Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er den tiltaltes forklaring på forløbet op til Mias død: - Hovedet gav et unaturligt ryk

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyset her er sat i Hammer Bakker, hvor den tiltalte kørte Mia Skadhauge Stevn hen, efter han havde samlet hende op på Vesterbro i Aalborg.

Den tiltalte forklarer nu omstændighederne omkring Mia Skadhauge Stevns død, som han oplevede det.

Den 37-årige mand, der er tiltalt for drabet på Mia Skadhauge Stevn har onsdag afgivet en del af sin forklaring ved byretten i Aalborg.

Og ifølge ham, skete der et uheld op til den 22-årige sygeplejerskestuderendes død. 

- Jeg hører en lyd, som om noget hænger fast. Da jeg vender mig om, ser jeg Mia falde. Hun falder forover, og jeg ser, at hovedet giver et unaturligt ryk tilbage, forklarede den 37-årige i retten.

DET ER DEN 37-ÅRIGE TILTALT FOR:

Den 29. marts 2023 fremlægger Nordjyllands Politi og anklagemyndigheden tiltalen mod den 37-årige mand, der siden februar 2022 har været sigtet for drabet på Mia Skadhauge Stevn.

Af anklageskriftet fremgår det, at Nordjyllands Politi mener, at den 37-årige både har voldtaget og dræbt Mia Skadhauge Stevn og siden haft usømmelig omgang med hendes lig.

Ifølge Nordjyllands Politi skulle den 37-årige have tvunget den nu afdøde 22-årige Mia Skadhauge Stevn til samleje og andet seksuelt forhold end samleje den 6. februar 2022. Samme dag mener Nordjyllands Politi, at den 37-årige tiltalte mand har dræbt Mia Skadhauge Stevn ved at have udsat hende for betydelig lemlæstelse, blandt andet i form af kvælning. I anklageskriftet står der ligeledes, at den 37-årige efter drabet har parteret den afdøde 22-årige kvinde i sit hjem i Vendsyssel, inden han fordelte ligdelene i Dronninglund Storskov.

Den 37-årige nægter sig skyldig i drab og voldtægt, mens han erkender usømmelig omgang med lig.

Tiltalen er en beskrivelse af, hvad Nordjyllands Politi mener, der er foregået i dagene fra den 6. februar 2022 til den 9. februar 2022. Det er op til byretten i Aalborg at vurdere, om den 37-årig er skyldig i tiltalen eller ej.

"Hun faldt og lå stille"

Ifølge den tiltalte var der god stemning i bilen, da han havde samlet Mia Skadhauge Stevn op fra Vesterbro i Aalborg. 

- Hun virkede flirtende, sagde den tiltalte i retten.  

Han forklarede, at Mia Skadhauge Stevn gav udtryk for, at hun var interesseret i hans tid i Forsvaret, og det talte de meget om. Derfor ville han vise hende Camp Hammer, et militærområde, nær Hammer Bakker.

Ifølge tiltalte steg de ud af bilen og gik ud på en lille sti, indtil de gik ind blandt nogle træer, fordi de ifølge den tiltalte havde aftalt, at der skulle ske mere den aften - helt frivilligt, hævder den 37-årige.

Den tiltalte gik et stykke fra Mia Skadhauge Stevn og med siden til og havde derfor ikke øjnene på hende, da han pludselig hørte noget unaturligt.

- Jeg hører en lyd, som om der er noget, der hænger fast eller bliver trukket eller noget i den stil. Det var en kombination af noget, der træder i blade, og noget, der falder sammen, sagde han under afhøringen i byretten.

Han vendte straks rundt, forklarede han, og så, at Mia Skadhauge Stevn faldt forover med hænderne fremad. Det så ikke ud til, at hun tog fra med hænderne, siger han.

Den tiltalte forklarede, at hendes hoved lavede et unaturligt ryk tilbage, lige da hovedet er ved ramme jorden.

- Først nåede jeg lige at tænke, om det nu var endnu en joke. Men så ser jeg, at hun ligger helt stille. Hun taler ligesom ud gennem tænderne og siger en svag lyd, der lød smertelig, sagde den tiltalte i retten.

Ringede ikke 112

Den 37-årige sagde, at Mia Skadhauge Stevn havde en taske med sig. Da hun steg ud af bilen, var remmen knækket, og derfor havde hun bundet en knude på, så remmen blev kortere. Hun tog tasken om halsen, hævder han.

Hun var ifølge tiltalte kontaktbar, men havde besvær med at trække vejret.

Efter Mia Skadhauge Stevn, ifølge den tiltalte, var faldet, mærker den tiltalte, at hendes taske sidder fast en til to knytnæver over jorden. Anklageren spørger, hvorfor tiltalte ikke ringede 112.

- Min telefon lå i bilen, og jeg ville ikke forlade hende, svarede den tiltalte.

Han vurderede, at han selv kunne køre hende hurtigere ind til sygehuset, forklarede han.

Her sluttede onsdagens retsmøde. Retssagen fortsætter igen torsdag morgen, hvor afhøringen af den tiltalte fortsætter.

DERFOR FORTÆLLER TV2 NORD OM SAGEN:

- Drabet på Mia Skadhauge Stevn var en så alvorlig sag, at det satte spor i hele Danmark, siger Anders Leonhard, der er redaktionschef på TV2 Nord og fortsætter:

- Som medie har vi pligt til at beskæftige os med alle slags sager, som har indflydelse på befolkning og samfund, også selvom de er brutale som denne sag.

- Derfor har vi valgt at gå ind og dække sagen tæt og i respekt for de pårørende, afslutter redaktionschefen.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.