Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk energi-gigant i heftig fremgang: Må hente arbejdskraft i udlandet

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Energi-virksomheden Ballard, med europæisk hovedsæde i Hobro, er gået fra 60 medarbejdere i begyndelsen af 2020 til 170 i dag. Og de forventer at øge antallet af medarbejdere yderligere.

Det seneste år har energi-giganten Ballard i Hobro fordoblet antallet af medarbejdere på grund af heftig fremgang. Men der findes ikke nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark, så firmaet henter med stor succes nye medarbejdere i udlandet.

16 forskellige nationaliteter.

Så mange finder man i medarbejderstaben hos energivirksomheden Ballard i Hobro. Og det har vist sig at være en nødvendighed, hvis virksomheden skal følge med den efterspørgsel, de oplever. 

- Det er ikke let at skaffe medarbejdere i Danmark, og vi skal have mange flere, og derfor trækker vi en del medarbejdere fra udlandet, så vi kan få lukket de huller, vi har, siger Jesper Themsen, der er administrerende direktør i Ballard Europe, der har hovedsæde i Hobro. 

Virksomheden er gået fra 60 medarbejdere i begyndelsen af 2020 til 170 i dag. Og de forventer at ansætte yderligere 80 nye medarbejdere i løbet af det kommende år. 

Direktør for Ballard i Europa, Jesper Themsen, kan tydeligt mærke, at Covid-19 krisen og nu krigen i Ukraine betyder, at interessen for nul emmissionsløsninger stiger. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Udviklingen er spændende, og det går stærkt. Der er en generel fokus på bæredygtighed, og vi kan mærke, at der er et gennembrud i vores branche nu, siger Jesper Themsen.  

Ballard Power Systems er verdensførende indenfor brint og brændselsceller til busser, tog, lastbiler, skibe og nødstrømsanlæg - og det er ifølge Jesper Themsen netop på grund af behovet for klimavenlige løsninger, at efterspørgslen de senere år er højere end nogensinde før.

- Det fokus er vokset gennem Covid-19 - og også nu med den krisesituation, der er i Ukraine, hvor bæredygtighed er meget højt på listen og derfor har stor indflydelse på vores aktiviteter, siger han. 

Fokus på udenlandsk arbejdskraft til virksomhedssafari

Selvom manglen på medarbejdere er en stor udfordring for Ballard, vælger de at bruge det strategisk og dermed udvikle virksomheden ved at omfavne de forskellige nationaliteter.

- Det er altid interessant at have mange nationaliteter i virksomheden, fordi det giver helt nye aspekter, siger Jesper Themsen og pointerer, at de får skabt en kultur, der gør, at det er et spændende sted for netop udlændinge at arbejde. 

Virksomheden er for mig en ære at være en del af

Adnani Ammari, ingeniør og projektudvikler, Ballard

Torsdag eftermiddag var netop de udenlandske medarbejdere og rekrutteringen af dem i fokus på en virksomhedssafari, arrangeret af Mariagerfjord Erhvervsråd, hvor blandt andet Mariagerfjord Kommunes borgmester, Mogens Jespersen (V), var mødt op. 

Her skulle Ballard holde oplæg, og derudover var der besøg af Lasse Frimand Jensen fra International House North Denmark, som skulle tale om fastholdelse og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

- Ballard er en af de virksomheder, jeg ikke har besøgt længe, og jeg har ikke set den nye produktionshal, så jeg er glad for, det var muligt, sagde Mogens Jespersen inden virksomhedssafarien gik i gang.  

Borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen, var mødt op for at høre mere om Ballard og udenlandsk arbejdskraft. Men han havde ikke selv en entydig løsning på, hvordan kommunen kan tiltrække mere arbejdskraft. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Borgmester om manglende medarbejdere: Det er ærgerligt

Han mener ikke, det er et problem, at Ballard rekrutterer sin arbejdskraft fra udlandet, selvom han dog ønsker, at de rette medarbejdere kunne findes i enten Mariagerfjord eller andre dele af Nordjylland. 

- Da det er det europæiske hovedkvarter, der er i Hobro, er det ikke slemt, at de henter nogle udenlandske medarbejdere, men jeg havde da hellere set, at vi havde haft nok at tilbyde her fra kommunen, men den type de søger, er der bare ingen ledige af, siger Mogens Jespersen. 

Jeg tror først, det bliver nemmere, når det går knap så stærkt

Mogens Jespersen, borgmester, Mariagerfjord Kommune, Venstre

Indtil videre har borgmesteren ikke et bud på, hvordan de i Mariagerfjord Kommune får de rette medarbejdere til fremtidige stillinger i eventuelt Ballard. 

- Det har vi fokus på, og vi har et tæt samarbejde med Ballard, hvor vi prøver at finde de rette danske ingeniører til dem. Jeg er glad for, det går stærkt for virksomhederne i kommunen, men jeg tror først, det bliver nemmere, når det går knap så stærkt, siger han. 

Adnani arbejder hos Ballard for klimaet

En af de udenlandske medarbejdere, der arbejder hos Ballard i Hobro, er Adnane Ammari fra Marokko. Han har været i virksomheden i et halvt år som ingeniør og projektudvikler. 

- Løsningerne fra Ballard er gode og hjælper med at redde verden, og det er for mig derfor en ære at være en del af, siger han. 

Adnane Ammari fra Marokko har arbejdet hos Ballard i et halvt år som ingeniør og projektudvikler. Han trives i en virksomhed med mange nationaliteter. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Han mærker tydeligt, at der er drøn på efterspørgslen efter Ballards løsninger. Og han kan på dagligt basis mærke, at folk går mere og mere op i klimaet og bæredygtige løsninger. Og ifølge ham er det kun en fordel at arbejde i en virksomhed med mange nationaliteter. 

- Forskellighederne inspirerer til kreativitet og driver innovation, og det er fedt at være en del af, siger han.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.