Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Barer og værtshuse er med i genåbning – men diskoteker mangler stadig svar

Foto: Sofie Bach / TV2 Nord

Den 6. maj åbner en del af nattelivet, når barer og værtshuse igen må slå dørene op. Men natklubber og diskoteker er endnu ikke nævnt i genåbningsplanerne.

Musikken og fadølsanlæggene er slukkede på Buddy Holly i Hobro, og det har de været i over et år. Diskoteket har været lukket siden marts sidste år, og Mikkel Møller Olsen, der ejer Buddy Holly Hobro og Crazy Daisy i Aars, aner ikke, hvornår han får lov at åbne igen:

- Vi går bare og håber på, at vi snart kan få noget at vide. For at sige det på godt jysk, så er det da træls. Vi havde håbet på, at vi havde en lys tid at se frem imod, og at vi kunne begynde at planlægge lidt, siger han.

Politikerne på Christiansborg har i længere tid forhandlet om genåbningsplanerne, og i denne uge blev genåbningerne præsenteret. Men mens barer og værtshuse kan åbne 6. maj, så er der intet nyt om natklubber og diskoteker.

- Man går i det uvisse, og vi aner ikke, hvornår vi får lov at åbne igen. Det er det, der er det mest frustrerende, at vi ikke har en tidshorisont, så vi ved ikke, hvornår vi får lov at åbne dørene igen, siger Mikkel Møller Olsen.

Skal lukke klokken 22

Længere nede ad gaden fra Buddy Holly i Hobro finder man værtshuset Vognhjulet. Her kan ejer Peder Bech Nielsen se frem til at slå dørene op for kunder igen fra 6. maj.

Men glæden er svær at spore hos Peder Bech Nielsen. Han er utilfreds med, at genåbningsplanerne betyder, at værtshuse og barer skal lukke klokken 22, og alle gæster skal kunne fremvise et coronapas med en negativ test eller dokumentation for vaccine eller overstået infektion.

- Vi vil rigtig gerne åbne, men vi vil have lov til at holde åbent i hvert fald til midnat, og coronapasset er ikke en god idé. Mange af mine kunder er ældre, og jeg er ikke sikker på, at de kan finde ud af at have et coronapas klar, når de skal i byen, siger Peder Bech Nielsen.

Går ud over pensionsopsparingen

Han har tidligere oplevet, hvor svært det kan være at drive værtshus, når åbningstiden kun strækker sig til klokken 22:

- Det duer ikke at lukke allerede klokken 22. Fredag og lørdag er vores bedste dage, men der vil folk gerne spise noget lækkert mad derhjemme, og så bliver klokken hurtigt 21, før de skal afsted på værtshus. Hvis vi allerede lukker klokken 22, så kommer folk ikke afsted, siger han.

På Vognhjulet har Peder Bech Nielsen selv måtte bruge flere hundredtusinder fra sin opsparing for at få forretningen til at køre rundt. Penge, som var sat af til pensionen, men nu må pensionstiden nok vente flere år endnu, fortæller den 74-årige værtshusejer:

- Vi er fattige ad helvedes til, for vi får ingen penge. Jeg får kompensation, som kun lige dækker husleje og faste udgifter, men der er ikke penge tilovers til mig selv, siger Peder Bech Nielsen.

Savner klare svar

Det er ikke kun i Hobro, at nattelivet savner svar. I Aalborg har byens barer, værtshuse og natklubber også holdt lukket i lang tid, og også her ønskes der svar på genåbningsplanerne:

- Det vigtigste for os lige nu er en klarhed over fremtiden, for vi mangler vished om, hvornår vi kan åbne, og det gør det svært at planlægge noget som helst. Når vi får lov at åbne, så skal vi nok stå klar, og jeg er også sikker på, at vi kan åbne på en forsvarlig måde for vores gæster, siger Kristoffer Hjort Storm, der er ansvarlig for PR og netværk hos Rekom Group, der ejer flere barer og natklubber i Danmark, blandt andet i Jomfru Ane Gade.

Kristoffer Hjort Storm har forståelse for, at nattelivet er noget af det sidste, der står på genåbningsplanen, men han er skuffet over, at genåbningsplanerne ikke byder på en konkret plan for genåbningen af nattelivet i Danmark:

- Man har brugt så lang tid på genåbningsplanen, og så er der alligevel områder, der er undladt, når planen præsenteres. Vores natklubber i København har ikke haft åbent i over et år, og det ville være rart at vide, hvornår vi kan åbne dem igen, siger han.

Glæder sig til, at festen åbner igen

Kristoffer Hjort Storm mener, at det kan lade sig gøre at åbne nattelivet forsvarligt, fordi personalet kan begrænse smitten med forskellige tiltag, men han frygter, at festerne vil rykke fra barerne og ud i privaten, når barerne allerede skal lukke klokken 22:

- Sidst vi skulle lukke klokken 22, så vi, at folk efterfølgende stimlede sammen til privatfester, når barerne lukkede. På barerne har vi professionelt personale, som sørger for at holde stedet rent og begrænse smittespredning, men det vil ikke være tilfældet til private fester, siger Kristoffer Hjort Storm.

Men selvom meget er uvist i branchen for tiden, så er en ting sikkert. Barerne og nattelivet står klar til at starte festen igen, når de på et tidspunkt får lov at åbne.

- Vi savner vores gæster, og vi glæder os helt vildt til at byde dem velkomne igen, og vi håber, der snart kommer gang i nattelivet igen, siger Kristoffer Hjort Storm.

Det er Mikkel Møller Olsen fra Buddy Holly i Hobro enig i. Selvom han må væbne sig med tålmodighed det næste stykke tid, så er han ikke i tvivl om, at folk nok skal være klar til at feste igen:

- Jeg har en idé om, at folk glæder sig rigtig meget til at komme ud og være sociale igen og komme ud at danse. Jeg tror, vi går en god tid i møde, når vi engang får lov at åbne igen, det bilder jeg mig i hvert fald ind, siger han med et smil.


Hus stod i flammer: Natten til søndag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planer, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.