Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Enhver kan jo høre, at det er forkert: Hjørring Kommune forlanger udlændingelov ændret

43-årige Nena Hyldgaard er på grund af bureaukrati nægtet permanent opholdstilladelse i Danmark, selvom hun har arbejdet i ældreplejen i Hjørring i godt 15 år - og har fået to piger med sin danske mand.

Det er en ommer. Sådan siger Hjørrings borgmester, efter at TV2 Nord har fortalt om cubanske Nena, der er blevet nægtet permanent opholdstilladelse, fordi hun har brugt tid på at efteruddanne sig til social- og sundhedsassistent.

Der er desperat brug for flere sosu-assistenter, og kommunerne har masser af ledige jobs.

Men alligevel skal du tænke dig godt om, før du tager uddannelsen til social- og sundhedsassistent, hvis du er udlænding. 

Du kan nemlig risikere at miste din ret til permanent opholdstilladelse, fordi Udlændingestyrelsen ikke anerkender uddannelsen som et arbejde. 

Hvis de her regler spænder ben for, at vi kan få flere uddannet, så må jeg bare sige, at så skal systemet laves om

Søren Smalbro, borgmester

Men det skal laves om, mener Søren Smalbro fra Venstre, der er borgmester i Hjørring Kommune.

- Selvfølgelig er det et arbejdsforhold, når Nena er ansat i Hjørring Kommune og vi får hende i gang med uddannelsen. Så skal Udlændingestyrelsen ikke sige det modsatte, så hun ikke kan få permanent opholdstilladelse. Jeg behøver ikke engang kommentere det, for enhver kan jo høre, at det er forkert, siger Hjørrings borgmester.

Betragtes som et arbejde

På grund af kringlede regler i udlændingeloven regnes erhvervsuddannelser som for eksempel sosu-assistentuddannelsen ikke som et arbejde, selv om man slet ikke kan tage uddannelsen uden at have en arbejdsgiver, der også udbetaler løn under hele forløbet.

Eleverne indgår derfor også stadig som en del af arbejdsstyrken i deres kommune, mens de uddanner sig. 

Mange udlændinge på SOSU-uddannelser

Hver tredje elev, der starter på social- og sundhedsuddannelsen, har anden etnisk baggrund end dansk.

Hver femte elev, der starter på overbygningen social- og sundhedsassistent har anden etnisk baggrund end dansk.

Hver femte elevplads på SOSU Nord står tom, fordi de mangler elever.

Også SOSU Nord, som uddanner social- og sundhedspersonalet, er uenige med Udlændingestyrelsens definition på at være beskæftiget.

- Når man er elev efter erhvervsuddannelseslovgivningen, så er man jo i et fast ansættelsesforhold, så derfor betragter vi det også som et arbejde, selv om der selvfølgelig gælder nogle særlige vilkår, siger Lene Kvist, der er direktør ved SOSU Nord.

Se indslaget om Hjørring Kommunes støtte til Nena Hyldgaard her.

Hjørring Kommune har lige nu cirka 60 ledige stillinger til sosu-assistenter, og borgmester Søren Smalbro forlanger, at reglerne bliver lavet om.

- Vi mangler i den grad sundhedspersonale, så hvis de her regler spænder ben for, at vi kan få flere uddannet, så må jeg bare sige, at så skal systemet laves om, siger Søren Smalbro.

Udlændinge uundværlige i sundhedsplejen

Hjørring Kommune har som alle landets kommuner lige nu mere end svært ved at få besat deres stillinger som sosu-assistenter.

På SOSU Nord, hvor de uddanner både grunduddannelsen sosu-hjælper og overbygningen sosu-assistent, er problemet endnu større.

- Vi mangler næsten hver femte elev i forhold til de måltal, vi har for at kunne uddanne den arbejdskraft, som kommunerne har brug for. Der er hårdt brug for både sosu-hjælpere og sosu-assitenter, siger direktør ved SOSU Nord, Lene Kvist.

Benspænd for branchen

Faktisk er den udenlandske arbejdskraft helt uundværlig på social- og sundhedsuddannelserne. 

Hver tredje elev, der starter på grundforløbet, har anden etnisk baggrund end dansk - og det gælder også for hver femte elev, der starter på sosu-assistentuddannelsen.

- Det er et benspænd for vores branche, der skriger på arbejdskraft, at vi har nogen borgere, der på den ene side gerne vil tage en uddannelse, men på den anden side risikerer at blive straffet for det. Jeg kan godt frygte, at det får nogen af vores elever til at udsætte deres uddannelsesstart, siger Lene Kvist.

FORHINDRINGSLØB AT FÅ PERMANENT OPHOLDSTILLADELSE

Som udlænding skal du opfylde en række krav for at kunne få permanent opholdstilladelse i Danmark.

- Du skal have opholdt dig i Danmark i mindst 8 år

- Du skal have haft fast arbejde i de seneste tre og et halvt år de forudgående fire år.

- Uddannelse tæller ikke med som arbejde – altså heller ikke en erhversvsuddannelse, selv om du både arbejder og får løn.

- Din ansøgning om permanent opholdstilladelse gælder fra det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen behandler din ansøgning – og ikke fra det tidspunkt, hvor du indsender den.

Nena fanget i dobbelt lovfælde

Som vi tidligere har fortalt, er Nena Hyldgaard blevet nægtet permanent opholdstilladelse i Danmark, selv om hun var berrettiget til den, da hun ansøgte. 

Men Udlændingestyrelsen startede først sagsbehandlingen syv måneder senere - nemlig den 23. april 2019. 

På det tidspunkt har Nena Hyldgaard pludselig ikke længere et uafbrudt arbejdsforhold bag sig på de krævede tre og et halvt år. Nu mangler der én måned på grund af Udlændingestyrelsen lange sagsbehandlingstid.

Se det første indslag, som TV2 Nord bragte om Nenas situation her.

TV2 Nord har gennemlæst Udlændingestyrelsens afslag og Udlændingenævnets stadfæstelse af afgørelsen. 

Her fremgår det desuden, at Nena Hyldgaard uanset hvor længe, hun har været beskæftiget, alligevel aldrig ville kunne få tildelt permanent opholdstilladelse, fordi hun var igang med at videreuddanne sig til sosu-assistent, da Udlændingestyrelsen behandlede hendes sag.

- Hun gjorde, hvad myndighederne forlangte

Nena Hyldgaards mand Arne Hyldgaard er både frustreret og vred over, at rent bureaukrati forhindrer, at hans kone kan blive dansk.

- Hvis vi havde kendt til de groteske regler, så havde Nena da bare ventet med at uddanne sig til sosu-assistent i et halvt eller et helt år, indtil sagen var afgjort - men hun blev jo opfordret til at gå i gang med uddannelsen, fordi Hjørring Kommune manglede folk, siger Arne Hyldgaard.

Han påpeger, at Nena opfyldte alle betingelser for at opnå permanent opholdstilladelse, da ansøgningen blev sendt.

- Hun havde fast arbejde, bestået integrationsprøve og havde desuden boet i Danmark i mere end 15 år uden at ligge samfundet det mindste til last. Jeg håber virkelig, det kan lykkes at få Nenas sag behandlet igen, for hun har gjort alt det, myndighederne har forlangt, siger Arne Hyldgaard.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.