Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Udfylder hul: Nu er det muligt at blive begravet under trækronerne i Hadsund

Efter flere års forberedelse har Havnø Gods fået den endelige tilladelse til at etablere skovbegravelsesplads, og de første træer er allerede reserveret.

I 50 år har Merethe Molbo været en af de nærmeste naboer til Havnø Gods mellem Hadsund og Als. Lige så længe er hun og hendes familie kommet i skoven, der tilhører godset. Stedet har en særlig betydning for hele familien, og derfor var hun og hendes mand da heller ikke i tvivl, da godsejerparret første gang luftede deres planer om at etablere en skovbegravelsesplads.

- Lige nøjagtig det her sted, var der, hvor vi tog vores børn med på skovtur. De har drønet rundt mellem træerne og leget, og de har suset op og ned ad bakkerne. Så da vi fik muligheden, var der ingen tvivl. Det var her, vi skulle ligge. Og børnene synes også, det er en rigtig god idé, siger hun, mens hun viser træ nummer 209 frem. Det er her hun sammen med sin mand skal stedes til hvile, når den dag engang kommer.

Efter to års forberedelse, fik godsejerparret Manon Lüttichau Blou og Malthe Blou for nylig den endelige godkendelse til at etablere Havnø Skovbegravelsesplads. Coronapandeien satte en stopper for den store åbning, de ville have lavet, men i stedet har de haft mange par og familier på fremvisninger, og der er allerede reserveret ti træer.

- Jeg har det fantastisk, for det er noget, vi har glædet os til rigtig længe. Det har været rigtig dejligt med de folk, vi har haft herude, for selv om vi arbejder med skovbegravelse, som jo egentlig er lidt et tungt emne, så er det bare så livsbekræftende, siger Manon Lüttichau Blou.

Første private skovbegravelsesplads

Fladbjerg Kirke ved Frederikshavn etablerede for et par år siden en skovkirkegård, men Havnø Skovbegravelsesplads bliver den første private af slagsen i Nordjylland. Derudover findes et par håndfulde skovbegravelsespladser i resten af landet.

I Tyskland er skovbegravelser ret populære, særligt blandt den protestantiske del af befolkningen. I danmark er det fortsat et relativt nyt fænomen, men det kan opfylde et behov, for dem, der hverken kan se sig selv på en kirkegård eller har lyst til at få spredt deres aske over havet, som er de to andre begravelsesmuligheder, vi har i Danmark.

- Jeg tror, at vi fylder et hul, for der er mange, der har fulgt med, også inden vi fik tilladelsen, og de har sagt, at vi endelig skulle give besked, når tilladelsen var i hus, for så ville de gerne reservere en plads, siger Manon Lüttichau Blou.

Efterspørgsel efter alternativ begravelse

Bedemand Tine Snedker, som er indehaver af Østhimmerlands- og Sejlflod/Kongerslev Begravelsesforretning er enig i den betragtning. Fordi skovbegravelse har været en begrænset ulighed indtil nu, har hun ikke haft mange forespørgsler på det, men hun oplever alligevel en interesse for at blive stedt til hvile på lidt alternativ vis.

- Jeg oplever af og til, at folk siger, at de ønsker at blive strøet ud i en skov. Der må jeg så sige, at det må man ikke. Men nu kan jeg jo fortælle dem, at de i stedet for kan få sat deres urne ned i en skov, siger Tine Snedker.

Meningen med Havnø Skovbegravelsesplads er, at den fra skovstierne skal ligne et helt almindeligt skovstykke, og når man går ind mellem træerne, kan man få øje på de små mindesten, der ligger ved foden af træerne. Og det skal være et sted, hvor der er plads til hele familien, og såvel pårørende som helt almindelige skovgæster.

- For os er det jo fortsat bare et stykke af vores skov, og det er jo hele idéen. Når der på et tidspunkt begynder at blive sat urner ned, tror jeg da nok, at jeg vil ranke ryggen og kigge ud over stykket med en anden respekt, end jeg gør nu. Men idéen om, at børnene kan komme med ud og besøge bedstefar og løbe rundt mellem træerne, det skal der også være plads til, siger Manon Lüttichau Blou.

Beslutningen for Merethe Molbo og hendes mand har intet at gøre med, at de ikke vil ligge på en kirkegård. Var skovbegravelsespladsen ved Havnø ikke blevet en realitet, ville de havde fundet deres sidste hvilested på kirkegården. Men når nu muligheden bød sig, kunne det ikke være anderledes, end at de skulle vælge træ nummer 209.

- Det handler om følelser. Det er her, vi er kommet så meget, og det er her, vi hører til. Heldgivis vil min mand også gerne ligge her sammen med mig, siger Merethe Molbo med et smil.

Havnø Gods ved Hadsund har netop fået den endelige godkendelse til at etablere skovbegravelsesplads. Forberedelserne har været i gang længe, og nu er de første træer reserveret.

Nordjydernes yndlingsspise: Skal du også have 'jydenachos med brun salsa' juleaften?

Foto: Mick Knive Anderson

Julen er også højtiden for den underspillede franske kartoffelchip.

Nordjyderne elsker franske kartofler på julebordet. Måske fordi vi holder ekstra fast i traditionerne, siger madhistoriker.

For nogle ses det måske bare som en undskyldning for lige at skovle lidt ekstra andesovs i løgnhalsen, selvom maven er fyldt til randen.

Men for mange danskere er det blevet en tradition med en håndfuld franske kartofler på tallerkenen juleaften.

Og det gælder særligt nordjyderne, viser en undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer sidste år. Historisk er kartoffelchipsene en relativt ny tilføjelse til julemaden.

Jo længere vi er fra storbyerne, des mere traditionelle er vi nok.

Bettina Boel

- Det kom jo på bordet i 60'erne på det tidspunkt, hvor velstandsdanmark slår igennem. Industrien begyndte langsomt at hjælpe den udarbejdende husmor, så det gik lidt nemmere det hele. Og så var der også noget for børnene, forklarer Madhistoriker og museumsinspektør Bettina Boel fra Det Grønne Museum og fortsætter:

- Dengang var det et twist af en nymodens ting. Det var noget særligt og ikke det samme som i dag, når ’man er sulten for sjov’.

Chips på julebordet

  • I 2023 forventede 57 procent af danskerne, at der skulle chips på julebordet.

  • For danskere bosat i Nordjylland var det dog hele 73 procent, der skulle have chips ti julemaden.

Kilde: Landbrug og Fødevarer

Traditionelle nordjyder

Nu er chipsene blevet en fast del af højtiden hos over halvdelen af danskerne og størstedelen af nordjyderne.

Grunden til, at lige præcis den landsdel har en forkærlighed for den sprøde julespise, kan bunde i nostalgi, lyder historikerens bud.

- Så er der jo nogle generationer, der kan erindre julemiddagene med kartoffelchips. Og nordjyder er måske bedre til at holde fast i traditionerne – jo længere væk fra København des bedre, siger Bettina Boel.

Rekrutterer julenachos-elskere

Hos Taffelchips mærker de i den grad efterspørgslen på de salte chips i december - her sælger de 300 procent flere af den slags poser end i resten af årets måneder.

- I år kører vi faktisk en ”rekrutteringskampagne', hvor vi udlodder værtindegaver i form af sovsekander og chips, så du ikke skal undvære din julechips, hvis du kommer på besøg i en hjem, der endnu ikke kender den fantastisk lækre tradition!, siger Marianne Nygaard Krag, marketingshef hos Taffel Danmark og langer ud efter danskerne i den østlige del af landet.

Og det kan faktisk være en nødvendighed, stemmer madhistorikeren i.

Nordjylland versus resten af landet

Taffel solgte i 2023 489 procent flere poser af deres saltchips i december i forhold til resten af årets måneder.

Men i Nordjylland var det 558 procent flere.

Kilde: Taffel

- Det jo så forfærdeligt, når vi skal holde jul hos andre, som vi ikke er opvokset med, og som ikke har samme traditioner. Vi er i følelsernes vold på det her tidspunkt af året, siger Bettina Boel, som har en teori.

- Vi ved jo, at der er rigtig mange udeboende unge, der søger hjem fra Sjælland til den rigtig gode julemiddag. Det kunne jo være derfor, at tallene ser ud som de gør i Nordjylland.

Uanset hvor julen skal stå, og om familien strides omkring juletraditionerne, så har Taffels marketingschef et serveringstip til de såkaldte julenachos-elskere:

 - Man kan lige varme chipsene i den sidste ovnvarme, så de er lune og knasende sprøde, når de rammer sovsen, siger Marianne Nygaard Krag.

Således givet videre.


Slut med bøder til fødende og voldsramte: Minister vil ændre miljøzone-gakgak

Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix

Dieselbiler uden partikelfilter må ikke køre i miljøzonerne.

De nye regler forventes at træde i kraft 1. april næste år.

1500 kroner.

Det lyder bøden på, hvis man kører ind i Aalborg Centrum i en dieselbil uden det fornødne partikelfilter. Og der er ingen undtagelser.

Heller ikke, hvis du er i akut fødsel eller flygter hen til et krisecenter.

Men nu står de udskældte miljøzone-regler til en overhaling. Et lovforslag er lige nu i høring i Folketinget, hvor der indføres undtagelser for blandt andet akutkørsel.

Sådan lyder lovforslaget

  • Der indføres mulighed for undtagelse ved kørsel til krise- eller misbrugscenter samt akutkørsel muliggøres ved kørsel til behandling på hospital eller hos speciallæge samt ved kørsel til krise- eller misbrugscenter.

  • For ovennævnte undtagelser vil det ikke være et krav, at ejeren eller brugeren har en forudgående indkaldelse/aftale, samt at der ikke kan eftermonteres et partikelfilter pa køretøjet. Der indføres samtidig mulighed for, at disse undtagelser kan registreres op til cirka to døgn efter kørsel i en miljøzone.

  • Der indføres mulighed for, at Miljøstyrelsen ved stikprøvekontrol af undtagelser kan kræve dokumentation for behandling på hospital eller hos speciallæge eller for ophold på krise- eller misbrugscenter.

Se hele lovforslaget om ændring af miljøzone-reglerne her.

- Det er afgørende, at alle danskere har adgang til vores hospitaler, uanset hvilken bil man måtte have, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Niels-Jacob Ulstrup, der er leder af Krisecenteret for Kvinder i Aalborg, har kaldt reglerne en tilsidesættelse af 'et behov, der i sidste ende kan betyde liv eller død', fordi flere af de kvinder, der flygter til krisecentret, kører i gamle dieselbiler.

Det seneste år er det sket to gange. Hør ham forklare mere om det her:

Derfor hilser han velkommen, at de pågældende kvinder kan blive fritaget for bøder.

- Det betyder, at så kan de frit søge herind uden at risikere at blive straffet for det. Og det er vi jo kisteglade for, siger Niels-Jacob Ulstrup.

Se på kortet her, hvor miljøzonerne ligger.

https://gis.sundogbaelt.dk/portal/apps/webappviewer/index.html?id=b3c27c09f75c436199fd9fef113bd02a

Ændringen forventes at træde i kraft 1. april.


Kendt bygning omdannet - aldrig set før i Jylland

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Er du klimabevidst og vild med genbrug? I så fald kan du måske finde din kommende bolig herunder.

En af Aalborgs mest ikoniske bygninger, der tidligere har huset den gamle tobaksfabrik og senest Aalborg Universitet, er nu blevet omdannet til 65 lejligheder.

Ikke nok med det er der tale om den første svanemærkede renovering i Jylland.

- Det er meget glædeligt, at den første svanemærkede renovering i Jylland nu er en realitet. Både økonomisk og klimamæssigt kan det være fordelagtigt at renovere frem for at rive ned og bygge nyt, og en svanemærket renovering tager ekstra hensyn til miljø og klima og er samtidig med til at fremme cirkulær økonomi, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, der er afdelingschef i Miljømærkning Danmark, i en pressemeddelelse.

Her ses certificeringen. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

C.W. Obel Ejendomme og HP Byg er totalentreprenør. Under renoveringen har der været fokus på at bevare den oprindelige konstruktion og samtidig sikre en reduceret miljøbelastning.

Svanemærket renovering

En svanemærket renovering er kendetegnet ved:

  • Bygningen har et lavt energiforbrug efter renoveringen.

  • Bygningen har et godt indeklima og lave emissioner af farlige kemikalier.

  • Bygningen er miljøkortlagt, og sundheds- og miljøfarlige stoffer samt farligt affald er bortskaffet på korrekt vis.

  • Byggeprodukter, materialer og kemiske produkter opfylder høje miljø- og sundhedsmæssige krav.

  • Renoveringen har fremmet genbrug af byggeprodukter og materialer.

Certificeringen med Svanemærket betyder, at ObelHus kan dokumentere et lavt energibehov og godt indeklima. Derudover har bygningen under selve renoveringen levet op til skrappe krav til bl.a. genanvendelse og affaldshåndtering.

- Med Svanemærket kommer der en stor bevidsthed om, hvad det er for nogle rammer, vi tilbyder dem, der skal bo i bygningerne. Vi kan godt lide tanken om, at der ikke er bygget uønsket kemi ind i bygningen, og at der er et godt indeklima, hvilket kommer lejerne til gode – både nu og her og i fremtiden, siger Michael W. Henriksen, afdelingschef for C.W. Obel Ejendomme i Aalborg.


Samlede ind til en ny spiller: Nu henter Aalborg-klub to angribere

Aalborg Pirates har gennem en længere periode samlet ind til, at klubben kunne få en ny spillere, og det må siges at være lykkedes.

Klubben henter nemlig hele to nye forstærkninger.

Det er 29-årige Anthon Eriksson og 26-årige Oliver Kiljunen, der begge slutter sig til piratskibet.

Fælles for de to spillere er, at man forventer, at de vil pryde offensiven.

- Anthon er en fysisk stærk forward, der tager slagsmålene foran mål, hvilket er noget, som vi til tider har savnet. Han har tidligere spillet sammen med Troy, hvorfra vi har fået en positiv tilbagemelding om Anthon, udtaler sportschef Ronny Larsen i en pressemeddelelse. 

- Oliver kommer til at bidrage med en masse fysik i offensiven, hvor han også har produceret godt offensivt. Han er ikke bange for at tage kampene foran mål, hvor mange mål scores, tilføjer sportschefen.

Anthon Eriksson er netop landet i Aalborg og træner med truppen fra nu af. Han og Oliver Kiljunen vil sandsynligvis få debut mod SønderjyskE onsdag aften ifølge klubben.

Fakta

Sidste sæson spillede 29-årige Anthon Eriksson sammen med Troy Lajeunesse i britiske Fife Flyers, hvor han endte med fem point over 15 kampe. Sæsonen forinden spillede han i den bedste svenske række, SHL.

Oliver Kiljunen kommer til Aalborg efter at have startet sæsonen i Kiekko-Vantaa i den næstbedste finske række.

Han har desuden har været omkring den bedste række i Finland, Liga, hvor han spillede et par sæsoner, og sidste sæson var han omkring den slovenske storklub, Olympia Ljubljana, hvor han også blev mester.


Vaks borger reddede den lokale Føtex fra potentiel katastrofe

Foto: (Privatfoto)

Gårsdagens redningsperson efterlyses nu af butikken.

En vaks kunde stoppede en potentiel meget farlig situation hos den lokale Føtex i Hobro mandag aften.

Omkring klokken 19.30 kom der pludselig røg op fra det store F i butikkens logo.

- Den her kunde kommer og gør personalet opmærksom på, at det ryger og lugter brændt, forklarer Niels Gårde, der er varehuschef for Føtex i Hobro.

Personalet fik hurtigt fat i brandvæsnet, der kort efter kunne konstatere, at det var en neontransformer, der var kortsluttet, hvilket med stor sandsynlighed kunne have ført til brand.

- Hvis det var sket, så var der jo gået ild i vores tag på nul komma fem, og så havde jeg nok ikke kunnet åbne butikken i dag og de kommende dage, konstaterer varehuschefen.

Han forklarer desuden, at det store F hænger over butikkens slagter, hvor der er meget ventilation, mens der også er lejligheder i bygningen, som ville være blevet påvirket af en potentiel brand.

Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)

'Jeg er evig taknemlig'

Den kunde, som kom og gjorde personalet opmærksom på røgen, havde en stor betydning for, at det ikke endte værre, og derfor efterlyser varehuschefen nu gårsdagens redningsperson.

- Min nøglebærer var simpelthen så stresset, at han ikke husker, om det var en kvinde eller en mand, så vi har ikke meget at gå ud fra, forklarer Niels Gårde og tilføjer.

- Vi vil rigtig gerne sige 1000 tak til personen, og vi har også en gavekurv til vedkommende, hvis han eller hun henvender sig til os.

Varehuschefen er meget taknemlig for, at kunden tog affære.

- Det betyder alverden, at person gjorde opmærksom på det, og jeg er evigt taknemlig og ovenud lykkelig, understreger han.