Søren Wormslev er politisk analytiker på TV2 Nord.
En konstituering binder ikke parterne politisk, med mindre andet udtrykkeligt et aftalt.
Når et nyt byråd er valgt, konstituerer politikerne sig. Det vil sige, at de afgør, hvem der skal tildeles hvilke poster - altså som borgmester, udvalgsformand og så videre.
Det sker ikke så sjældent, at partier, der holdningsmæssigt ligger et stykke fra hinanden, indgår en konstitueringsaftale, fordi deres mandattal givet mulighed for det. I den slags situationer betones det i reglen, at konstitueringsaftalen ikke binder partierne bag den politisk. Det er, som det siges, rent teknik.
Og sådan er det altid - med mindre andet udtrykkeligt er aftalt.
I Frederikshavn har vi eksempelvis for år tilbage set SF skabe flertal bag en Venstre-borgmester.
Det mest normale er dog - som det også ved de seneste valg i Mariagerfjord har været tilfældet - at det er partier fra samme blok, der afgør borgmestervalget.
“Betalingen” for støtte kan falde i form af poster som udvalgsformand. I Mariagerfjord fik både Konservative og Dansk Folkeparti efter valget i 2021 en formandspost for at sikre Venstres Mogens Jespersen en ny - og sidste, lod han forstå - periode som borgmester.
I de to tilfælde indbringer hver formandspost det medlem, der besætter den, et årligt honorar på cirka 262.000 kroner. Tit lægger politikere deres liv, herunder deres øvrige arbejdsliv, til rette efter at de efter et valg, hvor de bliver udvalgsformand, fire år frem skal bruge mange timer på politik og til gengæld kan budgettere med en indtægt.
Når man - og det er juridisk muligt - fra et byrådsflertal skifter en eller flere formænd ud midt i perioden, kan det af de berørte uden tvivl opleves sådan, at de straffes for ikke at have makket ret.
Og at de har leveret stemmer til at sikre borgmesteren SIN post, men nu mister det, der var prisen for støtten.
Det, der nu er under opsejling i Mariagerfjord, er meget, meget usædvanligt. Der er kun meget få fortilfælde, hvor et borgmesterparti midt i perioden sætter udvalgsformænd, valgt som led i konstitueringen, fra bestillingen. Og det er især usædvanligt, fordi begrundelsen er, som den er.
Man kan som part i en konstituering nok forvente, at det enkelte parti informerer de andre, når de er uenige. Men fordi en borgmester har fået andre partiers stemme ved det konstituerende møde, giver det ikke hende eller ham ret til at bestemme politisk over de andre.
De repræsenterer netop forskellige partier, fordi de ikke ser ens på alt.
I den aktuelle sag vælger Venstre at begære nyvalg på to formandsposter i stående udvalg. Begrundelsen er, at man ikke oplever vilje til samarbejde, og at man ikke mener at kunne stole på de to formænd. Men det skinner ret tydeligt igennem, at baggrunden også er uenighed om, hvad der skal gøres politisk.
Når Venstre - med støtte fra Socialdemokratiet - skifter de to formænd ud, lægger det uden tvivl gift ud for blå bloks samarbejde frem mod kommunalvalget i Mariagerfjord om to år. Det er et valg, som i forvejen tegner spændende af flere grunde:
Venstre møder med en ny spidskandidat og altså uden at kunne drage fordel af borgmester-effekten.
Venstre står p.t. langt svagere nationalt end ved sidste valg.
Danmarksdemokraterne, hvis formand, Inger Støjberg, bor i kommunen, satser givetvis på at vinde terræn også i byrådet i hendes hjemkommune. Kunne hun ligefrem finde på selv at stille op?
Under Mogens Jespersen har fronterne op til valget hvert fjerde år været trukket hårdt op mellem rød og blå blok. Men når vælgerne har talt, er mange beslutninger truffet i meget stor enighed. Mogens Jespersen regnes for at være relativt tålmodig. Derfor undrer det uden for byrådet, at striden er kommet så vidt.
Og især, at DF’s frontfigur, Jørgen Hammer Sørensen, der har været udvalgsformand i alle de ti år, Mogens Jespersen har siddet på borgmesterposten, pludselig er blevet så uduelig, at han må skiftes ud.
Har den afgående borgmester ladet sig inspirere af, hvad hans parti har gjort på Christiansborg, hvor man er gået i regering med Socialdemokratiet? Og er dette et første tegn på, at Venstre også lokalt i de forskellige kommuner vil bryde samarbejdet i blå blok og søge samarbejde hen over midten?
At der ikke blot er tale om et lokalt og enkeltstående problem, ses af, at man på begge sider fra topplan har prøvet at forlige parterne i den blå blok i Mariagerfjord, men indtil videre uden held.
Skal det lykkes at skifte de to formænd ud, kræver det, at formandsskiftet støttes af socialdemokraterne. Dem har Mogens Jespersen mellem valgene haft et tæt samarbejde med. Og tilsyneladende er også de så trætte af de to udvalgsformænds måde at røgte deres hverv på, at de er klar til at skifte dem ud.
