Danmarksdemokraterne vil hæve kørselsfradraget
Foto: Jesper Thomasen / TV2 Nord
Udspillet fra Danmarksdemokraterne skal kun gælde i 25 kommuner - otte af dem ligger i Nordjylland.
Køreselsfradraget skal hæves for dem, der pendler længst i yderkommunerne.
Sådan lyder et forslag fra Danmarksdemokraterne på deres sommergruppemøde på Comwell Rebild Bakker.
- Det vi gerne vil have ud af det, det er, at det bliver endnu mere attraktivt at bo i en yderkommune, men også gøre det endnu mere attraktivt at drive virksomhed i en yderkommune, siger partiets formand, Inger Støjberg.
Tesen er, at et øget kørselfrdrag vil gøre det nemmere for virksomhederne at rekruttere i landdistrikterne.
Men det skal altså kun gælde i 25 kommuner, hvor otte af dem, ligger i Nordjylland. De kommuner,hvor fradraget ikke hæves er Aalborg, Mariager og Rebild kommune.
Pendelere får i dag et fradrag på 1,10 kroner i kørselsfradrag for hver kilometer de kører over 120 kilometer til og fra arbejde. Det fradrag er fordoblet i 25 udvalgte yderkommuner, og nu vil Inger Støjberg øge med 50 procent.
Socialdemokratiets Bjarne Laustsen synes ideen er sympatisk, men dyrt. Han mener, det vil øge uligheden mellem de udkantskommuner, der er med på listen, og dem, der ikke er.
- Det er et giftigt spil, ja det er. Det der med at lave forskel på kommunerne, hvor der er nogle, der kan være med, og andre, der ikke kan være med, der vil jeg hellere lave noget generelt for høje befordringsfradrag.
Kulturen må spare
Ifølge Danmarksdemokraterne vil forslaget koste en milliard kroner. Og de penge skal tages fra kulturen.
- Nu er vi jo i Nordjylland blevet enige om, at vi skal have nogle af københavnernes penge til kulturen her, og derfor synes jeg, det er et dårligt sted at begynde at spare på kulturen.
Udspillet kommer samtidigt med, at Danmark har forpligtet sig til at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent frem mod 2030.
I en tid, hvor vi skal sænke vores CO2-udledning, får det her så ikke folk til at køre mere og udlede mere CO2?
Jamen det kommer da til at betyde, at der er nogen, der kører mere, men vi skal jo altså også kunne leve og bo i alle dele af landet. Og det er uhyre vigtigt for os, at vi giver de bedste betingelser for det.
Er det ikke bare leflen for dine egne vælgere?
- Det her er jo en liste, der er blevet lavet lang tid før jeg overhovedet er blevet opstillet i det nordjyske, og det er bare den liste, vi har taget udgangspunkt i.
Se hele indslaget her med analyse fra politisk analytiker for TV2 Nord, Søren Wormslev: