Mors-Thy tabte til storebror
Foto: Daniel Mikkelsen
Det blev til et nederlag til Mors-Thy, da Aalborg Håndbold var på besøg.
Aftenens opgør i 888-Ligaen mellem Aalborg Håndbold og Mors-Thy var en meget lige affære frem til midten af anden halvleg.
Da der stod 15-15 rykkede Aalborg Håndbold fra Mors-Thy i en kamp, som endte 24-18 til gæsterne.
Det var blandt andet takket være den tidligere Mors-Thy-målmand Søren Pedersen, som nu spiller for Aalborg Håndbold. Hele første halvleg sad han på bænken, men syv minutter inde i anden halvleg kom han ind på sin gamle hjemmebane.
Det var noget, der passede Søren Pedersen godt. Med flere store redninger holdt han Aalborg inde og kampen. Og ikke nok med det – han scorede endda et enkelt mål på direkte udkast.
Efter kampen kunne Søren Pedersen tage cyklen hjem. Han bor nemlig mindre end to kilometer fra hallen.