AB fik bøllebank af Hobro
Foto: Bruno Stagsted (arkiv)
Hobro er kommet sløjt fra start med deres nye tilværelse som 1. divisionsklub. Søndag vendte det med en storsejr over AB.
4-1. Så meget vandt Hobro IK med, da de søndag spillede hjemmekamp mod AB i 1. divisions i fodbold.
Med kun et point i tre kampe, var Hobro IK i den grad under pres, men dette pres klarede holdet over al forventning. Kun en halv time skulle Hobro bruge før kampen reelt set var afgjort.
Efter 12 minutter lavede Anders Holvad kampens første scoring, og 4 minutter efter afleverede Lucas Jensen bolden til Nicholas Gotfredsens, som headed bolden i målet og ændrede stillingen til 2-0.
Det så slemt ud for AB, da et frispark 29 minutter inde i kampen ramte AB-målmand Jannich Storch i hovedet og derefter landede i målet.
Herefter faldt tempoet lidt, men da kampen rundede de 65 minutter, ville AB også være med. Emil Holten ændrede måltavlen til 1-3.
Glæden var dog kort for AB. Blot et minut senere sparked Jannich Storch bolden i AB's mål.
Ove Pedersen og hans tropper kunne dermed gå glade hjem med en 4-1 sejer.