Mette Bach har boet hos sin plejemor, siden hun var tre år gammel. Nu er hun 27 år og vil gerne adopteres, men det kan hun kun blive, hvis hun også bliver adopteret af sin plejemors kæreste.
I køkkenet i Korup ved Hadsund sidder Mette Bach og Kirsten Bach og kigger på Mettes barndomsbilleder. Der er både feriebilleder, konfirmationsbilleder, familieportrætter og lignende, og de går tilbage til, da Mette var tre år gammel.
Man kan godt blive i tvivl, når man ser dem sidde ved spisebordet og tale om barndomsminder, men Mette og Kirsten er ikke biologisk beslægtede. Mette Bach kom i pleje hos Kirsten Bach, da hun var tre år gammel, fordi hendes biologiske forældre havde misbrugsproblemer.
- Jeg kan ikke huske, at jeg ikke har boet ved Kirsten. Hun er den, der har været der hele vejen igennem fra start til slut. Og hun er her stadigvæk, selv nu hvor jeg er voksen og 27 år, siger Mette Bach.
Derfor er hun heller ikke længere i tvivl. Hun vil gerne adopteres af Kirsten, og Kirsten vil meget gerne adoptere Mette:
- Hun er en kæmpestor del af mit liv. Jeg har ikke to børn, jeg har tre børn, og det har jeg haft nærmest siden, hun flyttede ind. Så selvfølgelig vil jeg det, siger Kirsten Bach, som er mor til to drenge, som Mette ser som sine brødre.
Samlever skal også adoptere
I september søgte Mette og Kirsten Bach om lov til adoption. Til deres store overraskelse fik de afslag, og det samme skete, da de ankede sagen i Ankestyrelsen. Hvad Mette og Kirsten Bach ikke var klar over, er, at samlevende par, der har boet sammen i mere end 2,5 år, skal adoptere sammen.
Kirsten Bach har i snart 15 år boet sammen med sin kæreste, Gerhard, men selvom Mette har boet med Gerhard i sine teenageår, så har det aldrig været planen, at han også skulle adoptere hende.
- Gerhard kommer til, da jeg er 12 år gammel, og der har jeg boet i ni år sammen med Kirsten, så det rækker langt længere tilbage med Kirsten og mig. Og jeg kan rigtig godt lide Gerhard, det er ikke det, det handler om, men det her handler om mit og Kirstens forhold, og det tilhørsforhold jeg har til hende, siger Mette Bach.
Det er Kirsten enig i. Hun fortæller, at det kom meget bag på hende, at hun ikke kan adoptere Mette alene, især når Mette er voksen og ikke skal bo hos hende og Gerhard:
- Det er ikke en pige på syv år eller en pige på 14 år, der er på tværs. Det er en voksen kvinde, og det kom bag på mig, at hun bare er et nummer i systemet. Jeg var nok lidt naiv og troede, at det her bare ville være en formssag, men det var det godt nok ikke, siger Kirsten Bach.
Politikere vil tage sagen op med ministeren
Et bredt politisk flertal har i maj landet en aftale på socialområdet, der skal forbedre hjælpen til udsatte børn og familier og blandt andet sikre en større medbestemmelse for plejebørn.
Venstre arbejdede i den forbindelse for, at det skulle gøres nemmere for plejebørn over 18 år at blive adopteret, men det var der ikke politisk flertal for.
Det ærgrer socialordfører for Venstre, Marie Bjerre, når hun hører om sagen om Mette og Kirsten. Hun vil nu tage sagen op med Social- og Ældreminister Astrid Krag, Soc.Dem.:
- Sagen rører mig faktisk dybt. Jeg synes ikke, det er i orden, at man ikke har mulighed for at blive adopteret. Mette har boet hos Kirsten, siden hun var tre år, så jeg kan godt forstå, hvis Mette ser Kirsten som sin rigtige mor, og det skal hun også have lov til at have på papiret. Vores lovgivning skal gerne understøtte de varige relationer, så det her er faktisk noget, jeg synes, vi bør få lavet om, siger Marie Bjerre, Socialordfører for Venstre.
Savner fleksibilitet i lovgivningen
TV2 Nord har i to dage forsøgt at få Social- og Ældreminister Astrid Krag i tale om sagen, men hun har ikke haft mulighed for at stille op. Ministeriet har i stedet henvist til Socialdemokratiets ordfører på området, Camilla Fabricius, men hun har heller ikke haft mulighed for at stille op til interview.
Bjarne Laustsen, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, vil ligesom Venstres Marie Bjerre tage sagen op med ministeren. Han mener, at der bør være mulighed for at give dispensation, så man også kan adoptere uden at bringe sin samlever ind i sagen:
- Jeg kan simpelthen ikke se, at der er et problem i det her, og det bør ikke være noget, staten blander sig i. I dag handler det jo om dine, mine og vores børn, så det her er en bagatel, synes jeg. Jeg har allerede forelagt det for ministeren og sagt, at her er noget ved førstkommende lejlighed, som vi bør kigge på, og jeg vil selvfølgelig blive ved med at presse på, for der er ingen gode forklaringer på, at det her ikke skulle kunne lade sig gøre, siger Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet.
Hos Fagforeningen Plejefamiliernes Landsforening håber formand Thomas Vorre også på, at der kan åbnes op for dispensation af reglerne i sager, hvor det giver mening:
- Det er absolut noget, jeg synes, man skal diskutere. Det er ikke meningen, at anbragte børn skal stigmatiseres ved ikke at føle sig som en del af den familie, de betragter sig som en del af. Det her ligger også i en naturlig forlængelse af det forlig med ”Børnene Først”, hvor man ønsker, at børnene har en blivende familie, og der er rigtig mange plejefamilier, der skaber den blivende familie på den ene eller anden led. Så lidt fleksibilitet i lovgivningen, det ville være rart, siger Thomas Vorre, der er formand for Fagforeningen Plejefamiliernes Landsforening.
Herunder kan du se interview med Thomas Vorre, formand for Plejefamiliernes Landsforening:
Mangler sidste brik i puslespillet
Mette Bachs biologiske forældre er begge døde. Derfor vil det betyde meget for hende at blive adopteret af Kirsten, så hun får papir på det tilhørsforhold, som hun føler til Kirsten:
- Kirsten har været en del af mit liv, så længe jeg kan huske, og nu har jeg ikke mine forældre længere, men Kirstens familie er min familie, og sådan har det egentlig altid været. Så for mig er det den sidste brik i puslespillet, der mangler at blive sat på plads i mit liv, siger Mette Bach.
Selvom Mette og Kirsten har fået afslag på adoption, så har Mette fundet en vej til alligevel at markere sit tilhørsforhold. Hun har skiftet sit eget efternavn ud med Kirstens, så de på den måde symboliserer, at de er i familie.
- Jeg kunne i første omgang ikke blive adopteret, men jeg kan da selv bestemme, hvad jeg vil hedde til efternavn, så jeg har taget Kirstens efternavn. Det, i sig selv, var en stor dag, men nu mangler vi bare lige det sidste, siger Mette Bach.
