Kort Nyt

Økonomi sejler - nu stopper ældrechef

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Chef for Ældre og Omsorg i Mariagerfjord Kommune Michael Tidemand fratræder sin stilling.

Det bekræfter Søren Aalund, direktør for Social, Sundhed og Omsorg.

- Michael er fratrådt stillingen som ældre- og omsorgschef efter gensidig aftale, fordi vi ønsker en anden profil til at løse de fremtidige udfordringer inden for området, siger direktøren.

Udmeldingen kommer bare få dage efter, det kom frem, at der var 'ubalance i økonomien'. Helt konkret forventede man pludselig at overskride årets budget med 40 millioner kroner.

Den 5. oktober prøvede Søren Aalund da heller ikke at skjule sin forbløffelse over den skrantende økonomi.

- Vi er overraskede over hastigheden i udviklingen. Vi har løbende forberedt os på, at stigningen i antallet af ældre ville få økonomiske konsekvenser. Konsekvenserne er kommet hurtigere og mere voldsomt, end vi havde forventet, forklarer direktør Søren Aalund.

Foruden det stigende antal ældre kan en del af forklaringen på overforbruget skyldes indsatsen mod at afvikle ventelister i det regionale sundhedsvæsen. Det betyder ifølge direktøren, at der udskrives flere borgere, som kan have brug for kommunal hjælp og pleje.

I Mariagerfjord Kommune er der efter chokket igangsat et større forandringsarbejde, der skal nytænke, hvordan borgere skal modtage indsatser fra for eksempel Sygeplejen.

Udvalget for Sundhed og Omsorg skal i dag beslutte, hvor sparekniven skal svinges for at få budgettet i balance.

Udvalgsmøde

Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune skal på ordinært udvalgsmøde den 10. oktober behandle punktet omkring økonomivurderingen. Her fremlægger administrationen bud på en handlingsplan, der skal dæmpe udgifter i 2023 og på sigt skabe budgetbalance i 2024.

Handlingsplanens foreslåede tiltag er blandt andet skærpet økonomistyring, hyppigere opfølgning samt justering af serviceniveau.

Handlingsplanens foreslåede tiltag vil skulle kvalificeres ved relevante medarbejdere samt sendes i høring i Handicap- og Seniorråd før politisk behandling i byrådet i Mariagerfjord Kommune d. 2. november.

Michael Tidemand har været chef for Ældre og Omsorg siden januar 2020 og var inden da arbejdsmarkedschef i Mariagerfjord Kommune.

Stillingen som chef for Ældre og Omsorg vil blive slået op snarest.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB hiver ny chef ind fra landshold

Med et blandet CV træder nu en ny person ind som chefanalytiker i AaB.

Det bliver nemlig 32-årige Nichlas Ørbæk Knudsen, der er ansat på posten, og han tager over for tyske Fynn Cedric Bach. Det skriver AaB i en pressemeddelelse.

Tyskeren valgte selv at stoppe i klubben til nytår og satte derfor AaB i gang med en ansættelsesproces.

- Flere dygtige kandidater har været i spil, men ret hurtigt var vi alligevel overbeviste om, at Nichlas Ørbæk Knudsen ville være den rigtige person for os, og vi er glade for, at Nichlas fra januar indtræder som chefanalytiker i staben omkring Superligatruppen, ligesom Nichlas som noget nyt også vil være overordnet ansvarlig for analysedelen på AaB Akademiet, fortæller AaB’s sportsdirektør James Gow.

Nichlas Ørbæk Knudsen er hentet ind fra kvindelandsholdet, hvor han i det seneste år har været analytiker. Tidligere har han også været tilknyttet AGF's kvindehold i flere forskellige roller - det har både været som analytiker, assistenttræner og cheftræner.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk kommune får millioner til kystsikring

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Læs mere herunder:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.