Mere end 74 års tro tjeneste: Nu er Læsø-legenden Aksel Pedersen gået bort
Han nåede lige at blive 94 år sidste tirsdag, men tirsdag i denne uge gik hjemmeværnslegenden Aksel Pedersen bort.
Det bekræfter kompagnichef for hjemmeværnet på Læsø, Jens Andersen, overfor TV2 Nord. Han har været i kontakt med familien.
- Han var hjemmeværnsmand af hjertet. Han sagde ''En gang kriger, altid kriger''. Han var umådelig stolt over at være i hjemmeværnet, fortæller Jens Andersen.
TV2 Nord portrætterede for ganske nylig Aksel Pedersen, og det program kan du se her:
Hjemmeværnet får samtidig den store ære at bære Aksel Pedersens kiste ved begravelsen på ønske fra hans enke og børn.
- Det er en stor ære for os at bære ham den sidste tur, lyder det fra hans Jens Andersen, der også kalder det en stolthed og ære at have været Aksel Pedersens kompagnichef.
Han var en kæmpe inspiration
Aksel Pedersen var med fra første fløjt, da det statslige hjemmeværn blev oprettet 1. april 1949. Han har altså været med hele vejen, og du kan læse meget mere om det herunder:
- Han har været en stor motivationsfaktor, for han har stillet op til alle hjemmeværnets tjenester, han har været i stand til.
- Jeg har tit haft ham med rundt for at motivere andre. Han kunne vise dem, at de ikke er for gamle, siger kompagnichef Jens Andersen.
Begravelsen vil finde sted fredag den 8. december klokken 11.00 fra Byrum Kirke.