Læsø vil på UNESCO's verdensarvsliste
Læsø er med sin saltproduktion og sine tang-tage, der er flere hundrede år gamle, unik. Det mener i hvert fald Jess Jessen-Klixbüll, der kæmpr for at få Læsø på UNESCO's verdensarvsliste.
Læsø er kendt for sit salt og specielle huse med tangtage. På øen mener de, at de to ting er så unikke, at de kan komme i betragtning til at komme på Unescos verdensarvsliste over ting, som er særligt bevaringsværdig kulturarv.
- Taget her er over 200 år gammelt, og som man kan se, er det ved at være slidt, siger Jess Jessen-Klixbüll, der er formand for Tentativudvalget på Læsø.
I århundreder har Læsø været kendt for sine tangtage. I dag har hovedparten af øren 300 tangtage forsvundet.
- Man siger de kan holde 300-400 år. Altså man har fundet tangtage, der er så gamle. Man har gjort det, at man har lagt oven på det gamle tag i årevis, når det begyndte at blive utæt, fortæller han.
Stor betydning for Læsø at komme på verdensarvsliste
Danske verdensarvsområder
Indtil videre er følgende danske områder optaget på UNESCO's verdensarvsliste.
- Jellingmonumenterne
- Roskilde Domkirke
- Kronborg
- Christianfeld
- Parforcejagtlandskaberne
- Ilulissat Isfjord (Grønland)
- Vadehavet
- Stevns Klint
Siden 2008 er det via donationer fra fonde lykkedes at redde mellem to og tre tangtage om året, så den særlige tradition bevares på øen .
- Vi skal gøre det, fordi vi gerne vi bevare det, og aflevere det videre bedre, end vi fik det, siger Jess Jessen-Klixbüll.
Tanghusene er så unikke, at man på Læsø vil forsøge at få dem optaget på UNESCO's verdensarvsliste over kulturarv, som skal bevares .
- Hvis vi er så dygtige, at vi bliver optaget som et UNESCO's verdensarvsområde, så vil det få uvurderlige betydning for Læsø.
Flere år inden Læsø kan optages
Første skridt til at komme på den prestigefyldte liste er at komme på den danske Tentativlisten, og det afgøres i løbet af efteråret. Læsøs projekt dækker også over saltproduktionen på øen, som i mange hundrede år har været en del af Læsø.
Optagelse på UNESCO's verdensarvsliste kommer til at tage mange år, og det kommer til at kræve et stort arbejde og yderligere forskning, som skal dokumentere at salt og tangtage er unikt for læsø.
For at man kan komme på det internationale landkort, skal man have noget, der er enestående. Det må ikke findes andre steder i verden.