En legende takker af: Fra Danmarksserie til Superliga
Foto: Dannie Rosenkrantz
Det er en levende Hobro-legende, der forbereder sig frem mod sin sidste forårssæson som professionel.
Til sommer slutter en 14 år lang rejse for Hobro-anfører Mads Justesen. Det er en rejse, der blandt andet har ført ham og resten af klubben fra Danmarksserien til Superligaen, og det er en rejse, der har gjort ham til kamprekordholder i klubben og fuldtidsprofessionel.
- Det bliver selvfølgelig meget vemodigt at stoppe. Jeg tør slet ikke tænke på den dag det reelt er slut, men dem omkring mig er dygtig til at sige, at vi spiller fodbold nu og værdsætter mig, så jeg er rimelig fortrøstningsfuld med at komme igennem foråret, siger Mads Justesen.
Gennem sin karriere er Mads Justesen blevet et symbol på klubbens nærmest eventyragtige udvikling. Forsvars-krumtappen scorede eksempelvis det afgørende oprykningsmål, da Hobro IK i 2014 overraskede alt og alle og snuppede en plads i Su-Su-Superligaen.
Men Mads Justesen er ikke kun historien om en fodboldamatør, der bliver professionel. Det er også historien om en mand, der er jonglerer rundt med meget andet end fodbolde.
Inden kontrakten med klubben blev en fuldtidsprofessionel en af slagsen, forsørgede Mads Justesen sig også som underviser på Mariagerfjord Gymnasium, hvor idræts- og samfundsfagselever fra første parket kunne betragte en berygtet dødboldspecialists pædagogiske evner i et klasselokale.
Men formiddagsundervisning, rettelse af skriftlige opgaver om forskellige politiske ideologier og eftermiddagstræningspas på DS Arena har ikke været nok til at fylde kalenderen for himmerlændingen, der begyndte sin fodboldkarriere Hvilsom ved Hobro.
De tidlige morgentimer og sene aftentimer har Mads Justesen brugt i stalden sammen med gårdens omkring 100 kvæg. Et arbejde, som holdkammerater gennem tiden også har fået lov at bidrage til. Da den unge angriber Emil Berggreen tilbage i 2014 skiftede fra Brønshøj til Hobro, flyttede han ind på gården hos Justesen og betalte en del af huslejen som arbejdskraft blandt kvæget.
”Farmeren med fodboldtalent” er blevet internationalt kendt for sine meget alsidige arbejdsopgaver, og i forbindelse med Hobros første oprykning til landets bedste fodboldrække var selveste FIFA – det internationale fodboldforbund – på besøg for at høre Mads Justesens historie. Et besøg, som du kan se mere om herunder.
Den umiddelbare og nordjyske med stort N, landmand/underviser/fodboldspiller har med tiden også udviklet sig til at være lidt af en mediedarling, for diverse sportsjournalister altid har været garanteret et godt og ærligt svar fra Mads Justesen, som da TV2 Nord fangede ham lige da genoprykningen blev sikret.
Mads Justesen vil utvivlsomt blive savnet både på og uden for banen – inden da venter veteranens sidste forårssæson.