Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Drabs-sigtet er tidligere dømt: Klippede bremserør over på ekskærestes bil og onanerede i have

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

De to mænd, som er sigtet for at have dræbt Mia Skadhauge Stevn, har tidligere begået mindre kriminelle forseelser.

TV2 Nord kan nu fortælle, at den 36-årige mand, som er varetægtsfængslet i Mia-sagen, tidligere er dømt for både blufærdighedskrænkelse og for at klippe bremserørene over på en tidligere kærestes bil.

Den 36-årige mand blev tilbage i 2010 i Vestre Landsret idømt 60 dages ubetinget fængsel for at have klippet bremserørene over på en ekskærestes bil. Desuden blev han dømt for blufærdighedskrænkelse i en sag helt tilbage fra 2005.

Ifølge Nordjyskes referat fra retssagen i 2010 blev den dengang 25-årige mand dømt for at have overtrådt blandt andet Straffelovens paragraf 252 ved at forvolde fare for andres liv eller førlighed.

I følge avisomtalen i 2010 havde han saboteret sin ekskærestes bil ved at klippe eller skære bremserør og bremseslange over på køretøjet. Ifølge den daværende anklager i sagen var bilsabotagen foregået på et tidspunkt i perioden mellem den 24. og 28. april 2009. 

Livsfarlig sabotage

Mandens dengang 20-årige tidligere kæreste benyttede selv sidst bilen den 24. april, og det var hendes mor, der satte sig bag rattet den 28. april, hvor den livsfarlige sabotage blev afsløret.

I følge Nordjyskes omtalen af retssagen i 2010 fremgår det, at moren ville køre bilen ud ad indkørslen, gik det op for hende, at køretøjet ikke kunne bremse. Heldigvis havde hun ikke særlig meget fart på bilen, og hun undgik også at påkøre nogen eller noget.

I retten kom det frem at bilen efterfølgende blev undersøgt. Her kunne man konkludere, at der var begået et livsfarligt hærværk mod køretøjet, og politiet fandt efter en ransagning hos manden en skævbider. Den blev sendt til undersøgelse hos Kriminalteknisk Center i København, hvor man i følge Nordjyskes omtale i 2010 konkluderede, efter at have sammenlignet "biddet" på værktøjet med spor på fra den overklippede bremseslange, at aftrykkene matchede hinanden. Endvidere fandt man mandens DNA på skævbideren.

DNA-spor får afgørende betydning

Fundet af mandens DNA på skævbideren betød også, at han blev dømt for blufærdighedskrænkelse i en uopklaret sag fra 2005. Her havde han ifølge anklagen beluret, en dengang kun 16-årig kvinde, og onaneret udenfor hendes hjem i Frederikshavn.

Manden forklarede i retten, ifølge Nordjyske omtale af sagen i 2010, at han havde mødte den unge pige, og at de havde aftalt at have sex sammen. Han skulle kravle ind og ud ad vinduet, fordi hun boede hjemme hos sine forældre, der ikke måtte vide noget. Da han var på vej ud ad vinduet med et fyldt kondom i hånden, ramte han ved et uheld vinduet udvendigt med kondomet og afsatte dermed sit DNA-spor, lød forklaringen.

Manden blev i følge TV2 Nords oplysninger først kædet sammen med sagen fra 2005, da man i i 2009 i forbindelse med sabotagen på bilen fandt hans DNA, og herefter søgte man på om, der skulle være match i andre sager, og det viste det sig, så at være i sagen fra 2005, hvilket betød, at man i 2010 kunne tiltale og dømme ham for begge forhold. 

Iført sort elefanthue

Kvindens forklaring i retten var dog i følge Nordjyske artikel fra 2010 en helt anden. I følge avisen sagde hun  i retten, at hun aldrig havde set manden før, og at hun cyklede alene hjem. Herefter havde hun klædt om på sit værelse, og på det tidspunkt opdagede hun pludselig, at der stod en mand udenfor i haven iført en sort elefanthue.

Kvinden henledte i den forbindelse rettens opmærksomhed på, at der var en dør lige ved siden af det omtalte vindue, så manden havde ifølge hende slet ikke behøvet at kravle både ind og ud ad et vindue, nu hvor døren var lige ved siden af.

Nordjyllands Politi har i dag ikke ønsket at kommentere på de gamle domme.

- Jeg udtaler mig ikke om deres fortid. Jeg har bare nævnt, at det er nogle, som vi kender i forvejen, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi, som leder efterforskningen i den aktuelle sag. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.