Mors-Thy sikrer plads i slutspillet
Foto: Henning Bagger, Scanpix
Mors-Thy kan glæde sig over, at de er helt sikre på at ende blandt de otte bedste i håndboldligaen.
Pladsen i slutspillet om det danske mesterskab i herrehåndbold er hjemme for holdet fra Mors-Thy. De slog onsdag aften Århus Håndbold 25-21.
Det nord-vestjyske hold, var hårdt presset forud for kampen, fordi de tidligere har tabt tre kampe i rap. Men trods det lykkedes det dem at få en fantastisk start.
Allerede et kvarter inde i kampen havde Mors-Thy bragt sig foran 12-3, og før pausen var stillingen 15-6. I anden halvleg lykkedes det gæsterne fra Aarhus at nedbringe Mors-Thy-holdets forspring.
- Det betyder meget for klubben, især i en sæson, hvor vi ikke er blevet spået mange chancer og har været favoritterne til at komme med i en nedrykningsspillet, så er det en stor sejr, lyder det fra venstre backen Nickolei Jensen.
- Det er uvirkeligt. Vi har en fantastisk opbakning her, og drengene leverede. Så det går op i en højere enhed, lyder det fra holdets cheftræner Jan Paulsen.
Østjyderne vand sæsonens første indbyrdes kamp, og Mors-Thy s kulle have point i aftenens kamp, hvis de selv skulle være med til at beslutte, om de skal i slutspillet. Det fik de heldigvis, og nu kan de så fejre, at de er sikkert videre i slutspillet.