Hobro fik 40 millimeter vand på under en halv time
Flere steder i Hobro blev hårdt ramt af onsdagens skybrud
I dag var det tid til at gjort skaderne op og sikre sig inden et eventuelt nyt kraftigt regnvejr i Hobro, efter voldsomt skybrud oversvømmede gader.
Hele dagen er blevet brugt på oprydning i Hobro. Gårsdagens voldsomme skybrud sendte enorme vandmasser gennem Hobros gader. I dag var det tid til at gjort skaderne op og sikre sig inden et eventuelt nyt kraftigt regnvejr.
- Vi fik hele 40 millimeter på bare 28 minutter - det er jo helt vildt, fortæller Arne Frederiksen, der er driftsleder på Mariagerfjord Vand A/S.
Og det er voldsomt. Den officielle definitionen på skybrud er 15 millimeter eller derover på en halv time.
- Det er store mængder, og det kan vi ikke styre. Det er der ikke nogen, der kan styre, og så på så kort tid. Det er jo fuldstændig vildt, siger driftsleder ved Mariagerfjord Vand A/S Arne Frederiksen.
Udmeldingen kommer efter, et af kommunens overløbsbassiner sprang læk, og store vandmængder fossede ned gennem villahaver i den sydlige del af Hobro. Værst gik det ud over en lille grusvej, der nærmest blev skyllet væk. Gas, el og kloakledninger blev blotlagt.
- Da bassinet sprang, så gik det helt galt. Vores have blev totalt oversvømmet, og vandet stod 20 centimeter op af husmuren, fortæller nabo til overløbsbassinet Ole Sørensen til TV2 Nord.
Hele torsdagen har Mariagerfjord Vand A/S brugt på at reparere bassinet, og afskærme naboens have i tilfælde af, der skulle komme et nyt skybrud.
I Hobro Centrum sprang kloakdækslerne, og kloakvand væltede op omkring Brotorvet. Rundt omkring på fortovet flød det med blandt andet brugt toiletpapir. Hos Prima Beer vurderer indehaveren, at skaderne køber op i 50.000 kroner efter onsdagens skybrud.
- Da vandet pludselig kom ind, nåede vi ikke at få alt ud af butikken. Det gik så stærkt. Og når vi er en butik med fødevarer, så skal der altså gøres grundigt rent, når der kommer kloakvand ind, forklarer indehaver Frank Sørensen.