Vej spærret efter færdselsuheld: Tre involveret - en tilskadekommet
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Arkivfoto
Politiet har forladt stedet.
En personbil, en motorcykel og en varevogn var søndag eftermiddag involveret i en ulykke på Randersvej ved Mariager modsat den første melding, som lød på, at ulykken var sket på Hemvej.
Det var den inde af de involverede, der kom kørende i sydgående retning, som af endnu ukendte årsager var kørt over i den modsatte vejbane, hvor man påkørte de to andre, der kørte i nordgående retning.
Det oplyser vagtchefen for Nordjyllands Politi til TV2 Nord.
-To personer blev sendt på hospitalet til et tjek, mens den tredje pådrog sig et benbrud og indre blødninger. Her var første melding, at det var kritisk, men manden er ved bevisthed og ikke i kritisk tilstand, fortæller Ole Buus.
Randersvej var i længere tid spærret grundet ulykken, og Nordjyllands Politi samt en bilinspektør var på stedet, men man har nu forladt adressen igen oplyser vagtchefen.