Kort Nyt

Læsø færge skal i udbud

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Diskussionerne om en ny færge til Læsø har stået på i årevis, og i juni 2023 var man i Færgeudvalget enige om specifikationerne til en ny færge. En investering på omkring 300 millioner kroner og den største investering nogensinde på Læsø.

Måske skal kommunen slet ikke selv købe den nye færge alligevel. Den beslutning er sat på pause. Der er nemlig opstået en mulighed for, at en anden aktør kan stå for færgedriften til og fra Læsø.

Læsø Kommune vil derfor lave et europæisk udbud i tæt samarbejde med Transportministeriet. Det skal afklare om der findes et selskab, som vil stå for færgedriften og investeringen i en ny færge.

- Hvis det viser sig, at nogen kan drive et færgeselskab bedre og billigere end vi kan, så er vi egentlig nødt til at kigge den vej også. Det arbejde vi har lavet er ikke spildt, for vi skal selvfølgelig også selv kunne løfte opgaven, siger Læsø Kommunes borgmester Tobias Birch Johansen.

Der skal nu laves en markedsundersøgelse og udbud med de krav, som Læsø Kommune stiller op for den fremtidige færgedrift.

Læs mere her.  

Advarer om kraftig blæst: Fraråder at passere

Vejdirektoratet er i øjeblikket ude og varsle bilister om, at der er kraftig blæst ved Sallingsundbroen.

Særligt vindfølsomme køretøjer frarådes at passere, mens øvrige bilister rådes til at køre 80 kilometer i timen.

Dog forventer man, at vinden aftager i løbet af dagen.

Våd start på dagen: Sådan bliver vejret

Søndag er de fleste Nordjyder vågnet op til en noget våd omgang. Sneen er for alvor skiftet ud med regn, og sådan vil det være det meste af dagen.

Først på eftermiddagen vil det nemlig fortsat regne over Nordjylland, og det forventes først at ophøre en gang på eftermiddagen.

Samlet set kan der ifølge TV2 Vejret falde op til 15 millimeter regn, siden regnvejret begyndte i nat.

Værst ser det ud til at blive omkring Thisted og Frederikshavn.

Prognose for akkumuleret nedbør til og med søndag klokken 20. Foto: TV2 Vejret

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i Nordjylland, så kan du også spørge Solvej Vindblæs til råds herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Bredskab kørt ud til overtændt busskur

Nordjyllans Beredskabs station Hjørring er i skrivende stund kørt til en brand på Dammenvej i Hjørring.

Meldingen lyder på, at et busskur skulle være overtændt, og at der er fare for spredning til træer.

Beredskabet kan dog ved ankomst konstaterer, at branden ikke har spredt sig, og at man derfor forventer en kortvarig indsats.

Det oplyser man på X.

Nordjysk klub ubesejret i 14 kampe: Nu venter slutspillet

Fortuna Hjørring vandt lørdag med 2-1 over OB på udebane, og dermed lykkedes det hjørringenserne at være ubesejret i hele grundspillet - altså samtlige 14 kampe.

Og udover tre uafgjorte kampe, så er de resterende 11 kampe altså alle endt med en sejr.

Det var Joy Omewa og Anastasia Pobegaylo, der stod for Fortuna Hjørrings to mål i kampen, som begge faldt i anden halvleg.

To kørt som traumepatient til hospitalet efter alvorligt uheld

To personer er kørt med ambulance som traumepatient til Aalborg Universitetshospital, efter de kørte sammen i et alvorligt uheld i et vejkryds nær Gunderup.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup.

- Det er en 33-årig kvinde og en 58-årig kvinde fra Aalborg, og de er begge kommet alvorligt til skade og er under behandling på hospitalet, oplyser han.

Politiet betragter det, som værende et vigepligtsuheld, hvor den ene part er kommet fra en side vej og derefter er påkørt den anden part.

- Vi har en bilinspektør på stedet for at undersøge årsagen nærmere, og vi regner med at være væk fra stedet om en halv times tid, lyder det.

Det er dog endnu ikke endeligt klarlagt, hvem der har overtrådt sin vigepligt endnu.

Der er også sket voldsom materiel skade på bilerne, hvoraf den ene bil fortsat holdt på vejen længe efter uheldet, som skete klokken 14.24.