Affaldsbrand i Hadsund er under kontrol
Foto: René Schütze
Der udbrød i formiddag brand i en større mængde affald i en lagerbygning i Hadsund. Slukningsarbejdet forventes at vare hele eftermiddagen.
Kort før klokken 11 udbrød der brand i en større mængde affald i en lagerbygning på Fabriksvej 5 i Hadsund.
Branden er formentlig opstået ved, at en gravemaskine har skabt gnister, da den skovlede affald. Det er formentlig sket, da grabben har ramt asfalten på gulvet. Det fortæller Torben Larsen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
- Branden er under kontrol. Lige nu er man i gang med at fordele det brændende affald, så det er hurtigere og lettere at slukke, siger han.
Nordjyllands Politi opfordrer borgere til at holde sig på afstand. Branden udvikler stadig en del røg, som driver i nordøstlig retning. Derfor bør beboere i området holde sig inden døre og lukke døre og vinduer, såfremt der kan lugtes røg.
- Røgen er aftagende, men alt røg er giftigt at indånde, så lugter man noget, så gå ind, siger vagtchefen.
Beredskabet er i gang med slukningsarbejdet, men ifølge vagtchefen vil slukningsarbejde vare hele eftermiddagen og aftenen.
Ingen er kommet til skade under branden.
Nordjyllands beredskab er nu i fuld gang med slukningen. Branden udvikler stadig en del røg, som p.t. driver i nordøstlig retning. Beboere i området opfordres til at holde sig inden døre og lukke døre og vinduer såfremt der kan lugtes røg. / Vagtchefen #politi
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) March 24, 2021
Branden er nu under kontrol, men slukningsarbejdet forventes at vare hele eftermiddagen/aften. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) March 24, 2021