Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Undgå sammenstød med græssende dyr: Det skal du IKKE gøre

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Selvom kvægene fra den populære Panoramarute bliver fjernet, så kommer der andre dyr i fremtiden.

De har været der lang tid før, der overhovedet var en vandrerute.

Og faktisk har dyr, der græsser på naturområder været et værktøj siden 1917, hvor Naturfredningsloven trådte i kraft.

Og det har de ikke tænkt sig at ændre på i Mariagerfjord Kommune, som har græssende dyr på flere af deres vandreruter - også på Panoramaruten, som er deres mest besøgte rute med op til 35.000 besøgende årligt.

Ifølge Kenneth Jensen, der er naturforvalter ved Mariagerfjord Kommune, er der mange fordele ved, at der er vandreruter blandt græssende dyr. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Her bliver dyrene brugt til afgræsning og naturpleje, så arealet holdes lysåbent.

- Det skaber en variation af planter og dyr tilknyttet de planter, og det kunne vi måske godt have gjort med maskiner, men ikke ligeså godt som dyrene gør det, og det ville samtidig have været enormt tidskrævende og dyrt, siger Kenneth Jensen, der er naturforvalter ved Mariagerfjord Kommune.

Angrebet af ko

Men det er ikke uden udfordringer, at dyr og vandrere færdes på de samme naturarealer.

For i sidste uge gik det rigtig galt, da en kvinde blev angrebet af en ko på netop Panoramaruten ved Mariager Fjord.

Derfor er ruten nu midlertidigt lukket, indtil kvægene er blevet flyttet fra området. Løsningen er dog kun midlertidig, for som loven tilskriver, så skal der afgræsses i området. Og det er også noget, kvægejeren vil fortsætte med - dog med andre dyr.

Panoramaruten er cirka 10 kilometer lang og går fra Hobro til Bremslev Bakker - og retur igen via vandkanten. På noget af ruten græsser der får, og tidligere, før uheldet, græssede der også kvæg. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Jeg vil have en race uden horn, hvad det bliver for en race, ved jeg ikke endnu, men der kommer også heste, for de knytter sig bedre til mennesker end en ko, siger Jørgen Bak Rasmussen, der ejer det kvæg, der indtil for nylig gik og græssede på dele af Panoramaruten.

Hør, hvorfor der er krav om, at vilde dyr skal græsse på naturområder:

Hold dig i ro

Det voldsomme uheld har fået Mariagerfjord Kommune til at tænke over, hvordan lignende uheld ikke sker i fremtiden. De gør derfor opmærksom på, at der findes nogle regler, når man som besøgende går på ruter, hvor der græsser vilde dyr.

- Inden man går ind i sådan et område, så ville jeg som besøgende lige danne mig et overblik over, hvad jeg går ind til, og samtidig læse de skilte, der er sat op, siger Kenneth Jensen.

Dele af Panoramaruten er midlertidigt lukket, fordi en ko i sidste uge angreb en kvindelig vandrer, så hun kom slemt til skade. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Ifølge Mariagerfjord Kommune skal man generelt orientere sig, forholde sig stille og roligt, ikke råbe eller skrige - og ikke opsøge dyrene.

- Vi vil ikke have, at dyrene opsøger os, så derfor skal vi heller ikke opsøge dem med for eksempel mad. Det er ikke et sted, der er beregnet til at vi skal "snakke" med dyrene, siger han.

- Der er mange, der ikke er vant til at omgås store dyr, og derfor er det ikke sikkert, de har en fornemmelse af dyrene, så derfor er det godt at holde sig til reglerne, hvor man holder afstand, er rolig, og hvis man absolut skal have sin hund med, så skal den være i snor, siger Mette Vesterhaab Nielsen, der er biolog og sti-ansvarlig i Mariagerfjord Kommune.

Rådene fra Mariagerfjord Kommune

Hvis du som besøgende vil gå på nogle af de vandrestier i Mariagerfjord Kommune, hvor der græsser dyr, så opfordrer kommunen til:

  • At orientere dig på skiltene, samt respektere reglerne, inden du går ind i indhegningen.

  • Skabe et overblik over, hvor dyrene befinder sig.

  • Holde stor afstand til dyrene.

  • Forholde dig i ro, når du passerer dyrene.

  • Ikke at kontakte dyrene - heller ikke med mad.

  • Aldrig at gå mellem et dyr og sin unge.

  • Generelt fraråder kommunen, at man lufter sin hund i indhegningerne, men hvis hunden er med, så skal den være i snor.

  • Ikke at råbe, skrige eller løbe blandt eller tæt på dyrene.

Mariagerfjord Kommune henviser også til Natur på tværs, som har lavet en infovideo.

Kilde: Mariagerfjord Kommune

Tror hundene er ulve

Ifølge Kenneth Jensen er det et stigende problem, at folk lufter sine hunde uden snor i indhegningerne. Det stresser dyrene og kan føre til farlige situationer, forklarer Mette Vesterhaab Nielsen.

- Uanset størrelsen så forveksler dyrene hundene med en ulv, og så reagerer de, som hvis det var en ulv, siger hun og bliver bakket op af Kenneth Jensen;

- Dyrene er stressede lang tid efter, hvilket betyder, at du kan komme gående uden en hund, og møde nogle dyr, der er stressede en time efter, de har mødt en hund.

Mariagerfjord Kommune opfordrer derfor til, at ruterne med græssende dyr besøges uden hunde.

Ifølge Mette Vesterhaab Nielsen, der er sti-ansvarlig ved Mariagerfjord Kommune, så kan det for mange være svært at vide, hvordan man gebærder sig blandt græssende dyr, hvis man ikke har kendskab til racerne. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Skal forenes

Selvom Mariagerfjord Kommune pointerer nogle retningslinjer, så er det ikke Kenneth Jensen og Mette Vesterhaab Nielsens indtryk, at vandrere på Panoramaruten har gjort noget forkert.

- Der har været nogle uheldige omstændigheder, der har betydet, at der har været uheld, og det prøver vi som plejemyndighed nu på bedste vis at gøre noget ved, så det ikke sker igen, siger Kenneth Jensen.

Men er det ikke bedst bare at adskille folk fra dyrene og lade dyrene være i fred?

- Det ville være rigtig ærgerligt, hvis borgere og turister ikke kan komme ud og opleve den her fantastiske natur, så det vil vi som kommune gøre alt hvad vi kan for, at det i fremtiden også kan lade sig gøre, på en god og sikker måde, så alle får en god oplevelse, uanset om man er græssende dyr eller borger, siger Kenneth Jensen.

Panoramaruten er lukket indtil kvægejeren har fået indhegnet de nuværende kvæg og fjernet dem fra området.


Anri Kubota er flyttet 8.650 kilometer: Danske højskoler hitter i Japan

Foto: Jeanett Cecilie Lange Jørgensen

Udenlandske elever på danske højskoler fylder mere og mere. Og på Vrå Højskole er 14 ud af 68 elever fra Japan.

Der kan synes langt fra Tokyo til Vrå, men 20-årige Hiyori Yoshikawa har alligevel fundet vej til Vrå Højskole. Og hun er da langt fra den eneste. Også Anri Kubota har valgt at forlade Japan for en stund.

- Jeg synes, at der er mere frihed på danske højskoler til at lære noget nyt og kunstnerisk end i Japan, siger Hiyori Yoshikawa, elev på Vrå Højskole.

For begge piger har det været ønsket om at dyrke sine interesser, der fik dem til at hoppe på flyet.

- Jeg vil gerne lære noget andet end akademiske ting. Jeg vil være mere kreativ, siger Hiyori Yoshikawa.

Hun har taget orlov fra universitetet i Tokyo for at blive dygtig til at fotografere og lave smykker.

Og det var præcis håndarbejde som at strikke og lave smykker, der fik Anri Kubota til Danmark.

8.650 kilometer væk hjemmefra

Turen til Danmark er første gang, 22-årige Anri Kubota er væk hjemmefra. Og så endda til Danmark 8.650 kilometer væk.

På trods af afstanden føler hun sig dog hjemme i den lille by.

- Jeg er selv fra landet, så det er komfortabelt for mig, at højskolen ikke ligger i en stor by, siger Anri Kubota.

Turen går til Danmark

Det er ikke kun på Vrå Højskole, at de mærker en interessen fra japanske studerende. Danske højskoler har vist sig at være populære blandt de unge japanere helt generelt.

Udover Danmark er Japan nemlig det land, der er bedst repræsenteret på de danske højskoler.

I foråret 2024 var der 167 japanske elever ud af de 872 elever, der får på højskole i Danmark. Det svarer til 20 procent.

- Jeg tror, at det handler om vores samfundsmodel i Skandinavien, vores velfærdsmodel og vores måde at tænke på, som er meget fællesskabsorienteret. Og sådan er højskolerne jo også. Det handler om fællesskab og jeg tror, at det fascinerer japanerne at skabe noget i fællesskab, siger forstander på Vrå Højskole, Lars Vestergaard.

Hiyori Yoshikawa og Anri Kubota har gået på højskolen i henholdsvis 3 og 10 måneder. Foto: Jeanett Cecilie Lange Jørgensen

Vi er ikke så forskellige endda

På Vrå Højskole er cirka en femtedel af de studerende fra Japan, og de er dermed blevet en skole, der rummer mange forskellige nationaliteter.

- De finder hurtigt ud af, at der måske er mere, der samler dem end skiller dem ad. Og at de har de samme drømme, tanker og mareridt, uanset om man kommer fra Tokyo eller Aarhus, siger forstanderen.


Havnesikkerhed: Ekspertgruppe vil fjerne bænke fra havn, men Aalborg tøver

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Ulykker, hvor unge drukner i havnebassinet kan ifølge en statslig ekspertgruppe muligvis forhindres. Mor til druknet mand bakker op om forslaget.

I februar 2022 mistede 19-årige Oliver Ibæk Lund livet, efter han faldt i havnebassinet og druknede.

Men ifølge en statslig ekspertgruppe kan den slags ulykker muligvis undgåes, hvis man blandt andet indretter havnefronten sådan, at borde, bænke og andre objekter ikke inviterer til, at man kommer for tæt på kajkanten.

Og det forslag bakkes op af moderen til Oliver Ibæk Lund, Bente Lund.

- Måske skal man tænke mere i, at vi ikke skal prøve at få folk helt ned till havnekanten.

Ekspertgruppens anbefalinger blev onsdag præsenteret på et pressemøde i Københavns Kanal.

- Vi har identificeret tre risikofaktorer, som er vigtige, når vi skal forebygge ulykker i havnemiljøer. Det handler om adfærd, det handler om indretning og det handler om redningsudstyr, siger René Højer, der er projektchef ved Trygfonden.

Og der kan måske være noget om snakken. Tilbage i september faldt en 25-årig mand i havnen, og selvom der var vidner til ulykken, så turde de ikke springe i vandet, fordi de ikke kunne de redningskranse, der er på havnefronten.

- Hellere de sidder her en på kajkanten

På række flere steder langs havnefronten står liggestole og bænke og indbyder til at komme tættere på vandet.

Og ved Utzon Centret i Aalborg er borde og bænkesættene flittigt brugt.

- Det er dejligt at kunne sidde her og nyde havudsigten, siger Sarina Pedersen, der er gymnasieelev i Aalborg.

Hun er ikke sådan klar til, at de mange rekreative muligheder langs havnen forsvinder.

- Jeg kan godt forstå deres behov. Jeg kan også godt forstå deres bekymringer, men jeg synes, det er ærgerligt, hvis det bliver fjernet. Fordi det er et dejligt sted at sidde og være, lyder det fra gymnaiseeleven.

Og i Aalborg Kommune er man ikke sådan lige parat til at ændre på indretningen på havnen i Aalborg, når det kommer til borde- og bænkesæt.

- Vi skal også tilbyde nogle rekreative muligheder - hellere at de sidder her, end at man sidder på kajkanten med benene udover, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for by- og landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

Kunne man ikke have rykket de her bord -bænke -sæt ind i parken bagved dig, så man ikke frister folk her helt ned til kajkanten?

- Nu har vi jo også lidt herinde i parken bagved, men jeg tror, at man specielt om sommeren vil se, at folk alligevel vil rykke herned tættere på vandet, og det vil de gerne kunne blive ved med, siger råmanden.


Lises mand døde pludseligt: - Jeg vil godt være lidt mere forberedt

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

I Jammerbugt var der onsdag foredrag om livets helt svære emne: døden. For hvis vi gerne vil have indflydelse på den sidste tid, skal vi tage stilling.

- Jeg har været udsat for ikke at være forberedt på, at der var en, der var død.

Sådan fortæller Lise Simonsen fra Aabybro.

- Min mand døde bare lige sådan med et knips, og så var han væk. Så jeg vil godt være lidt mere forberedt og få involveret mine børn i det.

Hun er derfor til foredrag om noget, der er noget af det mest naturlige i verden, og som rammer os alle: nemlig døden.

For selvom de fleste af os gør os tanker om den sidste tid, så er det ikke altid, vi får åbnet munden og snakket med andre om det.

- Både min kæreste og mine voksne døtre synes, det var fantastisk at få snakket om, selvom vi fik tudet lidt i løbet af den aften, siger overlæge Ove Gaardboe, der er vokset op i Brønderslev, og som turnerer landet rundt med et klart budskab: Husk at få styr på døden og den sidste tid i livet.

Se hele indslaget her.

Onsdag var turen kommet til Aabybro, hvor han var blevet inviteret af seniorrådet i Jammerbugt Kommune.

- Det er så vigtigt, at få snakket om, hvad man ønsker, og det er uanset, hvilken alder man har. Der er jo ingen af os, der aner, hvornår det bliver nødvendigt, siger Birgitte Kvist der er formand for seniorrådet.

For mange nordjyder får ikke talt med deres pårørende i tide. Det gælder både de ønsker, man måtte have for den sidste tid.

Tag børnene med på råd

Men det gælder også det rent praktiske med at få underskrevet de nødvendige dokumenter omkring slutningen af livet, hvad enten det er fremtidsfuldmagter eller behandlingstestamenter.

For vil man genoplives, hvis det er muligt? Hvor vil man gerne dø? Og hvor skal begravelsen eller bisættelsen foregå?

Fuldmagter

Fremtidsfuldmagt

Med en fremtidsfuldmagt kan du på forhånd bestemme, hvem du vil have til at repræsentere dig og handle på dine vegne, hvis du i fremtiden får brug for det.

Hvis du på et tidspunkt bliver mentalt eller fysisk svækket, så du ikke selv kan administrere din økonomi eller dine personlige forhold, kan du få brug for hjælp. I en fremtidsfuldmagt kan du bestemme, hvem du vil give fuldmagt til hvad - og under hvilke omstændigheder.

Behandlingstestamente

Du kan selv bestemme, om du ønsker livsforlængende behandling, genoplivning eller behandling med tvang i særlige situationer, ved at registrere dine ønsker i et behandlingstestamente.

Du har mulighed for at oprette et behandlingstestamente, hvor du kan registrere dine ønsker i forhold til livsforlængende behandling herunder genoplivning, i tilfælde af at du på et tidspunkt ligger for døden og ikke selv vil kunne give besked om, hvad du ønsker. Du opretter et behandlingstestamente ved at tilmelde dig Behandlingstestamenteregisteret.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Domstole

Derfor er det også en god ide at få involveret sine børn i snakken, fordi det ofte er dem, der skal føre ønskerne ud i livet.

- Jeg er også indstillet på at tale med mine børn om det. Fordi det bliver jo dem, der skal være med til at foranledige det, der skal ske efter, man er død.

Flere af dagens tilhørere har allerede forberedt den sidste tid og deres sidste vilje.

- Vi vil gerne i samme urne, og så vil vi gerne hældes ud i en å. Lyder det ikke smukt? Spøger Eva Risager fra Aabybro retorisk.

På ældresagens hjemmeside kan man læse mange flere gode råd om den sidste tid, og hvordan man kan forberede sig på sin egen død.


Niklas Landin gør comeback i vild afslutning

Det er Niklas Landins første kamp i Champions League i denne sæson.

Efter knap to måneder på sidelinjen gjorde Niklas Landin onsdag aften comeback for Aalborg Håndbold.

Landin blev skiftet ind på et straffekast med syv sekunder tilbage af Champions League-opgøret mod Kolstad, hvor han skulle forsøge at sikre et dansk point.

Den danske målvogter formåede ikke at forhindre Sigvaldi Guðjónsson i at score, derfor slog Kolstad Aalborg med 25-24.

Foto: TV 2 Sporten

Niklas Landin så de første 59 minutter fra bænken, hvor Fabian Norsten ellers stod en god kamp, men Landin fik comeback til sidst.

Og det er altafgørende for Aalborgs sæson, at Maik Machulla nu igen råder over Niklas Landin.

- Det betyder alverden, at Landin er tilbage. Først og fremmest fordi han er en fremragende målmand, men også fordi han betyder utrolig meget på det mentale plan, siger håndboldekspert Bent Nyegaard og tilføjer:

- Selvfølgelig skal han have tid til at finde tilbage, men uanset om han rammer topniveau eller ej, så kommer hans erfaring og hans psykologiske betydning til at være en fordel. Han får forsvaret til at blive bedre bare af, at der står en kapacitet som ham inde bagved.

Niklas Landin nåede kun at spille to kampe i sæsonen, før klubben meldte ham ude i to måneder.

Hentede erstatning i Kolding

Landin skulle opereres i det ene knæ, efter han vendte hjem fra OL med en skade, som man i første omgang løste med en blokade.

En operation var efterfølgende nødvendig, hvorfor Aalborg-målmanden ikke har spillet siden ligakampen mod Ribe-Esbjerg i starten af september måned.

Det betød, at Aalborg Håndbold kun rådede over svenske Fabian Norsten i målet samt U19-målmanden Tobias Bugge.

De danske mestre følte sig derfor nødsaget til at hente i en ny keeper ind, hvorfor klubben hentede Anton Hellberg i KIF Kolding.

Hellberg blev lejet frem til den 12. november, og han var også rejst med Aalborg-truppen til Kolstad, men han måtte se kampen fra tilskuerpladserne.


Carl-Gustav er mødt op i al slags vejr: Belønningen var en aflyst tur

Foto: (Privatfoto)

Selvom politikerne lover, at turen bliver til noget alligevel, så tror Carl-Gustav ikke helt på det.

- Jeg tror ikke helt på det. Jeg synes, de var meget hurtige til at vende, efter de sagde, at skiferien var aflyst.

Skepsissen kommer fra Carl-Gustav Bisbjerg Christensen, der går i 8. klasse på Sæby skole. Han har de seneste to år været med i skolepatruljen på skolen, og derfor var han en af de mange unge, der tirsdag blev skuffet, da den årlige skitur blev aflyst af kommunen på grund af besparelser.

- Vi blev kaldt op på kontoret, og jeg troede først ikke på det. Jeg var chokeret, vred og skuffet, konstaterer han.

- De havde lovet det, og vi har overholdt vores aftale, mens de voksne og ansvarlige ikke kunne overholde deres. Det er chokerende.

Det er et helt år, hvor man skal op før og stå ude uanset vejret, hvilket jeg har gjort, og så får man ikke lønnen for det som aftalt

Carl-Gustav Bisbjerg Christensen

'Det har fyldt meget'

Efter forældrenes og de unges reaktioner og store frustrationer over den aflyste tur kunne udvalgsformand for børne- og ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune, Christina Lykke (SF), fortælle, at man nu forsøger at sende de unge afsted på den planlagt skitur alligevel.

- Jeg vil gerne love, selvom man skal passe på det som politiker, at de får deres tur, lød det tidligere fra udvalgsformanden.

Sagen skal politisk behandles igen i forligskredsen bag budgettet, hvor der skal findes penge til alligevel at holde en skitur i begyndelsen af 2025.

Det er dog ikke godt nok.

- Det fyldte meget for os, da de aflyste den. Efter skole snakkede vi sammen om det, og det fyldte meget i vores verden, at vi blev lovet det og havde glædet os til en hyggelig tur, hvor der er meget socialt, og så ændrer man det to måneder før, vi skal afsted, påpeger han.

Ville ikke gøre det igen

Grunden til, at han er skolepatrulje for andet år i træk, er, at han blev spurgt, om han ville taget et år mere, hvilket han takkede ja til.

- Jeg var ikke gået med til det, hvis jeg havde vidst alt det her. Det er et helt år, hvor man skal op før og stå ude uanset vejret, hvilket jeg har gjort, og så får man ikke lønnen for det som aftalt.

Han påpeger dog, at han godt kan forstå, at kommunen vil lave en ny belønning, som ikke er så dyr som skiferien er.

- Det er okay, men man skal ikke gøre det halvvejs i skoleåret, man skal vente til det nye skoleår, afslutter han.