Ny træner: Ove Pedersen skal redde Hobro
Hobro IK har fået ny cheftræner i form af Ove Pedersen. Han tiltrådte tirsdag, hvor han var på træningsbanen for første gang.
Ove Pedersen er her til middag blevet præsenteret som den nye træner i Hobro IK.
Ove Pedersen er Hobro IK's nye træner, der allerede i dag overtager træningen og bringe holdet tilbage på vinderkurs.
Hobro ligger i bunden, og Ove Pedersen får derfor noget af en opgave for at bringe klubben et godt stykke op i rækkerne i Superligaen.
Ove Pedersen kommer fra jobbet som træner i FC Fredericia, og han har tidligere også været en tur i Odense, hvor han trænede OB fra 2014 til 2015. Ove Pedersen kommer derfor med en del trænererfaring, som klubbens ledelse altså mener, er den bedste til at bringe klubben tilbage på vinderkurs.
- Det tiltaler mig, at der i Hobro IK ligger en klar vision og handlingsplan. Det handler ikke kun om brandslukning, selvom resultaterne i første fase er det vigtigste. Det er stort set ikke den situation, at jeg ikke har været igennem som træner, og første del af opgaven minder meget om en opgave, som jeg har prøvet før, siger Ove Pedersen om ansættelsen.
Ove Pedersen har nemlig tidligere rykket både FC Midtjylland, AGF og FC Vestsjælland op fra 1. division til Superligaen.
Tidligere i karrieren har han trænet ungdomslandsholdet i Qatar og har derfor også international træner erfaring.
Ove Pedersen overtager cheftrænerjobbet fra Lars Justesen, der har stået i spidsen for Hobro, siden Jonas Dal tidligere på sæsonen forlod klubben.
Næste kamp for Hobro spilles søndag den 29. november, hvor Ove Pedersen står med ansvaret og skal redde klubben til endnu en sæson i Superligaen.