Store ambitioner: Hobro IK vil være den mest bæredygtige fodboldklub i Danmark
Kunstgræsbanen ved DS Arena er Hobro IKs dårlige samvittighed. Den er ikke god for miljøet, og det vil klubben gøre noget ved.
Sportsklubber skal tage et større miljø- og klima ansvar. Sådan lyder det fra Hobro IK, der har som ambition at blive den mest bæredygtige fodboldklub i Danmark.
Kunstgræsbanen med gummigranulat på træningsanlægget er ti år gammel, og den er Hobro IKs sorte samvittighed.
- Det er gamle bildæk, der er raspet op. Det forsvinder fra banen med vasketøjet, og det kommer ud i afløb, så det er ikke godt for miljøet, siger drifts- og eventchef Henrik Hammershøj fra Hobro IK.
Granualet forsvinder simpelthen ved, at det ender i spillernes støvler, lommer og tøjet generelt.
Derfor vil Hobro IK skifte til et lidt mindre forurenede plastmateriale, når klubben snart skal have lavet to nye kunstgræsbaner.
- Vi har valgt, at den nye kunstgræsbane skal være 100 procent genanvendelig i fremtiden. Det nye plastgranulat forurener markant mindre, lyder det fra Henrik Hammershøj.
Store ambitioner
Hobro IK har allerede gennemført flere grønne tiltag. Der er solceller på taget af DS Arena, og banen er varmet op med jordvarme. Om fem år er ambitionen, at 95 procent af alt vanding skal komme fra regnvand. 95 procent af alt opvarmning skal komme fra vedvarende energi, og stort set alt lys skal være LED. Det skal gøre klubben til den mest bæredygtige klub i Danmark.
- Udover at der er nogle besparelser i det, så er det også godt for vores image, siger Henrik Hammershøj.
I dag vander Hobro IK sine baner med 10 procent regnvand og 90 procent grundvand. De procenter vil klubben gerne vende om, men det kræver, at de får lov til at lave et stort vandbassi til regnvand. Det vil de gerne lave sammen med Mariagerfjord Vand.
I følge den nordjyske sportsøkonom ved UCN, Kenneth Cortsen, kommer der mere og mere fokus på virksomheders samfundsansvar - det der kaldes CSR. Er man god til det så kan man tiltrække sponsorer og tjene penge på det.
- Klubberne får selvfølgelig skabt noget positiv omtale ved, at de tager et samfundsmæssigt ansvar. Hvis man så gør det strategisk og gør det på en måde, hvor det kan komme potentielle sponsorer til gode, så kan det styrke ens kommercielle forretningsmodel, siger Kenneth Cortsen.
AaB satser på socialt ansvar
I AaB er man med i et madspildsprojekt, og så har de siden 2015 satset på at brande sig på deres sociale bæredygtighed med projektet ”Hele Nordjyllands Håndsrækning”. For hver tilskuer til hjemmekampene donerer AaB og Spar Nord fonden 2 kroner til et socialt projekt. Indtil videre har klubben uddelt over 800.000 kroner. I foråret 2019 gik Hele Nordjyllands Håndsrækning til foreningen Skyggebørn i Aalborg.
- Jeg håber da, at vores samarbejdspartnere og fans lægger mærke til, at AaB ikke bare er en fodboldklub, men også giver en masse ting tilbage til det område, vi er i, siger AaBs direktør, Thomas Bælum.
Hobro IK kommer ikke til at vælge den mest miljørigtige løsning hver gang, der skal investeres. De nye træningsbaner vil være mere bæredygtige, hvis de var af græs - men en eliteklub kan ikke undvære kunstgræsbaner.
- Som vejret og klimaet er i Danmark, så er vi nødt til fra november til marts at spille på kunstgræs. Græsbaner er ikke gode nok, siger Henrik Hammershøj.
Affaldssortering på stadion
I december måned er Hobro IK nu gået i gang med at sætte skilte og nye skraldespande op på stadion. Publikum skal nemlig fremover til at sortere deres affald, når de kommer på DS Arena i Hobro.
På stadion vil der være to skraldespande – en til plastik og en til restaffald.
- Lige nu har vi 17 tons affald, og vi har en plan om, at vi skal ned på cirka 10 tons, så vi har reduceret det med 40 procent, siger drifts- og eventchef i Hobro IK, Henrik Hammershøj.
Superligaklubben mener det alvorligt. De går målrettet efter at fuldføre den grønne strategi, og det sker med flere tiltag.
- Vi bliver sådan en hel affaldsstation, vi kommer til at lave, hvor vi sorterer det internt. Vi håber på, at det bliver mere, så vi kan nå vores målsætninger, siger Henrik Hammershøj.
