Fotograf med rødder i Hobro kåret som Årets Pressefotograf
Foto: David Leth Williams / STF
Mads Nissen er fredag blevet hædret som Årets Pressefotograf af Pressefotografforbundet. Billedet er fra en tidligere prisoverrækkelse.
Politikens fotograf Mads Nissen, der er født og opvokset i Hobro, fik fredag adskillige udmærkelser for sit arbejde.
Mads Nissen, er arbejder for Politiken, er fredag blevet hædret som Årets Pressefotograf for "en kollektion af fem billeder fra Coronakrisen i Både Danmark og Brasilien", fortæller journalisten.dk.
Det er Pressefotografforbundet, der står bag hædren, der blev præsenteret ved et show i Dronningesalen på Den Sorte Diamant i København.
Ud over Årets Pressefotograf, har Mads Nissen også modtaget hæder i en række andre kategorier ved pressefotografernes årlige prisfest.
Årets reportage, Danmark for en serie fra et dansk hospital under Covid-19
Årets reportage, udland for reportageserie fra kampen mod corona i Brasilien, hvor 355.000 brasilianere hidtil er døde af coroavirus.
Årets Åben Klasse for en serie af plejehjemsbeboere i Brasilien, der får kram gennem et såkaldt corona-gardin. Et af seriens billeder vandt for nylig hovedprisen ved "World Press Photo".