45-årig mand død i brand på Mors
Foto: Arkivfoto. TV MIDTVEST.
En mand har mistet livet på Mors, da der tirsdag aften opstod brand i hans hus.
En 45-årig mand er død af røgforgiftning i forbindelse med en brand i sit hus i den lille by Redsted på Mors tirsdag aften.
Det skriver tv2.dk.
Vagtchef Anders Olesen fra Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at branden opstod ved 20-tiden, og at det var en nabo, der fik tilkaldt politiet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at branden er påsat.
Huset, der ligger på Gammel Møllevej i Redsted, er efterfølgende brændt ned til grunden.
De nærmeste pårørende er informeret.