Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ekspert om kritisable forhold for handicappede: - Jeg kan godt forstå, de er bekymede

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Pårørenderådet har netop sendt en bekymringsskrivelse af forholdne på Sødisbakkes to afdelinger, Skovbo og Kuben.

Forældre har sendt belkymringsskrivelse til regionen, fordi de frygter for deres voksne børns liv. Ekspert forstår bekymringen.

- Jeg forstår godt de pårørendes bekymring udfra de oplevelser, de har.

Sådan siger lektor og forsker i socialret ved Arhus Universitet, Eva Nauer.

Hun har det læst den fem sider lange bekymringsskrivelse, som pårørenderådet på Sødisbakkes to afdelinger Skovbo og Kuben har sendt til regionens politkere.

Pårørenderådet har siden 2020 sendt flere bekymringsskrivelser til Region Nordjylland. Alligevel føler de, at forholdene er blevet værre.

I brevet råber de pårørende vagt i gevær over forhold, de er bange for, kan koste deres voksne børn livet.

Blandt andet mener de pårørende, at den store personalegennemstrømning har en negativ indvirkning på deres voksne børns livskvalitet og sundhed.

En af de pårørende, Marianne Heilskov, fortæller, at når der kommer fremmede ind i hendes datter Sofies lejlighed,  reagerer hun voldsomt. 

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Blandt andet ved, at hun bliver utryg og smadrer sit hoved ind i væggen eller kaster sig på gulvet.

En anden pårørende til en af beboerne fortæller TV 2 Nord, at der omkring vedkommendes barn er gode faste personaler. Men at der på trods af det er en voldsom stor udskiftning i personalegruppen, og at hendes barn bliver urolig, utryg og selvskadende af den høje personalegennemstrømning.

I 2022 var det hver sjette medarbejder, der blev udskiftet på bostedet, mens hver fastansat medarbejder havde knap 37 sygedage. 

Region Nordjylland er nødt til at forstå, at der hviler et tungt ansvar på deres skuldre

Eva Nauer, lektor og forsker i socialret

Sårbare overfor udskiftninger

Og det er ikke altid faglært arbejdskraft, der så træder i stedet. Seneste opgørelse fra Skovbo og Kuben viser, at ni ud af ti fastansættelser er med ufaglært personale. Og det er et problem, siger Eva Nauer.

- Den her persongruppe er særligt sårbar overfor udskiftninger og mangel på relationer. Vi har jo med mennesker at gøre, der ikke har de samme kognitive funktioner som du og jeg. Hvis der kommer nye folk hele tiden, så kan man ikke yde den pædagogiske indsats, der skal til for at udvikle deres kompetencer, som serviceloven foreskriver.

Og kritikken kommer ikke kun fra de pårørende. Socialtilsynet har de seneste tre år kritiseret forhold på de to afdelinger.

Svar fra områdeleder for voksne med udviklingshandicap på Sødisbakke, Jesper Cetnie Rasmussen

  • Den slags skrivelser tager vi altid meget alvorligt, og jeg har indkaldt rådet til et opfølgende møde til at få uddybet og drøftet de udfordringer, de oplever.

  • I forhold til rekruttering af personale, og generelt på det sociale område, er der rekrutteringsproblemer. Vi har en ret intensiv introduktionsplan til nye medarbejdere, og vi gør en stor indsats i forhold til at videreuddanne til pædagoger. Men vi anerkender, at det er en stor opgave at fastholde kompetencer. Men vi mener, vores medarbejdere har de rette kompetencer til at varetage opgaven.

  • Alle får jo et intensivt introduktionsprogram, hvor de indføres i metoder og forståelse for det område, de arbejder i. Vi har et program, hvor vi uddanner årligt og følger op på uddannelse. Vi har de rette medarbejdere til opgaven.

  • Vi gør alt for at sikre, vi har kvalificeret og uddannet arbejdskraft. Vi har kvalificeret arbejdskraft til at løse opgaven, men som jeg nævnte tidligere, så er rekrutteringen en udfordring

  • Når det handler om Skovbo/Kuben så er det en løbende dialog. Socialtilsynet finder vores handleplaner tilfredsstillende, og vi følger løbende op på dem, og tager det meget seriøst. Det er jo ikke en proces, der stopper på et tidspunkt. Ved ledelsesmæssigt fokus skal vi få den handleplan til at leve. Det er noget, vi tror på.

  • Vi vurderer selvfølgelig, at vi har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer, og der er kommet en ny tilbudsleder per 1. september.

  • Der er nogle dilemmaer, der ligger i borgernes omsorgspligt og selvbestemmelsesret. Selvbestemmelsesretten  er ret udtalt i lovgivningen, og noget af det her, handler om det. Vi har ikke ret til at gå ind i borgernes private hjem – det er ukrænkeligt. Vi benytter pædagogiske indsatser i et stort omgang hver eneste dag, 24 timer i døgnet. Det er ikke ensbetydende med, det ikke kan ske. Det er en balance mellem selvbestemmelsesret og omsorgspligt.

Regionen må handle nu

Og i deres seneste tilsynsrapport kommer de med en skarp kritik af både den høje personalegennemstrømning og brug af vikarer, men også »at tilbuddet ikke ledes kompetent, og at den daglige drift ikke varetages kompetent.«

Derfor mener Eva Nauer, at regionen straks må tage affære, når der kommer en sådan kritik. 

- Jeg forventer naturligvis, at regionspolitikerne straks forholder sig til den kritik og finder ud af, hvordan man kan opkvalificere fagligheden ved ledelsen. 

- Men det er jo regionen, der har ansvaret i at sørge for, at tilbuddet har den kvalitet, man kan forvente af den. Og hvis ikke de kan garantere det, så må de lade være med at udbyde de her pladser, siger Eva Nauer.

Det største problem i bekymringsskrivelsen, set fra Eva Nauers stol, er, den måde, man på Sødisbakke forholder sig til selvbestemmelsesretten. 

Hvad er selvbestemmelsesretten?

Alle menneskers selvbestemmelsesret kommer af grundlæggende rettigheder i blandt andet Grundloven og internationale konventioner. Udgangspunktet er, at der ikke kan gøres indgreb i dem, hvis borgeren ikke ønsker det, eller der er hjemmel i lovgivningen.

De grunlæggende rettigheder er:

  • Respektfuld behandling

  • Respekt for den personlige integritet og til selvbestemmelse

  • Personlig frihed og bevægelsesfrihed

  • Forbud imod frihedsberøvelse

  • Privatliv

  • Familieliv

  • Klage

  • Retssikkerhed

  • Boligens ukrænkelighed

Hvis borgeren ikke selv ønsker at medvirke til, at der gøres indgreb i hans/ hendes selvbestemmelsesret, betyder det, at det ikke altid er muligt at give den omsorg for borgeren, som man som pædagogisk personale ønsker. Indgreb i selvbestemmelsesretten mod borgerens vilje er ikke tilladt, uagtet at de er begrundet i en omsorg for borgeren. Her vægter borgerens selvbestemmelsesret højere, og situationen kan kun løses via pædagogik.

Kilde: Landsorganisationen for sociale tilbud

For da man lavede reglerne om magtanvendelser, så gjorde man det svært at bruge magt, fordi man var bekymret for, at man på botilbuddene bare ville bruge magt, hvis beboerne ikke opførte sig, som det var ønsket.

- Men her peger man bare på selvbestemmelsesretten og lader være med at gribe ind. I følge skrivelsen og det tilsynet skriver, går nogle af beboerne ind hos de andre, og der lever man ikke op til den omsorgsforpligtigelse, man har for de øvrige bebeoere. 

Eva Nauer mener, at det er en forfærdelig ansvarsfraskrivelse.

- Hvis ikke de kan forhindre de her ting med pædagogik, så er de nødt til at indrømme, at de ikke kan tage vare på det. Den der overladen til sig selv understreger graden af bekymring.

Men selvom det teoretisk er muligt at lukke Sødisbakke, så vil der opstå problemer i kølvandet, siger Eva Nauer. For der er ikke nok botilbud til at optage stedets beboere. Og så er et tilbud trods alt bedre end intet tilbud.

- Region Nordjylland er nødt til at forstå, at det er et tungt ansvar, der hviler på deres skuldre. De er nødt til at sørge for en helt enorm personaledækning - under en kompetent ledelse. Jo flere, der er i huset, jo mere tid er der til den enkelte, og jo mere tid er der til at skabe relationer.

- Det ulykkelige ved sådan nogle sager, det er, at det bliver en nedadgående spiral. Der skal en kæmpe indsat til at få det kørt op igen, når det først er kørt ned. Og det er ressourcekrævende, siger forskeren.


Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord

Her til aften mødte Frederikshavn White Hawks Esbjerg Energy på udebane.

Efter første periode var White Hawks bagud med et mål fra Aleksi Halme.

Godt otte minutter inde i anden periode fik White Hawks udlignet med et mål fra Jesper Thörnberg.

I tredje periode blev et ellers afgørende mål fra Sebastian Benker annulleret til fordel for hjemmebaneholdet.

Efter tredje periode røg de i forlænget spilletid. Efter godt fem minutter fløj pucken ind i White Hawks mål. 2-1 til Esbjerg Energy med et mål fra Grayson Downing.

Mere blev det ikke til, og kampen blev fløjtet af med en stilling på 2-1 til Esbjerg Energy.


Husker du? Orkan tvang passagerer til at overnatte i lufthavn

Foto: TV2 Nord Arkiv

3. december 1999 blev størstedelen af Danmark ramt af en voldsom orkan.

Syv mennesker mistede livet, 800 blev kvæstet og værdier til i alt 13 milliarder kroner blev ødelagt.

Orkanen 3. december 1999 var den mest ødelæggende i Danmark nogensinde.

Nordjylland slap som eneste landsdel forholdsvist helskindet igennem, men Falck havde dog alligevel travlt.

Det var især landbrugsbygninger, der var hårdest ramt af orkanen.

Se mere om det i indslaget herunder:

Arkivindslag.

Men også i Aalborg Lufthavn fik man lige pludselig travlt. For omkring 1000 flypassagerer var blevet omdirigeret fra Billund og København til den nordjyske lufthavn, som på daværende tidspunkt var i gang med at blive renoveret, fordi flyene på grund af orkanen ikke kunne lande andre steder i Danmark.

De fleste passagerer blev indkvarteret på hoteller rundt omkring i Nordjylland, hvor de kunne overnatte. Omkring 200 af passagererne var dog nødsaget til at overnatte på madrasser inde i lufthavnen.

Det var først hen på eftermiddagen 4. december, da orkanen var færdig med at hærge resten af landet, at alle omdirigerede passagerer havde forladt Aalborg Lufthavn.

Se eller gense indslaget med de strandede passagerer herunder:

Falck var også tilstede på Aalborg Lufthavn, hvor de hjalp med at flytte fly:


Pakkeshop udleverer 900 pakker om dagen efter Black Friday

Foto: Niels Yuri Iltchenko Rasmussen / TV2 Nord

Der er ekstra travlt for tiden i de nordjyske pakkeshops.

Mange nordjyder gik til den med onlinesalget, da der den 29. november var Black Friday, og dermed en masse gode tilbud.

Det mærkes især hos de nordjyske pakkeshops, som oplever en større strøm af pakker end normalt. Det har blandt andet fået nogle pakkeshops til at opfordre kunderne til hurtigst muligt at hente deres pakker.

Den store pakkestrøm mærker man især hos Bladcentralen i Aars. Normalt udleveres der cirka 250 pakker om ugen, men i kølvandet på Black Friday og den nært forestående jul, udleveres der mellem 700 og 900 pakker dagligt.

- Vi har Bring, DAO, Post Nord, GLS og DHL i butikken, så det er stort set alle leverandørerne. Jeg var her i 14 timer i går (mandag, red.), hvor jeg udleverede og ordnede pakker, fortæller kioskejer Steffen Rønfeldt Hay Andersen.

Se indslaget fra Bladcentralen herunder.

Pakker er vigtige for kiosker

Selvom pakkerne kan fylde meget og i perioder måske for meget, er de alligevel vigtige for butikker og kiosker som Bladcentralen i Aars.

Ifølge Nærbutikkernes Landsforening vil cirka halvdelen af landets nærbutikker være lukket, hvis det ikke havde været for pakkeshopsene.

- Jeg tror sådan set, at butikken vil kunne overleve uden pakkerne. Men det ville jo selvfølgelig være i en anden form og skala, for pakkerne er klart den største arbejdsopgave i butikken, lyder det fra Steffen Rønfeldt Hay Andersen.

Kioskejeren spår også, at der kommer til at være endnu flere pakker end der nu. Men det afskrækker ham ikke.

- Jeg kunne godt tænke mig at få alle de pakker, vi overhovedet kan. Jeg har det sådan, at det finder vi en løsning på. Selvfølgelig er der grænser for rammerne, men som det er nu, kunne vi godt tage mange flere, afslutter han.


Skole gør ordning med gratis bind og tamponer permanent

Foto: Emma Veggerby Laustsen

Frida Oline Hansen og Emilie Hvidegaard Ravn er idemagerne bag det projekt, der sikrer hygiejneprodukter til Klostermarkskolens 4.-9. klasser.

På en skole i Aalborg er en forsøgsordning blevet permanent efter stor opbakning.

På Klostermarksskolen i Aalborg er der adgang til gratis bind og tamponer takket være to piger.

Frida Oline Hansen og Emilie Hvidegaard Ravn, der i dag er gymnasieelever, sørgede nemlig for, at man som pige på Klostermarksskolen ikke skulle gå i panik, hvis man havde glemt at få et bind eller en tampon i tasken hjemmefra.

Fra januar 2024 trådte den nye ordning i kraft takket være 5000 kroner i støtte fra Skolemælkslegatet, da skolens budget ikke rakte til at føre initiativet ud i livet. Men ordningen er blevet permanent og med stor succes.

- Som skoleleder er jeg megastolt over det. Der er virkelig tale om nogle piger med power i, siger Lars Peter Nitschke, skoleleder på Klostermarksskolen.

Hvad med os, der ikke bruger bind?

Så mens TV2 Echo tirsdag kunne udgive en artikel med et opråb fra den 21-årige KU-studerende Alexander Foged, der mener, at det er helt forkert, at Københavns Universitet fra 2025 indfører en forsøgsordning, hvor kvindelige studerende får adgang til gratis menstruationsprodukter, er der kun begejstring for en tilsvarende ordning på Klostermarksskolen i Aalborg. 

- Så er det fordi, at man leder efter problemer, at man gør det her initiativ til et økonomisk problem, siger Lars Peter Nitschke til Alexander Fogeds kommentar om, at man i stedet for gratis menstruationsprodukter burde prioritere at lade de studerende komme på udveksling.

Alexander Foged mener, at det bliver en glidebane, hvor alle kan opfinde et behov, der skal dækkes på skolens budget.

Det fylder 0,008 procent af vores budget at tilbyde gratis menstruationsprodukter til vores elever

Lars Peter Nitschke, skoleleder på Klostermarksskolen

Succesen på Klostermarksskolen har ført til, at skolen fremover selv finder penge i budgettet til at tilbyde de unge piger og nu også kvindelige lærere gratis bind og tamponer i skoletiden. Fordi i løbet af året besluttede skolen, at der også skulle være adgang til produkterne på lærernes toiletter.

Peanuts på budgettet

Og mens der fra den KU-studerende stilles spørgsmålstegn ved KU's prioritering af penge, er det ikke et issue ifølge skolelederen på Klostermarksskolen.

- Vi bruger knap 5000 kroner om året, så det fylder kun 0,008 procent af vores budget, siger han.

På Klostermarksskolen er der 500 elever hvoraf cirka 125 elever og 50 lærere gør brug af tilbuddet. Derfor er det ifølge skolelederen en meget lille detalje, der ikke burde blive gjort til et problem.

- Det handler ikke om penge, men om attitude, siger han.

Brok er ikke noget, de oplever på Klostermarksskolen. Der er ingen sure miner fra hverken drenge eller piger om, at de føler sig snydt eller nedprioriteret.

- Der er hele vejen rundt positiv respons om det her. Både fra elever, lærere og forældre, så jeg synes, at det er helt genialt det, de to piger satte i gang, siger Lars Peter Nitschke.


Én forespørgsel fik byråd til at ændre regler - nu kan alle udleje i 100 dage

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix. Grafik af Mie Leonora Heiberg.

Et enigt byråd i Brønderslev har besluttet at gøre det muligt at leje sin bolig ud i mere end 70 dage.

- Hvis folk vil leje deres hus ud i længere tid, så skal de bare have lov til det.

Det mener borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V). Derfor har han og resten af byrådet for nyligt besluttet at flytte loftet for udlejning af egen bolig.

Så kan man jo bygge nyt hus ved siden af, hvis man vil det.

Mikael Klitgaard

Det gør det muligt at udleje sin helårsbolig til ferie- og fritidsformål i mere end de ellers tilladte 70 dage.

- Vi kan godt lide frihed i Brønderslev Kommune. Det er folks eget hus og så bør de selv bestemme over det. Og så er det jo en måde at skabe turisme på, siger Mikael Klitgaard.

Et enkelt ønske

Beslutningen er taget på baggrund af én konkret forespørgsel, der altså nu er imødekommet.

- Jeg går ud fra at personen, der har rettet henvendelsen vil udnytte det, siger borgmesteren, der også håber, at endnu flere vil benytte muligheden for længere tids udlejning.

- Så kan man jo bygge nyt hus ved siden af, hvis man vil det, lyder forslaget.

Sådan er reglerne

Borgere, der selv udlejer deres fulde helårsbolig, må højst udleje boligen i op til 30 dage per kalenderår, mens borgere, der udelukkende udlejer gennem en eller flere udlejningsformidlere, som indberetter indtægterne ved udlejningsaktiviteten, må udleje boligen i op til 70 dage per kalenderår.

Grænsen på 70 dage kan hæves til op til 100 dage per kalenderår efter kommunalbestyrelsen/byrådets beslutning.

Kilde: Plan -og landistriktsstyrelsen

Ikke en turistmagnet

Vurderer man ud fra statistikken, kunne kommunen godt bruge lidt flere turister.

Brønderslev ligger i den lave ende i forhold til Læsø, Frederikshavn og Aalborg, når det kommer antallet af turist-overnatninger.

Foto: Brønderslev Kommune

Brønderslev er den seneste i en række af kommuner, der hæver udlejningsloftet. Med Brønderslev er det i alt 19 kommuner der har gjort det - blandt andre Thisted og Hjørring har gjort det samme.