Glæden var stor, da skrotværftet MARS Europe i Frederikshavn for halvandet år siden kunne offentliggøre, at man havde landet den hidtil største ordre; nemlig ophugningen af det enorme fartøj, Fluminense FPSO.

Det største skib der hidtil skal skrottes i Frederikshavn.

I dag - bare et døgn før den planlagte ankomst - er forhandlingerne om, hvorvidt det brasilianske fartøj overhovedet får lov at komme ind i Frederikshavn Havn, endnu ikke afsluttet.

- Jeg ved ikke, hvornår eller om Fluminense kommer, for der er ikke skrevet under på en aftale, siger kommunaldirektør Thomas Eriksen, Frederikshavn Kommune, der i foråret overtog driften og ansvaret for havnen, efter økonomisk kollaps som selvstyrende havn.

Forhandler fortsat om vilkår

Ifølge mediet Maritime Danmark skulle Shells FPSO Fluminense ankomme i morgen fredag til nedbrydningsværket Modern American Recycling Services (MARS) i Frederikshavn, men nu er det usikkert, hvorvidt de planer holder.

Forhandlingerne mellem Frederikshavn Havn og MARS er tilsyneladende ikke forløbet uden forhindringer.

- Vi forhandler frem og tilbage omkring kontrakten. Det handler om generelle vilkår og hvilke knaster, der måtte være, vil jeg ikke udtale mig om, siger Thomas Eriksen.

Heller ikke direktør Kim Thygesen fra MARS ønsker at udtale sig om sagen.

På spørgsmålet om, hvornår Fluminense ankommer, lyder svaret, at det ved han ikke, ligesom han ikke ønsker at uddybe årsagen til, at den planlagte ankomst nu alligevel ikke ser ud til at holde.

MARS har ikke ønsket at sætte ikke tal på ordrens størrelse med ophugning og genanvendelse af Fluminense, men har ikke lagt skjul på, at ordren er den hidtil største i virksomhedens historie.

Der skal være ordnede forhold

MARS Europe har de seneste fire år lejet sig ind på hele 300.000 kvadratmeter på Frederikshavn og er den største lejer på havne, men hverken det eller det faktum, at der er tale om en ordre ud over det sædvanlige til det lokale værft, ændrer ikke på Frederikshavn Kommunens tilgang til kontrakten.

- Der skal være ordnede forhold, og vi tilgodeser ikke en virksomhed på havnen på grund af en økonomi, det er et spørgsmål om samspil med omgivelserne og alle, siger kommunaldirektør Thomas Eriksen.

Kommunaldirektøren fastslår, at der er sket ændring i praksis fra havnens side i forhold til at godkende kontrakter og aftaler.

- Vi har strammet op i forhold til, hvordan det tidligere var på havnen, men det er vigtigt, at vi har aftaler på plads i forhold til, hvad der sker, hvis noget går galt, ligesom vi også skal sikre, at der overhovedet er plads til det kæmpe fartøj på næsten 400 meter, siger han.

Kæmpeuheld fra efteråret spøger

De skærpede kontraktmæssige krav sker blandt andet på baggrund af, at et af skrotværftets skibe, Zafiro Producer i oktober sidste år rev sig løs fra fortøjningerne, da gigantskibet lå til ophugning.

Skibet bragede ind i Orskov Yards dok og en borerig, ligesom uheldet fik færgetrafikken mellem Frederikshavn og Gøteborg til at stå stille flere timer på grund af fare for at skibe ville trække sig ud i færgehavne.

Ingen personer kom til skade, men der er sket skader for millioner af kroner - skader som endnu ikke er afklaret hos de respektive forsikringsselskaber.

- Det var en Ahaoplevelse for os, det der skete i efteråret, så det er klart, at det spiller ind i forhold til, hvad vi har opmærksomhed på nu, siger kommunaldirektør Thomas Eriksen:

Kim Thygsen direktør hos MARS forklarede tilbage i foråret 2023, at med kæmpeordren på FPSO Fluminense var det et step op ad stigen og en blåstempling af MARS Europe som indgang til markedet world wide, men nu få timer før dens ankomst, er det endnu uvist, om den igennem 18 måneder aftale overhovedet bliver til noget.

Shells FPSO Fluminense er sidst registreret på den internationale skibssporingsside, VesselFinder, for 100 dage siden ud for den brasilianske kyst. Ifølge TV2 Nords oplysninger befinder fartøjet sig torsdag eftermiddag i farvandet mellem Norge og Danmark.

- Jeg løber ud og ser bare Mojo med åben og blodig mund.

Det var et skrækkeligt syn, der mødte Pia Nørgaard onsdag formiddag.

Akkurat som alle andre dage lukkede hun sine to Berner Sennen-hunde, Mojo og Molina, ud haven for at blive luftet. Men pludselig hørte hun et underligt skrig.

Hendes 11-måneder gamle hvalp, Mojo, havde fået en skrue i munden.

- Det var det mærkeligste, højeste og mest uhyggelige skrig, jeg nogensinde har hørt fra en hund. Det gjorde så ondt på mig, fortæller Pia Nørgaard.

Mojo, der er født blind, havde snust sig frem til flere stykker pølse, der pludselig og helt uventet lå på Pias terrasse. Det var ikke noget, hun havde placeret der, og i dem alle var der gemt en skrue.

- Jeg har det så dårligt i dag. Jeg er enormt bange og kan slet ikke forstå, at nogle vil os og vores hunde det ondt, siger Pia Nørgaard.

Pia Nørgaard og hendes mand har anmeldt sagen til politiet. De bor i et parcelhuskvarter i Hanstholm. Deres hus er omringet af et stakit, og derfor er det politiets teori, at nogle har kastet pølsestykkerne med skruer ind over hegnet og ind på terrassen.

- Da min mand kommer hjem, begynder jeg bare at græde. Han blev simpelthen så rasende, at han ringede til politiet, der kom med det samme. De var også meget chokerede, lyder det fra hundeejeren.

Familien er overbevist om, at det ikke bare er drengestreger og tror, at hærværket er møntet på dem og deres hunde.

- Jeg forstår det virkelig ikke. Vores hunde er gode hunde, der kun gør, hvis andre hunde i området gør.

Politiet har opfordret dem til at få overvågning sat op.

- Jeg tør ikke lukke hundene ud, og har slet ikke lyst til at bo her mere, siger hun og fortsætter:

- Vi får overvågning i dag. Det kan kun gå for langsomt.  

Politiet rådede også familien til at lave et opslag i deres lokale facebookgruppe. Pia Nørgaard har været hårdt ramt følelsesmæssigt, siden hun fandt sin hund med en skrue i munden, og derfor har hun fået sin veninde til det.

- Jeg håber, at det får stoppet gerningsmændene. Og at der måske er nogle, der har set noget her i området, siger hun.

Sommer, sol og is er tre ting, der hænger sammen. Men denne sommer har solen været en mangelvare, og det kan mærkes på salget af is hos blandt andre Vild Is i Thy.

- Det har været hårdt. Og det er hårdt at starte en virksomhed, som er så vejrfølsom. Det finder man først ud af, når man står i det, siger Rasmus Thøgersen, medstifter og produktionsansvarlig hos Vild Is.

Han er ikke i tvivl om, at det ustadige sommervejr har betydning for salget.

- Salget har været svingende. Maj har været utrolig god, da vejret var godt. Men vi kan godt mærke, at salget ikke har været det bedste i juni og juli, hvor det har været mere ustadigt.

- Is er meget følsomt

Hos isproducenten Kastberg Is i Herning har vejret også haft en betydning for årets issalg.

- Is er meget følsomt. Lidt lige som grillkul og solcreme så følges det ad. Vores maj var rigtig god, mens det i juni regnede mere, end det måske nogensinde har gjort før. Det gjorde ondt, for is og regnvejr er ikke så gode venner, siger administrerende direktør Jes Nordentoft.

Derfor er det måske også en god ide at tænke i andre baner end udelukkende is. Det mener de i hvert fald hos Vild Is i Thy, som også er begyndt at lave sodavand under navnet Vild Brus.

- Hvor issalget har stagneret lidt og ligner mere salget fra sidste år, så har brussalget overpræsteret. Så brussalget er vejen til at redde os i de måneder, hvor det måske bliver dårligt vejr, fortæller Rasmus Thøgersen.

Vild Is gik i luften i 2020, mens Kastberg Is er fra 2012.

Det kan virke grænseoverskridende - måske endda lidt farligt - at sætte sig alene på en restaurant. Uden telefon. Uden en bog. Uden krydsord, tegninger, computer eller andre former for skjold eller distraktioner.

Det gjorde det i hvert fald for mig.

Alligevel var det præcis det, jeg gjorde en torsdag aften klokken 18.00.

Den tomme stol

Tiden var nemlig kommet til en middagsdate mellem mig og Aalborg. En date, hvor jeg var spændt på at se, hvad byen ville byde mig, når solen så småt forsvandt bag horisonten, og om dens selskab alene kunne få mig til at føle mig godt tilpas.

Så lettere nervøs og ubekvem tog jeg plads på Restaurant Emil. Der var allerede en del andre gæster, og stemningen var på en og samme tid let og intim. Ved et bord sad en mand og en kvinde over for hinanden og snakkede henover det tændte stearinlys. Ved et andet sad, hvad jeg gættede på, var en familie. Det største arrangement rangerede bredt i alder, fra den lille dreng i barnestol til morfar, som sad ved hans side.

Flere kom til løbende, og i starten var jeg meget bevidst om, at stolen overfor mig stod tom. Hvad ville folk tænke? Kigger de på mig? Og hvor skal jeg kigge hen, når jeg ikke kan kigge tværs over bordet og ind i nogens øjne?

Men i takt med at aftenen gik, og retterne blev serveret, kunne jeg læne mig mere og mere tilbage.

En lille dreng dansede glæden frem

Som jeg sad der og kiggede rundt, tog jeg smags- og sanseindtrykkene ind, og blev egentlig forbløffet over den glæde, der boblede frem. Glæden ved den uformelle stemning, hvor tjenere og kokke talte med gæsterne. Glæden ved den lille dreng, der dansede på gulvet, mens hans forældre drak et glas vin. Glæden ved fisken fanget ved havet ikke langt fra, hvor jeg sad.

Mit ubehag ved at spise alene forsvandt. For jeg følte mig ikke alene. Jeg følte, at byen i sig selv var selskab nok. Og ikke bare selskab nok, men godt selskab. Den nærhed, tæthed og sammenhold, som jeg talte med kokken Emil Thaarup om, som han fornemmede i Aalborg, mærkede jeg også. En nærhed som kommer af byens størrelse, og som han ikke havde mærket, da han boede i København.

Den nærhed tiltrak mig. Og når man så oveni købet kan spise den lækre mad, som man kan i Aalborg, til priser man skal spejde længe efter i hovedstaden, ja, så er det svært ikke at tænke, at Aalborg kan noget, som København ikke kan konkurrere med.

Der har været rigeligt at se for folkene i gul og rødt henover sommeren. Nemlig livredderne.

I Nordjylland har der været intet mindre end ni livreddende aktioner. Det oplyser Trygfondens Kystlivredning, som torsdag lukkede for livreddertårnene.

26. juli endte en badetur med det værst tænkelige udfald. Her fik nogle badegæster trukket en ældre mand op ad vandet, inden livredderne tjekkede, om han var ved bevidsthed og derefter påbegyndte den livreddende førstehjælp.

Senere ankom ambulancen og en læge, og efter nogle yderligere minutters forsøg på genoplivning, blev manden erklæret død.

46 livreddende aktioner på landsplan

I løbet af sommeren har livredderne også måttet i aktion for at hjælpe badegæster fanget i revlehuller eller personer i problemer på paddleboards.

- Det har været en blandet sæson med dage, hvor strandene var mere eller mindre tomme, men også dage med rigtig mange mennesker og meget at se til. Livredderne har talt med mange tusinde badegæster om badesikkerhed, og både antallet af alvorlige redningsaktioner og det samlede antal indsatser ligger nogenlunde på niveau med de seneste år, fortæller Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning og tilføjer:

- Dog har mange af sommerens livreddende aktioner involveret flere personer på én gang, så i alt har livredderne på landsplan hjulpet 46 personer i land fra en livstruende situation i år.

Det er den kraftige fralandsvind, der i flere tilfælde har givet folk på paddleboards problemer.

Her er de gode råd

De lune temperaturer indgyder fortsat til en tur på stranden. Nu, hvor der ikke længere er livreddere til stede langs strandene, bør man ifølge Trygfonden være endnu mere påpasselig og huske på de fem baderåd.

Lær at svømme, gå aldrig alene i vandet, læs vinden og vandet, lær stranden at kende og slip ikke børnene af syne.

- Og når havet på et tidspunkt bliver for koldt for de fleste, er der gode muligheder for at holde svømmefærdighederne ved lige og lære livredning i løbet af vinteren, siger René Højer, projektchef i TrygFonden og fortsætter:

- I flere end 60 svømmehaller rundt om i landet står livreddertårne fyldt med livredderudstyr, som badegæsterne frit kan låne. Det kan give mange timers leg i vandet, samtidig med at man øver sig i at redde sig selv og andre.

Foruden de ni livreddende aktioner har der været 136 førstehjælpsaktioner i Nordjylland i løbet af sommeren samt 646 forebyggende aktioner og 7191 oplysende indsatser.