Hvad skal der nu ske i Mia-sagen? Få det fulde overblik her
Foto: Ivan Johan Hansen / TV2 Nord
Sådan så blomsterhavet ved Vesterbro ud efter drabet sidste år.
Anklageskriftet i Mia-sagen er netop frigivet til pressen. Vores retsreporter giver et overblik over, hvordan de kommende måneder forløber i sagen.
Det er først nu, forsvareren til den 37-årige tiltalte i Mia-sagen for alvor kan grave sig ned i anklagepunkterne, hendes klient er tiltalt for.
Det forklarer TV2 Nords retsreporter, Jesper Christiansen, der har fulgt hele forløbet, på dagen, hvor pressen har fået adgang til anklageskriftet, som lå klar i sidste uge.
- Forsvareren, Mette Grith Stage, har selvfølgelig fulgt efterforskningen af drabet på Mia Skadhauge Stevn, men det er først nu, hun får overbragt, hvad anklagemyndigheden lægger til grund for tiltalten - de tekniske beviser, der ligger bag og så videre, siger han.
De næste måneder frem til første retsdag 7. juni i byretten i Aalborg skal sagens ansvarlige anklager, Mette Bendix, og forsvareren forberede sagen og finde ud af, hvilke vidner de skal indkalde.
- Og så er der en masse skrivebordsarbejde med at danne sig et overblik og få sagen journaliseret, siger Jesper Christiansen.
Hør ham fortælle om, hvordan Mia-sagen har rystet Nordjylland:
Nægter sig skyldig
Der er afsat ni retsdage til Mia-sagen til sommer. Den 37-årige mand fra Flauenskjold nægter sig skyldig, og det betyder, at den kommer til at køre som nævningesag, hvor der blandt andet bliver indkaldt vidner.
- Retssagen starter med, at anklagemyndigheden fremlægger sagen og tiltaltepunkterne samt begrunder, hvorfor den 37-årige er tiltalt. Det er en uddybning af anklageskriftet, siger Jesper Christiansen.
Det tager typisk et par timer på første retsdag.
- Anklageren redegør for, hvorfor der er rejst tiltalte for de forskellige ting og gennemgår forløbet for, hvad de mener, den 37-årige har gjort.
Nævningesager
Det er typisk alvorlige straffesager, der afgøres som nævningesager. Nævningesager begynder ved byretten og kan ankes til landsretten.
I byretten består en nævningesag af tre juridiske dommere og seks nævninge i et nævningeting.
Hver dommer og hver nævning har én stemme. Nævningene afgiver altid deres stemme først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst.
Retsformanden er retssagens ledende dommer.
Dernæst skal den tiltalte vælge, om han vil afgive forklaring. Og det lyder det ifølge Jesper Christiansen til vil ske.
- Så vil anklageren starte med at stille spørgsmål, og så er det forsvarerens tur, siger han og fortsætter:
- Herefter vil der være vidner, der skal afgive forklaringer og sandsynligvis nogle retsteknikere og retsmedicinere, der vil fastslå dødsårsagen, og ud fra de tekniske beviser komme med deres vurdering af, hvad der er sket.
I slutningen af retssagen er der dokumentation. Her skal anklager Mette Bendix fremlægge alle de dokumenter og bilag, nævningetinget skal vurdere sagen ud fra.
Så procederer først anklager, så forsvarer, og der afgives en skyldkendelse, hvorefter straffen udmåles.