Claus Neimann er en af de nordjyske landmænd, som vil blive ramt på pengepungen af udspillet.
Regeringen har planer om at reducere kvælstofudledningen med 6500 ton fra 2026. Det kan få konsekvenser for landbruget i særlige områder.
Opdateret med tv-indslag og kommentarer fra nordjyske folketingspolitikere.
Regeringens udspil til at sænke kvælstofudledningen og skabe bedre vandløb kan få store konsekvenser for landmændene. En af de landmænd er Claus Neimann fra Søagergaard i Sønder Onsild ved Hobro, som kan ende med at blive ramt hårdt økonomisk.
- Hvis planerne bliver vedtaget, som de ser ud nu, så får det meget store konsekvenser for mine kollegaer og mig, siger Claus Neimann.
Udspillet skal være med til at sænke kvælstof, som siver ned i vandløb og dermed kan skabe iltsvind.
Hvis det ikke hænger sammen med virkeligheden, så hænger det jo ikke sammen
Flemming Floor Jensen, chefkonsulent i planteavl ved AgriNord
Skal så mere
Bliver udspillet til virkelighed, skal man som landmand så flere efterafgrøder, som bliver efterfulgt af vårsæd – altså korn.
Men det giver typisk et dårligere udbytte, fordi kornet har en kortere vækstsæson.
Hvad er efterafgrøder?
Efterafgrøder kan bestå af græs, korn eller korsblomstrede afgrøder og skal efterfølges af en vårafgrøde, som kunne være korn.
Efterafgrøderne skal i foråret pløjes ned i jorden som optager kvælstoffen fra planterne og siver dermed ikke ned i jorden og videre ud i vandløbene.
For Claus Neimanns vedkommende ville det betyde, at han skulle have ekstra 150 hektar med vårsæd. Det svarer til cirka det dobbelte af, hvad han har nu.
- Vi kommer til at presse arbejdsbyrden ind i et snævert vindue om foråret, hvor langt det meste arbejde i marken skal laves. Derudover får vi noget mindre ud af vores korn, og høsten bliver skubbet til senere på sæsonen. Det lægger alt sammen en større arbejdsbyrde på os, men vi får mindre ud af det, siger Claus Neimann.
Store tab i fremtiden
Ifølge Flemming Floor Jensen, som er chefkonsulent i planteavl ved AgriNord, så kan Claus Neimann forvente et produktionstab på omkring 700.000 kroner om året, hvis restriktionen indføres.
- Claus' bedrift er et typisk eksempel på, hvordan mange landmænd i området omkring indre Mariagerfjord og den vestlige del af Himmerland bliver hårdt ramt på både pengepungen og ekstra arbejde, hvis de nuværende planer får igennem, siger Flemming Floor Jensen.
Hos AgriNord er man heller ikke begejstret over forslaget fra regeringen, og de håber ifølge Flemming Floor Jensen på, at kommer mere ”realitetssans” med i planerne.
- En ting er, at en model fortæller, hvor meget kvælstof der skal spares, men hvis det ikke hænger sammen med virkeligheden, så hænger det jo ikke sammen, siger Flemming Floor Jensen.
Nordjyske politikere uenige
Udspillet skal sikre, at vandløb i Danmark er rene og sunde, også i fremtiden, lyder det fra Bjarne Laustsen (S), der er medlem af Folketingets miljø og fødevareudvalg.
- Vi ved jo ikke præcist, hvor stor regningen bliver for den enkelte landmand, men for samfundet som helhed skal vi reducere kvælstofudledningen. Det gør vi ved at kigge på fakta og se, hvor vi får mest henne for pengene. Og så er der nogen, der bliver ramt hårderer end andre. Det er sådan det er, siger han.
Men den holder ikke, hvis du spørger de konservatives landbrugsordfører Per Larsen
- Det er helt uspiseligt. Det har så store konsekvenser for landbruget, så det kan vi simpelthen ikke leve med. Vi skal selvfølgelig passe på vores grundvand, men der altså også andre løsningsmuligheder for det, end dem, regeringen lægger op til, siger han.
Per Larsen har svært ved at se det nuværende forslag blive stemt igennem.
- Nej, det ser jeg ikke for mig. Fordi det er så markant, at en hel del landmænd faktisk kommer til at gå fallit, fordi de bliver insolvente, hvis jordpriserne falder så voldsomt.
Se historien fortalt som tv-indslag:
