Sidste år mistede ishockeyspilleren Adam Johnson livet efter en voldsom kollision på isen i kampen mellem Sheffield Steelers og Nottingham Panthers i den engelske liga. Her blev han ramt på halsen af en metalklinge fra modstanderens ene skøjte.

Den tragiske ulykke skabte en del debat og resulterede i, at Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) gjorde det obligatorisk for spillerne at bære en såkaldt halsbeskytter, hvor det tidligere blot var en anbefaling.

DR Sporten kunne dog onsdag fortælle, at det er langt fra alle spillerne i den danske ishockeyliga, som efterlever den nye regel.

I de nordjyske klubber Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks døjer man dog ikke med at overholde den nye regel. Faktisk har den aalborgensiske klubs spillere brugt halsbeskyttere siden nytår.

- Vi havde en snak med lægerne efter ulykken, og de ville ikke stå med ansvaret, hvis sådan en ulykke skete, derfor valgte vi at indføre det allerede fra årsskiftet, forklarer sportschef i Aalborg Pirates, Ronny Larsen.

Også i Frederikshavn White Hawks benytter alle spillerne den obligatoriske halsbeskytter, ifølge sportschef Kasper V. Kristensen.

- Alle spillere har fået udleveret en halsbeskytter som andet udstyr, og de bruger den. Det er en regel, så det er sådan det er, konstaterer han.

Aalborg-profil gik forrest

Kort tid efter ulykken var den daværende kaptajn fra Aalborg Pirates ude at fortælle, at dødsulykken fik ham til at øge sin beskyttelse allerede dengang.

- Det er skrækkeligt. Hver gang man ser sådan noget ske, tænker man: Hvorfor spiller alle i verden ikke med halskrave? Det var den første tanke, der gik igennem mit hoved. Derefter gik tankerne til familien, ham selv og de, der har været så uheldige at opleve hændelsen på nærmeste hold. Det ville jeg ikke ønske for nogen, sagde Julian Jakobsen dengang til TV 2 Sport.

Han fortalte desuden, at han havde spillet i Sverige, hvor halsbeskytteren var et krav, men at det var kutyme for mange spillere at tage den af, når man skiftede til en anden liga uden kravet.

- Spillet går hurtigere i dag, og det gør, at man måske skal tænke lidt mere over som spiller, hvilken slags beskyttelse man har på. Jeg håber da, at man ser, at der er flere, der vil, konstaterede han dengang.

'Irriterende' udstyr

Ifølge Ronny Larsen kan den såkaldte halsbeskytter være irriterende for spillerne, da man ikke får luft til halsen. Dog har det ikke været et problem at få spillerne til at bruge den i to nordjyske klubber.

- Spillerne respekterer det og har ikke klaget over det, påpeger Ronny Larsen.

- Det kan godt være, nogle spillere synes, den er træls eller irriterende, men om et halvt år, så tror jeg ikke, der er snak om det, så er det bare hverdag, pointerer Kasper V. Kristensen.

Den danske evne til at reproducere er på det laveste i 55 år.

Den danske fertilitet og sædkvalitet er nemlig faldende, viser tal fra Syddansk Universitet.

I 2023 fødte danske kvinder i gennemsnit 1,5 barn, og det er langt under de 2,1 børn, man skal have, hvis man vil fastholde det danske befolkningstal.

Blandt andet derfor var sædbanken Born til stede til studiestartsmessen på Aalborg Universitet, hvor de nye studerende ellers skulle undersøge deres muligheder for et studiejob.

- Mange unge mænd og mennesker har svært ved at tale om sæd. Det er helt normalt at tale om at donere blod eller andre ting. Så hvorfor skulle det ikke være normalt at tale om sæd, siger Nanna Humle, som er erhvervscenteransvarlig hos Born.

Der er nogle, der ser sæddonor som et studiejob, da man bliver betalt, når man donerer sin sæd.

Men det er ikke derfor Born var til stede på Rendsburggade i Aalborg.

- For os handler det mere om den gode gerning, ligesom at være bloddonor, fortæller Nanna Humle.

Selvom test af sædkvalitet er noget, der foregår hos mænd, var der stadig kvinder, som kom forbi standen.

- Vi har observeret, at mange af de mænd, som kommer, er blevet sendt af deres kærester. Derfor er det vigtigt for os at tale med kvinder om, at sæd er helt normalt, og at man skal kunne tale om det over middagsbordet, siger Nanna Humle.

Se indslaget om studiemessen herunder.

Der er fremgang

Statsminister Mette Frederiksen (S) havde i sin seneste nytårstale også fokus på fertilitet.

- Vi vil indføre gratis hjælp til barn nummer to, så der forhåbentligt kan komme en lillebror eller lillesøster, sagde Mette Frederiksen i sin tale.

Hos Born har man også kunne mærke en fremgang efter Statsministerens tale.

- Vi har kunne mærke det både efter talen, men også efter nogle af de programmer der har været om fertilitetsbehandling. Sædbanker hænger sammen med fertilitetsklinikker og ønsket om at få børn. Så det er kun godt for os, at der kommer mere fokus på det, forklarer Nanna Humle.

Selvom nogle ikke mener, at det på nuværende tidspunkt er relevant at teste sin sædkvalitet, synes Nanna Humle alligevel, at det er en god ide.

- Det gør en forskel at få sået et frø tidligt ved tanken om at blive donor. For det er ikke en let proces, det er ikke noget man beslutter fra den ene dag til den anden, siger hun.

32-årige Ayaz Omar arbejder hos Ambercon i Støvring. Her har han arbejdet de seneste otte år.

Han er en af de indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der bidrager til, at ikke-vestlige mænd i Rebild Kommune nu har overhalet etnisk danske mænd, når det kommer til beskæftigelse. For i Rebild Kommune er 73,3 procent af de ikke-vestlige indvandremænd i job, mens tallet lyder på 71,4 procent for etnisk danske mænd.

Ayaz Omar er født og opvokset i Syrien, men flygtede til Danmark for cirka ni år siden. Siden da har han haft et ønske om at bidrage til det danske samfund og satte sig derfor også hurtigt for at lære det danske sprog og komme i arbejde.

- Jeg kan ikke bare sidde hjemme og lave ingenting og vente på, at andre giver mig en løn, jeg ikke har fortjent, siger Ayaz Omar.

Mange som Ayaz

En ny undersøgelse fra SMV Danmark, en erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder, viser, at procentdelen af ikke-vestlige indvandremænd i job nu er højere end etnisk danske mænd i otte kommuner. For bare fem år siden var det ikke tilfældet i én eneste kommune. Tre af de otte kommuner ligger i Nordjylland, og hos virksomheden Ambercon, hvor Ayaz Omar arbejder, har de blandt andet ansatte fra Iran, Tibet, Syrien og Congo.

Jan Jensen, produktionsleder hos Ambercon i Støvring fortæller, at de i virksomheden har lagt stor vægt på at få integreret de mænd og kvinder, der kommer til Danmark og ønsker at komme i Danmark.

- Vi har mærket et pres fra jobcentrene om at ansætte indvandrere hos os, men flere af dem har vist sig at være en rigtig god ressource og dygtig arbejdskraft, så det har vi bestemt ikke fortrudt.

Selvom sprogskolen hjalp Ayaz Omar på vej, er det en udfordring at starte på en ny arbejdsplads i et andet land. Der er en naturlig sprogbarriere, der skal nedbrydes, før de rigtigt kan indgå på arbejdspladsen.

- Da jeg startede her, var jeg ikke god til dansk, selvom jeg gik på sprogskole. Men de har hjulpet mig ved at tale stille og roligt til mig.

Hos Ambercon er der et krav om at lære dansk. De medarbejdere, som ikke har været dansktalende, når de starter i virksomheden har alle været igennem et sprogkursus.

- Vi har også medarbejdere hos os, som ikke er engelsktalende, så det er simpelthen et krav at kunne tale dansk for, at de får succes her, siger Jan Jensen.

En succeshistorie

Det er ikke kun Jan Jensen, der er glad for at have fået en medarbejder som Ayaz. Han oplever, at de ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere, der arbejder i virksomheden, har et rigtig godt samarbejde.

- Ayaz er dejlig at arbejde sammen med. Han er altid glad og tilfreds. Så han er en god mand, siger Christian Hansen, Ayaz' kollega.

- Det er jo en ren succeshistorie, fortæller Jan Jensen

Folketingspolitikeren Theresa Berg Andersen er rasende, efter TV2 Nord tidligere torsdag bragte en historie om en kvinde, der ikke kan få en BPA-ordning, selvom hun i stor grad har brug for den.

- Jeg synes, at det er ganske uanstændigt, og jeg undrer mig, som alle andre gør, lyder det indledningsvis fra Theresa Berg Andersen, der er folketingsmedlem og medlem af Socialudvalget og kommunalordfører for SF.

- Det er en ung kvinde, der skal leve sit liv i sin bedste alder - det er ikke godt nok. Det er totalt uanstændigt, og det er uacceptabelt, gentager hun.

Politikeren raser over, hvorvidt lovgivningen på området i dag sikrer et værdigt ungdomsliv og med udgangspunkt i 35-årige Puk Søby, der kun kan komme ud 32 minutter og må vente på hjælp, når hun skal på toilettet.

Se interviewet med Theresa Berg Andersen herunder:

Puk ønsker sig brændende en BPA-ordning, hvor hun kan få hjælp 24 timer i døgnet, så hun blandt andet kan gå på toilettet, når hun vil, være med til madlavning, komme i seng og stå op, når hun har lyst samt få hyppigere bad og tøjvask.

Hun har dog fået afslag på BPA-ordningen, og der er færre og færre, der får BPA-ordningen ifølge patientforeningen CP Danmark.

Hvorfor er der ikke gjort noget ved det?

- Det undrer også mig. Jeg synes, at der kommer rigtig mange sager på mit skrivebord i øjeblikket om mennesker, der har fået frataget deres BPA. Det er til de mennesker, der er allermest udsatte. Derfor undrer det også mig, at man fratager de mennesker, som har haft en BPA, eller som søger om en BPA, at få et anstændigt liv, raser Theresa Berg Andersen.

- De skal have den hjælp, de har brug for

BPA-ordninger er meget dyre for kommunerne, og spørgsmålet er så, om kommunerne prioriterer rigtigt, eller om der skal afsættes flere penge på området.

- Jeg ved ikke, om der skal målrettes flere penge. Jeg mener, at kommunerne skal løfte den opgave, når mennesker har brug for hjælp og brug for en BPA-ordning. Den hjælp skal ikke være så umulig at få. Så jeg må kigge på, om vi skal strukturere anderledes, eller det simpelthen er fordi, at lovgivningen ikke er god nok, siger Theresa Berg Andersen.

- Jeg kan godt have en tendens til at tro, at det er kommunerne, der er under maksimalt pres og styrer på økonomien i stedet for den sunde fornuft.

Folketingspolitikeren mener, at der er flere konkrete ting, der kan gøres nu.

- SF har faktisk haft ministeren i samråd lige nøjagtig i den her sag, fordi det undrer os, at folk får frataget deres BPA. Og fordi den ikke er nem nok at få.

- Dét, jeg kan gøre, er at stille en masse spørgsmål til ministeren, og den her er jo næsten også lige til et samråd, fordi jeg synes, at kvinder som Puk og andre mennesker, der er i den her situation, fortjener at få alt den hjælp, de overhovedet har brug for, slutter Theresa Berg Andersen fra SF.

Da Frederikshavn Kommune for første gang førte tilsyn på Essens Gaarden i Frederikshavn, var de nødt til at udstede påbud og dermed en midlertidig indstilling af virksomhedens aktiviteter fra 19. september.

Det gav anledning til en hård kritik fra restauratøren Tonny Kristensen rettet mod kommunen.

Nu forklarer Frederikshavn Kommune så, hvorfor et påbud er nødvendigt.

- Vi har været i dialog med dem (Essens Gaarden, red.) et stykke tid for at få lovliggjort forholdene derude, fordi vi har været vidner til, at der har været noget i forhold til landzone og planloven, der gør, at man ikke kan restaurant og eventsted som funktion på stedet, lyder det fra Rune Asmussen, der er direktør for Center for Teknik og Miljø og for Center for Ejendomme, Park og Vej.

Kommunen bad derfor Restaurant og eventstedet om at sende ansøgninger ind - blandt andet byggeansøgninger -på de ting, de gerne ville have lovliggjort.

- I foråret så vi ansøgningerne, og det er der, vi begynder at realitetsbehandle sagen, forklarer Rune Asmussen.

I forvejen er kommunen bekendt med, at 'der er noget med fortidsminder, miljøloven i forhold til spildevand og generel landzonetilladelse'.

Men kommunen tager så på første tilsyn på landejendommen.

- Da vi kommer derud, er der altså også nogle ting med byggeteknik, bygningsreglement i forhold til sikkerhed ved brand og i forhold til sikkerhed i det hele taget. Og det er jo de sidste ting, der gør, at vi skrider til påbud, oplyser Rune Asmussen.

- Der er vi simpelthen nødt til at rykke på det, fordi vi kan se, at det ikke er forsvarligt.

Uforstående overfor kritik

Noget af kritikken fra Essens Gaarden går på, at de ikke forstår, at kommunen først reagerer nu.

- Vi har været gode til at give dem tid til at sende ansøgninger i forhold til, hvad de gerne vil have lovliggjort. Vi har givet dem mulighed for at få forholdene bragt i orden.

- Jeg er lidt uforstående overfor, at det skulle være dårligt set fra deres side, lyder det undrende fra Rune Asmussen.

Han påpeger, at Frederikshavn Kommune kunne have givet påbuddet tidligere, da reglerne ikke har været overholdt.

Dialogen mellem Essens Gaarden og Frederikshavn Kommune var også et kritikpunkt fra restauranten.

- Jeg synes egentlig, at der har været en fin dialog. Det er selvfølgelig klart, at det er noget andet, når nettet begynder at stramme, og vi bliver nødt til at skride lidt mere håndfast ind. Men vi bliver nødt til at løfte vores opgave som myndighed og påpege de ting, der ikke er i orden, forklarer Rune Asmussen fra Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Kommune har forståelse, at det er 'træls' og 'bøvlet'.

- Det er en populær og velfungerende virksomhed, men man er også bare nødt til at sikre, at de basale ting er i orden i stedet for at pege pilen hen mod en usmidig kommune, siger Rune Asmussen og slutter med, at kommunen selvfølgelig fortsat støtter op om Essens Gaarden.