2023 satte nedbørsrekord, og i sidste måned blev der målt den største mængde regn på én septemberdag, siden man begyndte at måle. Derfor haster det nu med at finde løsninger, der kan håndtere de store mængder vand.

Et nyt projekt ved Hjallerup skal være med til at fremtidssikre håndteringen af overfladevand for Brønderslev Forsyning. Vand fra et 20 hektar stort areal inde i byen, skal i fremtiden ledes igennem to nye rensebrønde, inden det samles her i regnvandsbassinet, og ledes videre ud i vandløbene.

- Der er store koncentrationer af specielt kobber og zink, blandt andet fra tagrender og tagkonstruktioner. Der er også mange tungmetaller fra veje og p-pladser, som helst skal fjernes, inden vi leder vandet videre ud til det naturlige vandmiljø, forklarer Morten Albér Christensen, teknisk projektkonsulent fra Uponor Infra.

Det er altså regnvand, der først er landet på tage og vejbelægninger, og siden er løbet gennem kloakrør hertil. Men selvom det startede som regnvand, er det alt andet end rent.

- Rensebrønden skaber en cykloneffekt, hvor vandet slynges rundt ligesom i en tornado. Og som man også ved fra tornadoer, så bliver der kastet ting ud til siderne, og det er faktisk det, der sker med de her sandpartikler, sedimenter og forurenende partikler, som er i regnvandet. Forureningen bundfældes så i brønden, mens vandet føres videre ud, uddyber Morten Albér Christensen.

Sparer både penge og miljø

Ligesom alle andre forsyningsselskaber står Brønderslev Forsyning med en stor og dyr opgave i at håndtere de store regnmængder. Hvis projektet i Hjallerup bærer frugt, er der derfor et stort potentiale

- Hvis vi kigger på vores forsyningsområde i Brønderslev Forsyning på spildevands området, jamen så regner vi med, at vi har cirka 40 år tilbage, inden vi er færdige med at separatkloakere hele kommunen. Og det er klart, at hver gang vi separatkloakeret et område, så følger der en regnvands sø med, og jo mindre vi kan lave den regnvandssø, jo bedre, siger bestyrelsesformand for Brønderslev Forsyning Lasse Riisgaard.

De næste år skal der høstes data fra rensebrøndene, så rensningen på sigt kan blive endnu mere effektiv

- Og én ting er jo selve økonomien i det, men det næste er jo også, at det er en væsentlig bedre rensning der bliver lavet, og dermed så sparer vi også miljøet for en masse udfordringer.

Planen er lagt, fundamentet støbt, men afgørende miljøhensyn udeblev.

Det nye motormuseum ved Skagen Havn har nu fået nedslående nyt.

- Byggeriet er ikke omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven, projektet må forventes at medføre øget trafik og støj, og byggeriet er betydeligt højere og skiller sig ud fra de omkringliggende industribygninger.

Sådan lyder meldingen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, der fastslår, at Frederikshavn Kommune handlede forkert, da man gav grønt lys til det store byggeri i Skagen.

Motormuseet er tænkt som en gave til byen fra den lokale storfisker Henning Kjeldsen. En storslået bygning på firet etager og et 34 meter højt tårn.

Men nu er projektet altså løbet ind i problemer, og Frederikshavn Kommune skal behandle sagen på ny.

- Det er beklageligt

Forvaltningen i Frederikshavn Kommune vurderede tilbage i 2023, da byggeriet blev godkendt, at det ikke var nødvendigt at foretage en miljøvurdering.

Her sagde udvalgsformand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavns Kommune Peter E. Nielsen til TV2 Nord, at der ikke var noget at komme efter i sagsforløbet, og at byggeriet ligger indenfor lokalplanens rammer.

- Forvaltningen vurderede tilsyneladende forkert i 2023, siger Peter E. Nielsen.

Derfor beklager udvalgsformanden, at man vurderede, at motormuseet ikke var omfattet af miljøvurderingsloven.

Men faktisk var der allerede ballade om godkendelsen dengang. Venstres Peter Sørensen krævede sagen i byrådet, men blev nedstemt af sine kollegaer.

- Når man laver så stort et byggeri, så skal man jo høre alle. Både borgere og myndigheder i forhold til om det er i orden, og det er overhovedet ikke sket, sagde han til TV2 Nord i august 2023.

Miljø- og Fødevareklagenævnet foretager nu en miljøscreening, der skal afgøre, om der skal laves en VVM (Vurdering af virkninger på miljøet) redegørelse.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men så må vi jo sætte sådan en i gang, siger Peter E. Nielsen (S).

Var det en fuser?

Om Skagen havn får et nyt motormuseum eller plantegningerne bliver revet midt over, må de kommende måneder vise.

Peter E. Nielsen (S) vurderer, at der vil gå mindst 3-4 måneder, før der kommer en afgørelse og dermed også vished om byggeriets fremtid.

Den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel er et kerneområde for de danske kongeørnepar, og i 2024 er flere af områdets ørnereder kommet i brug.

Fem kongeørnepar har i år fået unger - i alt syv nye kongeørne er kommet til verden i Nordjylland.

- I fem-seks år har den danske bestand af kongeørne stået i stampe, men i år har ørnene så at sige taget det store spring fremad både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson. På den baggrund har vi et begrundet håb om flere succesfulde ynglepar de kommende år, siger Hans Christophersen fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark.

Der er blevet udklækket to unger i både Hals Nørreskov og Hals Sønderskov samt en unge i henholdsvis Store Vildmose, Lindenborg Ådal og Tofte Skov i Lille Vildmose.

Hør Hans Christophersen fortælle mere om de nordjyske kongeørne:

Plads til flere kongeørne

I Danmark skønnes der ifølge Dansk Ornitologisk Forening at være plads, føde og territorier til måske en snes kongeørnepar med den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel som kerneområder.

Vind Hede ved Holstebro, Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er sammen med Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland potentielle yngleområder.

Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel - blandt andet området ved Jyske Ås og Råbjerg Mose syd for Skagen Odde - kan komme yderligere i spil som ørneterræn.

Klaus Aage Bengtson driver til daglig et økologisk landbrug ved Ulsted sammen med sin søn.

Han kigger ind i en fremtid, hvor dele af landbrugsmarkerne skal omdannes til 250.000 hektar skov og natur, efter et flertal i Folketinget har landet Grøn Trepart.

Men Klaus Aage Bengtson og hans søn kan ikke få fuld erstatning for værditabet for deres jord, hvis vi vælger at omdanne det til skov. Det slog minister for den grønne trepart, Jeppe Bruus (S), fast i dagens Jyllands-Posten.

Og netop den udmelding frustrerer Klaus Aage.

- Vi kan ikke leve med det. Jord med skov er halvt så meget værd som landbrugsjord, så vi er nødt til at have kompensation for den værdiforringelse der er, siger han.

Ifølge den politiske aftale vil landmændene få et tilskud på 75.550 kroner per hektar jord til skovrejsning.

Men ifølge beregninger af foreningen Hedeselskabet vil værdien af en hektar landbrugsjord gennemsnitligt falde med 70.000 kroner, hvis en landmand tager imod tilskuddet.

Og det værditab må landmædene selv æde, lyder det fra ministeren.

- Der er ikke dækning af værditabet, men det er derfor, vi arbejder med mange forskellige ordninger. Hensigten er ikke, at det er staten, der skal eje jorden. Princippet er, at landmanden holder fast i ejerskabet, men går fra at dyrke jorden til at være naturforvalter, forklarer til Jeppe Bruus (S) Jyllands-Posten.

Kan leve med ejerskifte

Hvis det stod til Klaus Aage Bengtson, vil han helst, at staten købte jorden af landmændene.

- Vi kan sagtens leve med ekspropriation. Og vi kan sagtens leve med den grønne omstilling, for den går vi fuldt ind for. Men vi kan ikke klare en halvering af vores værdier, fordi vi skal servicere vores banker og kreditforeninger, siger han og tilføjer:

- De penge de tilbyder os nu, dækker de omkostningerne til at plante og vedligeholde skoven. Og så kan vi nok få et EU-tilskud tildet, der bliver plantet. Men det bliver cirka til et par tusinde, og jordprisen er på 200.000 kroner. Det er ét procent, og det kan vi jo ikke betale vores gæld med.

I et forsøg på at få politisk indflydelse har Klaus Aage Bengtson taget kontakt til politikerne. Her han fået at vide, at det er Grundloven, der bestemmer, om der kan ske ejerskifte af jorden.

Selv vurderer han, at han har omtrent 100 hektar jord, som kan omdannes til skov. Men det vil kunne mærkes på regnskabet.

- Det kommer til at betyde ekstremt meget for os, når vi har 100 hektar jord, som bliver halveret i værdi.