte hunde, når vi skifter til vintertid, og det kan skyldes, at hundene nu luftes i mørke, siger Jens Jokumsen.

Det er vigtigt med reflekser på halsbåndet, men selve snoren er mindst lige så vigtig. Hvis hunden er meget lille eller har en meget stor pels, kan det være svært at se et halsbånd. Her kan en lygte også gøre en stor forskel.

Nordjyllands Beredskab er fredag i aktion i Hobro, efter der er sket et større udslip af olie.

- Vi er blevet kaldt ud til en større forurening, et større udslip af ukendt art hernede på fjorden, som er drevet ind på kysten, lyder det fra indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab Per Hansen.

- Vi har prøvet at samle det op med en strømpe nede i havnebassinet.

Olieudslippet er sket ved lystbådehavnen i Hobro, og udslippet beskrives af indsatslederen som 'en tynd oliefilm fordelt over et større område'.

- Det er et par hundrede meter, det drejer sig om, siger Per Hansen.

- Vi ved desværre ikke, hvor det kommer fra, og vi har desværre ikke mulighed for at kunne lokalisere spildets oprindelsessted, men vi kan konstatere, at det ikke breder sig mere.

Nu kommer arbejdet til at forløbe natten over for at få olien op af havnen.

- Vi har som sagt lagt en pølse ned i havnebassinet, og den ligger dernede til i morgen og samler det her oliespild op, og den (pølsen, red.) kommer nogen og samler op i morgen, slutter indsatslederen Per Hansen fra Nordjyllands Beredskab.

Heller ikke Nordjyllands Politi ved endnu hvor, olieudslippet stammer fra, men det bliver undersøgt, lyder det.

Det ene dokument efter det andet om jordforureningssagen hos Kingo Recycling på Mors ruller ned over skærmen på Frans Mattesens bærbare computer. Han undrer sig.

- Det er jo lidt mærkeligt, at jordrensningsfirmaer egentlig ikke beskæftiger sig ret meget med at rense jord. Kingo Recycling skriver på deres hjemmeside, at de genanvender 99 procent af materialerne, men det er da ikke genanvendelse. Det er misbrug af udtrykket ”genanvendelse”, mener han.

- Der er så meget, der ikke giver mening.

Frans Mattesen er pensioneret ordblindelærer og bor på Mors. Han er også medlem af Enhedslisten i Nykøbing, og miljøpolitik ligger ham meget på sinde. Derfor er han gået ind i sagen om den forurenede jord, som Kingo Recycling har fået fra firmaet Scanfield i Køge.

Onsdag kom det frem, at kommunen ud fra en uvildig undersøgelse af sagen hos det rådgivende ingeniørfirma NIRAS ikke er bekymret for forurening af hverken grundvand eller nærområde lige nu. Og at Kingo Recycling derfor har fået lov til selv at komme med en jordhandlingsplan, inden kommunen griber ind. 

Men Frans Mattesen ser et mere generelt problem.

 - Jeg er lidt bange for, at der har udviklet sig en forretningsidé omkring, at forurenet jord kan man godt tage ind og deponere i terræn eller i støjvolde. Det er jo slet ikke det, der er tankegangen i vores miljøbeskyttelseslov her i landet. Her skal vi værne om natur og miljø, siger han.

Jord er strandet

Kingo Recycling har en miljøgodkendelse fra Morsø Kommune til at deponere forurenet jord i kategori 4 i terrænregulering og i støjvolde. Det skal dog ske under særlige forudsætninger, så der ikke sker udvaskning af forureningen ved regnvejr.

Men i sommer kom 24.000 ton forurenet jord til Mors fra Køge og størstedelen af den jord har vist sig at være mere forurenet, end Kingo Recycling er godkendt til at bruge til terrænregulering.

Så nu skal jorden enten op på virksomhedens sikrede plads, hvor den kan blive renset, eller også skal det flyttes til et andet godkendt anlæg.

 - Hvorfor stiller man egentlig ikke krav til Kingo om, at når forurenet jord skal ud i terræn, så skal det lige renses først? Det må jo være udgangspunktet. At jorden skal renses, siger Frans Mattesen undrende.

Derfor bliver forurenet jord flyttet rundt i landet

Hos den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS, som har stor erfaring med jordforurening, sidder Bo Gerner Weyde. Han er chef for afdelingen ”Undersøgelse og Afværge” og kan på et generelt plan forklare, hvorfor jordrensningsprocessen kan se forvirrende ud udefra.

 - Det tager lang tid at få renset forurenet jord. Nogle gange flere år. Og derfor er der en begrænsning i kapaciteten for at rense jorden, siger han og fortsætter:

 - Og hvis man som virksomhed ikke har mulighed for at rense det eller opbevare det, så flytter man det til nogen, som kan rense det, eller som kan genbruge jorden.

Med genbrug af jorden menes ofte at bruge jorden til at lave for eksempel en støjvold eller at regulere terrænet. Hvis jorden er forurenet, vil der typisk skulle laves foranstaltninger som for eksempel en beskyttende membran, der skal forhindre udvaskning af forurening.

 - Så det er ikke ualmindeligt at transportere forurenet jord rundt i landet. Men det kan se ulogisk ud, medgiver Bo Gerner Weyde.

Tilbage hos Frans Mattesen giver transport med forurenet jord stadig ikke særlig god mening.

 - Det er en glidebane at plastre naturen til med stærkt forurenet jord. Vi skal ikke bøje reglerne og lave mere eller mindre kontrollerede lossepladser. Det hører fortiden til, mener han.