Her til aften mødte Frederikshavn White Hawks Esbjerg Energy på udebane.

Efter første periode var White Hawks bagud med et mål fra Aleksi Halme.

Godt otte minutter inde i anden periode fik White Hawks udlignet med et mål fra Jesper Thörnberg.

I tredje periode blev et ellers afgørende mål fra Sebastian Benker annulleret til fordel for hjemmebaneholdet.

Efter tredje periode røg de i forlænget spilletid. Efter godt fem minutter fløj pucken ind i White Hawks mål. 2-1 til Esbjerg Energy med et mål fra Grayson Downing.

Mere blev det ikke til, og kampen blev fløjtet af med en stilling på 2-1 til Esbjerg Energy.

Comeback kid

Trods et nederlag til Frederikshavn White Hawks var der et comeback på banen. Christopher Mulberg vendte tilbage på isen efter, at han fik flænset kinden op i et sammenstød med en modspiller under en kamp mod Herlev Eagles i november.

Syv mennesker mistede livet, 800 blev kvæstet og værdier til i alt 13 milliarder kroner blev ødelagt.

Orkanen 3. december 1999 var den mest ødelæggende i Danmark nogensinde.

Nordjylland slap som eneste landsdel forholdsvist helskindet igennem, men Falck havde dog alligevel travlt.

Det var især landbrugsbygninger, der var hårdest ramt af orkanen.

Se mere om det i indslaget herunder:

Men også i Aalborg Lufthavn fik man lige pludselig travlt. For omkring 1000 flypassagerer var blevet omdirigeret fra Billund og København til den nordjyske lufthavn, som på daværende tidspunkt var i gang med at blive renoveret, fordi flyene på grund af orkanen ikke kunne lande andre steder i Danmark.

De fleste passagerer blev indkvarteret på hoteller rundt omkring i Nordjylland, hvor de kunne overnatte. Omkring 200 af passagererne var dog nødsaget til at overnatte på madrasser inde i lufthavnen.

Det var først hen på eftermiddagen 4. december, da orkanen var færdig med at hærge resten af landet, at alle omdirigerede passagerer havde forladt Aalborg Lufthavn.

Se eller gense indslaget med de strandede passagerer herunder:

Falck var også tilstede på Aalborg Lufthavn, hvor de hjalp med at flytte fly:

Mange nordjyder gik til den med onlinesalget, da der den 29. november var Black Friday, og dermed en masse gode tilbud.

Det mærkes især hos de nordjyske pakkeshops, som oplever en større strøm af pakker end normalt. Det har blandt andet fået nogle pakkeshops til at opfordre kunderne til hurtigst muligt at hente deres pakker.

Den store pakkestrøm mærker man især hos Bladcentralen i Aars. Normalt udleveres der cirka 250 pakker om ugen, men i kølvandet på Black Friday og den nært forestående jul, udleveres der mellem 700 og 900 pakker dagligt.

- Vi har Bring, DAO, Post Nord, GLS og DHL i butikken, så det er stort set alle leverandørerne. Jeg var her i 14 timer i går (mandag, red.), hvor jeg udleverede og ordnede pakker, fortæller kioskejer Steffen Rønfeldt Hay Andersen.

Se indslaget fra Bladcentralen herunder.

Pakker er vigtige for kiosker

Selvom pakkerne kan fylde meget og i perioder måske for meget, er de alligevel vigtige for butikker og kiosker som Bladcentralen i Aars.

Ifølge Nærbutikkernes Landsforening vil cirka halvdelen af landets nærbutikker være lukket, hvis det ikke havde været for pakkeshopsene.

- Jeg tror sådan set, at butikken vil kunne overleve uden pakkerne. Men det ville jo selvfølgelig være i en anden form og skala, for pakkerne er klart den største arbejdsopgave i butikken, lyder det fra Steffen Rønfeldt Hay Andersen.

Kioskejeren spår også, at der kommer til at være endnu flere pakker end der nu. Men det afskrækker ham ikke.

- Jeg kunne godt tænke mig at få alle de pakker, vi overhovedet kan. Jeg har det sådan, at det finder vi en løsning på. Selvfølgelig er der grænser for rammerne, men som det er nu, kunne vi godt tage mange flere, afslutter han.

På Klostermarksskolen i Aalborg er der adgang til gratis bind og tamponer takket være to piger.

Frida Oline Hansen og Emilie Hvidegaard Ravn, der i dag er gymnasieelever, sørgede nemlig for, at man som pige på Klostermarksskolen ikke skulle gå i panik, hvis man havde glemt at få et bind eller en tampon i tasken hjemmefra.

Fra januar 2024 trådte den nye ordning i kraft takket være 5000 kroner i støtte fra Skolemælkslegatet, da skolens budget ikke rakte til at føre initiativet ud i livet. Men ordningen er blevet permanent og med stor succes.

- Som skoleleder er jeg megastolt over det. Der er virkelig tale om nogle piger med power i, siger Lars Peter Nitschke, skoleleder på Klostermarksskolen.

Hvad med os, der ikke bruger bind?

Så mens TV2 Echo tirsdag kunne udgive en artikel med et opråb fra den 21-årige KU-studerende Alexander Foged, der mener, at det er helt forkert, at Københavns Universitet fra 2025 indfører en forsøgsordning, hvor kvindelige studerende får adgang til gratis menstruationsprodukter, er der kun begejstring for en tilsvarende ordning på Klostermarksskolen i Aalborg. 

- Så er det fordi, at man leder efter problemer, at man gør det her initiativ til et økonomisk problem, siger Lars Peter Nitschke til Alexander Fogeds kommentar om, at man i stedet for gratis menstruationsprodukter burde prioritere at lade de studerende komme på udveksling.

Alexander Foged mener, at det bliver en glidebane, hvor alle kan opfinde et behov, der skal dækkes på skolens budget.

Succesen på Klostermarksskolen har ført til, at skolen fremover selv finder penge i budgettet til at tilbyde de unge piger og nu også kvindelige lærere gratis bind og tamponer i skoletiden. Fordi i løbet af året besluttede skolen, at der også skulle være adgang til produkterne på lærernes toiletter.

Peanuts på budgettet

Og mens der fra den KU-studerende stilles spørgsmålstegn ved KU's prioritering af penge, er det ikke et issue ifølge skolelederen på Klostermarksskolen.

- Vi bruger knap 5000 kroner om året, så det fylder kun 0,008 procent af vores budget, siger han.

På Klostermarksskolen er der 500 elever hvoraf cirka 125 elever og 50 lærere gør brug af tilbuddet. Derfor er det ifølge skolelederen en meget lille detalje, der ikke burde blive gjort til et problem.

- Det handler ikke om penge, men om attitude, siger han.

Brok er ikke noget, de oplever på Klostermarksskolen. Der er ingen sure miner fra hverken drenge eller piger om, at de føler sig snydt eller nedprioriteret.

- Der er hele vejen rundt positiv respons om det her. Både fra elever, lærere og forældre, så jeg synes, at det er helt genialt det, de to piger satte i gang, siger Lars Peter Nitschke.

- Hvis folk vil leje deres hus ud i længere tid, så skal de bare have lov til det.

Det mener borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V). Derfor har han og resten af byrådet for nyligt besluttet at flytte loftet for udlejning af egen bolig.

Det gør det muligt at udleje sin helårsbolig til ferie- og fritidsformål i mere end de ellers tilladte 70 dage.

- Vi kan godt lide frihed i Brønderslev Kommune. Det er folks eget hus og så bør de selv bestemme over det. Og så er det jo en måde at skabe turisme på, siger Mikael Klitgaard.

Et enkelt ønske

Beslutningen er taget på baggrund af én konkret forespørgsel, der altså nu er imødekommet.

- Jeg går ud fra at personen, der har rettet henvendelsen vil udnytte det, siger borgmesteren, der også håber, at endnu flere vil benytte muligheden for længere tids udlejning.

- Så kan man jo bygge nyt hus ved siden af, hvis man vil det, lyder forslaget.

Ikke en turistmagnet

Vurderer man ud fra statistikken, kunne kommunen godt bruge lidt flere turister.

Brønderslev ligger i den lave ende i forhold til Læsø, Frederikshavn og Aalborg, når det kommer antallet af turist-overnatninger.

Brønderslev er den seneste i en række af kommuner, der hæver udlejningsloftet. Med Brønderslev er det i alt 19 kommuner der har gjort det - blandt andre Thisted og Hjørring har gjort det samme.