Politiet advarer: Hold ikke her om natten
Pas på med at parkere på pendlerpladser og rastepladser om natten.
Sådan lyder opfordringen fra Lokalpolitiet i Himmerland, efter de torsdag fik en anmeldelse om hærværk på pendlerpladsen på Randersvej ved E45-motorvejsafkørslen Handest.
En parkeret Citroën havde fået en ordentlig tur, hvor alle fire dæk var punkteret, sidespejlene og en liste ved vinduet var revet af, der var adskillige ridser, og så var forruden punkteret.
Bilen var parkeret på pendlerpladsen over natten fra onsdag til torsdag, hvor hærværket formentlig er sket.