Stor beredskabsøvelse torsdag: Scenariet er hemmeligt
"Såfremt borgere i området hører udrykningskørsel, i det tidsrum øvelsen pågår, er der ingen grund til bekymring."
Sådan lyder meldingen om den store beredskabsøvelse på torsdag - en såkaldt Øvelse Tordenskjold.
I området omkring JFK Indsutris fabrik i Als, ikke langt fra Hadsund, finder øvelsen sted mellem 17 og 20.
Lokale skal dog ikke blive bekymrede hvis der allerede fra klokken 14 om eftermiddagen torsdag begynder at være gang-i-den, lyder det fra øvelsesleder Kenneth Sloth Andersen.
- Vi kommer til at fylde godt i landskabet, idet flere myndigheder deltager i øvelsen. Både Nordjyllands Politi, Den Præhospitale Virksomhed, Beredskabsstyrelsen, Nordjyllands Beredskab og Falck er med, siger han.
For at lære mest muligt er hele scenariet om øvelsen hemmligholdt - både for offentligheden og deltagerne.
- Det er vores chance for at holde kompetencerne knivskarpe og træne det gode samarbejde, siger Kenneth Sloth Andersen
Helt frem til midnat torsdag kan der være aktivitet, oplyser politiet.