Mathias Haarup tilbage i Hobro
Foto: Hobro IK
Mathias Haarup er tilbage i barndomsklubben Hobro IK og er med i Superliga-truppen på en et-årig aftale.
Hobro IK opruster med sin tredje nye spiller til den kommende sæson i Superligaen.
Hobro IK har skrevet kontrakt med 21-årige Mathias Haarup, som i det seneste halve år har været med til at sikre
oprykning til NordicBet Ligaen med Brabrand IF. Den alsidige spiller har en fortid som ungdomsspiller i Hobro IK.
Superligaklubben har skrevet en et-årig aftale med Haarup,
- Vi har holdt øje med Mathias i lang tid, og vi har noteret os, at han har spillet et flot forår i Brabrand IF, som han var med til at sikre oprykning til NordicBet Ligaen. Vi tager Mathias ind, da han er en spændende spiller med et stort
potentiale, som vi tror på kan forløses i Hobro IK, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.
Mathias Haarup beskrives som en hurtig, aggressiv og teknisk dygtig spiller, der sparker stort set lige godt med begge ben.
Som 12-årig skiftede Mathias Haarup til Hobro IK fra barndomsklubben Havndal. To år senere gik turen videre til Randers FC, hvor han gennem seks år spillede på flere af klubbens ungdomshold. Da han blev for gammel til at spille U19-fodbold, tørnede han ud for klubbens Danmarksseriehold, ligesom det også blev til kampe i Reserveligaen. I vinters skiftede han Randers FC ud med Brabrand IF, som han var med til at sikre oprykning til NordicBet Ligaen.
Hovedpersonen selv ser frem til at tørne ud for Hobro IK i den kommende sæson.
- Det er jo en spændende mulighed, som jeg er meget glad for at få. Jeg ser frem til at lære holdet at kende, og jeg håber, at jeg kan spille mig til en plads på holdet og få en masse minutter i benene i den kommende sæson i Alka Superligaen, siger Mathias Haarup om skiftet til Hobro IK.