Politiet om fund af død mand: Det kan være drab
- Som situationen er nu, så ved vi ikke om, der er tale om en kriminal gerning eller ulykke. Det fastslår vicepolitiinspektør Christian Toftemark fra Nordjyllands Politi. Foto: Jesper Christiansen
Der er tale om en 48-årig mand, der er fundet død på en gårdsplads i Oue. Det er endnu for tidligt for politiet at melde ud, hvorvidt der er tale om, at der ligger en kriminel gerning bag eller en tragisk ulykke.
Nordjyllands Politi arbejder i øjeblikket ud fra flere teorier i forhold til, hvad der er sket natten til tirsdag i den lille by Oue sydvest for Hadsund.
Der kan være tale om, at den 48-årige mand, der blev fundet død på en gårdsplads, er blevet dræbt. Der er dog også være tale om, at manden er død som følge af en tragisk ulykke.
- Som situationen er nu, så ved vi ikke om, der er tale om en kriminal gerning eller ulykke.
Det fastslår vicepolitiinspektør Christian Toftemark fra Nordjyllands Politi.
Han forklarer, at det var en kammerat til den 48-årige mand, der tidligt tirsdag slog alarm, da han fandt den 48-årige liggende livløs på gårdsplads ud for den ejendom, hvor han bor.
En ejendom, hvor der senest natten til tirsdag havde været et såkaldt drikkegilde med blandt andre den nu 48-årige afdøde mand samt ni af hans kammerater. Alle stammer fra Polen og er i Nordjylland grundet arbejdet i området.
- Vi ved ikke, hvad han er død af, men vi formoder, at han er død af den skade, han har pådraget i hovedet, fortæller vicepolitiinspektør Christian Toftemark fra Nordjyllands Politi.
Hvordan, hvorfor og hvornår den 48-årige har pådraget sig tilsyneladende voldsomme hovedskader, er nogle af de spørgsmål, politiet lige nu er i gang med at få svar på. Svar, som politiet håber, kommer i takt med, at den stribe af personer, som blev anholdt tidligt tirsdag morgen på stedet.
- Vi synes, omstændighederne er mistænkelige, og vi kan umiddelbart ikke få klarlagt, hvad der er sket. Derfor vælger vi at behandle det som mistænkeligt dødsfald og er nu i gang med at afhøre de personer, der var tilstede derude, og så er vi i gang med at lave gerningsstedundersøgelse, siger vicepolitiinspektør Christian Toftemark og tilføjer:
- Vi håber på, at forklaringerne fra de ni personer kan afsløre, hvad der er sket.
Han understreger, at ingen af de ni anholdte er sigtede i sagen - de er blot anholdt for at bidrage med at oplysninger om, hvad der er foregået på adressen i Oue ikke mindst i timerne op til, at den livløse mand bliver fundet på gårdspladsen.
- Så snart vi har et klart billede af, hvad der er sket i løbet af natten, så bliver de løsladt, siger Christian Toftemark.
Det er altså medmindre, der er tale om, at der er foregået en kriminel gerning i den lille nordjyske by med 350 indbyggere.