Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Meldte sig ind efter 2. verdenskrig og stopper først, når han dør

Foto: Michael Andersen / TV2 Nord

Selvom kroppen værker, så er Aksel stadig ikke helt klar til at smide uniformen.

Aksel Pedersen fra Læsø er den sidste aktive hjemmeværnsmand, der har været med fra begyndelsen.

Se "Legenden fra Læsø - 74 år med Hjemmeværnet" nederst i artiklen eller på TV 2 PLAY.

Fredag den 1. april 1949 var en afgørende dag for læsøboer Aksel Pedersen. Her fik han hjemmeværnsuniformen på for første gang.

- Min far sagde: "Nu melder jeg mig ind, og nu skal du tage med". Jeg var jo ikke så gammel dengang, så jeg turde ikke sige nej. Så jeg tog bare med og har været der siden.

I dag er han 93 år. 

Kroppen værker, når han træder ud af bilen, og han trækker vejret tungt, når han går længere ture eller står op for længe ad gangen.

Kompagnichef Jens Andersen gør alt for at beholde Aksel i trøjen lidt endnu. Foto: TV2 Nord

- Nu tror jeg snart, jeg skal have afleveret det her tøj. Men ikke lige nu. Det er som, det ikke rigtigt vil slippe mig, siger han om den camouflagefarvede uniform.

Aksel Pedersen er lidt af en legende på den nordjyske ø, og han nyder stor respekt blandt kollegerne.

- Det er jo unikt, at vi har noget af Hjemmeværnets DNA tilbage efter mere end 70 år. Og at jeg så har en på Læsø, som stadigvæk er aktiv, det, synes jeg, er et stort privilegie, siger Jens Andersen, kompagnichef for øens hjemmeværn.

Derfor kører han også Aksel til og fra møderne for at "nurse ham" til at blive lidt længere. Selvom der er lidt forbehold fra Aksels side.

- Jeg vil jo nødigt opgive, men jeg kan da blive nødt til det. For de skal ikke gå og bære rundt på mig, siger han.

Rammer stadig plet

- Hvor faen er det sikringen sidder henne?, lyder det fra Aksel, da han skal i gang med dagens øvelse.

Øens hjemmeværnsfolk er på skydebane, og selvom han har mange år på bagen, er det ikke gået ud over sigteevnen. Alle skuddene rammer indenfor skiven.

- Det må jeg sige, det er flot skudt det der, lyder det fra en af de andre.

- Kunne jeg have gjort det bedre, det kunne jeg måske nok. Så der kun havde været et hul, siger Aksel Pedersen. Foto: TV2 Nord

Aksel Pedersen husker, da han blev medlem af Hjemmeværnet og bare fik et gevær og noget ammunition hjem.

Så lå han hjemme på gården og skød.

- Det måtte vi jo heller ikke. Men vi tog den frihed alligevel, når nu vi havde den, siger han.

HJEMMEVÆRNET

  • Hjemmeværnet blev oprettet 1. april 1949.

  • Baggrunden var tyskernes besættelse af Danmark under anden verdenskrig.

  • Alle hjemmeværnsfolk er frivillige og arbejder uden løn.

  • De løser en række opgaver for Forsvaret og andre myndigheder.

Hilste på dronningen

Det er blevet til en del medaljer gennem årene til den aldrende hjemmeværnsmand.

Blandt andet har han fået fortjensmedaljen. Og 60- og 70-årstegnet fik han overrakt af Dronning Margrethe. 

- Du er jo et stykke Danmarkshistorie. Du har været med fra starten og har set det hele, siger Klaus Billenstein, distriktschef for Hjemmeværnet i Nordjylland til Aksel Pedersen.

Udover at være den sidste aktive hjemmeværnsmand, der har været med fra starten, er han også den eneste tilbage af en søskendeflok på 10.

- Min far var murer, og jeg var murerarbejdsmand i en tre-fire år. Og så var jeg så gammel nok til at kunne overtage ejendommen, siger Aksel Pedersen, der endnu ikke er gået på pension fra landmandsfaget.

Når han ser tilbage, har han oplevet to sorte kapitler i sit liv. 

Den dag han skulle aflevere sine heste, fordi det var på tide at erstatte dem med mekaniske hestekræfter, og den dag han måtte afskaffe sine jerseykøer.

Aksel Pedersen bor stadig på gården og passer marken, hvor han harver, pløjer, sår og høster. Han regner også med at skulle i gang igen til foråret. Foto: TV2 Nord

- Hvordan faen kan det være, man bliver så dårlig i skankerne? siger Aksel Pedersen. 

Ham og kompagnichef Jens Andersen er ved at gå en runde om øens eneste militære område - nemlig kystradaren. 

- Jamen det er alderen Aksel.

Og det er der ikke noget at sige til. For Aksel var 11 år, da Danmark blev besat af tyskerne den 9. april 1940. 

De kom også til Læsø. 

Foto: TV2 Nord

- De var sgu meget flinke. De fik jo også udleveret rationeringsmærker. Og det kneb godt nok for dem med at få dem til at række, så de ville jo gerne bytte med cigaretter. Så røg rationeringsmærkerne.

Så lærte du at ryge?

- Det kunne jeg i forvejen.

Det sidste sorte kapitel

Aksel Pedersen har nu været i Hjemmeværnet i 74 år. 

- Nu var det ikke længe, før vi sigter efter et 75-årstegn, siger Jens Andersen.

- Hvis jeg er her til den tid, svarer Aksel. Han har tilkendegivet, at det tredje og sidste sorte kapitel i hans liv bliver, når han skal smide hjemmeværnsuniformen.

- Den sidste sorte dag trækker vi ud, lyder det beslutsomt fra kompagnichefen.

- Ja, det gør vi et forsøg på. Så bliver jeg ved, til jeg lukker øjnene, siger Aksel.

Se "Legenden fra Læsø - 74 år med Hjemmeværnet" her eller på TV 2 PLAY:

Legenden fra Læsø - 74 år med Hjemmeværnet

Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i nordjysk gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de rendesten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.