Kort Nyt

Kiste med dyrebare fund spottet på strand

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På en tur ved Danzigmand på Læsø faldt Anette Odmand Nielsen over en ganske anderledes fund.

Nemlig en kiste med en vielsesring og med 10-15 billeder af Veronika og Thomas. 

- Det var lidt mere spændende, end det jeg ellers var ude efter, fortæller Anette Odmand Nielsen og fortsætter:

- I den lille æske lå vielsesringen, og navnene Veronika og Thomas var indgraveret deri. 

Indgraveringen afslørede, hvornår de to personer blev gift. Du kan læse hele historien herunder:

Indbrud med skruetrækker: Efterlod såleaftryk

Kom ind med skruetrækker. Kom ud med noget meget mere værdifuldt.

Et hus på Sophie Helvigs Vej i den nordjyske by Hals blev mandag udsat for et indbrud.

Tyven forsøgte at finde vej ind i huset ved at bryde et vindue op med en skruetrækker.

Det lykkedes dog ikke. Tyven og skruetrækkeren gjorde dog i stedet endnu et forsøg ved et andet vindue, hvor indgangen blev mulig.

Tyven rodede alle rummene igennem, og skabe og skuffer stod efterfølgende åbne. På gulvet var der jord, og man kunne også se indbrudstyvens såleaftryk.

Med smykker, et smykkeskrin og et større kontantbeløb som tyvekoster fandt tyven vej ud gennem en terrassedør.

Tørstig? Mand drak af flaske med håndsæbe

Oftest når man vil slukke tørsten, drikker man noget vand eller en sodavand.

Det var dog ikke tilfældet for en mand på Nytorv i Aalborg mandag eftermiddag.

Vagtcentralen modtog en anmeldelse af manden, da han var opførte sig meget aggressivt, hvor han skubbe og slog ud efter tilfældige forbipasserende.

Derefter valgte manden at gå ind i en butik, hvor han tog en flaske håndsæbe, som han begyndte at drikke af.

Nordjyllands Politi rykkede ud til anmeldelsen, hvor manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden blev senere løsladt efter nogle timer i detentionen.

Pizzariatyve ville slet ikke have pizza

De fleste tager på pizzaria efter en velsmagende og varm pizza.

Men de ubudne gæster, der i nat besøgte et pizzaria i Dronninglund, gik efter noget helt andet. Nemlig kontanter.

Det præcise tidspunkt for indbruddet kendes ikke.

Det oplyser Lokalpolitiet Himmerland torsdag morgen.

Gennem et opbrudt vindue fandt tyvene vej ind i pizzariaet, og fandt vej til pengene.

Det lykkedes tyvene at forlade pizzariaet med kontanter.

Endnu en blæsende dag i Nordjylland

Torsdag er en rigtig efterårsdag er i vente, så husk noget varmt tøj.

Det er på med den lidt tykkere jakke og måske endda handsker i dag.

Efterårsferien byder nemlig igen på rigtigt efterårsblæsevejr.

Det fortæller TV 2 Vejr.

Især hvis du befinder dig ved kysterne, vil du kunne mærke vinden have godt fat.

Blæsevejret trækker dog også temperaturen op omkring 10 her til morgen, og senere kommer den nok endda op på 13 grader.

I aften vil regnjakken dog muligvis være det bedste bud, da der kan komme lidt nedbør.

Så skal du på tur med familien så kom afsted her til formiddag.

Tryk og hør Solvej give dagens vejrudsigt.

Vejret tre timer frem
Vejret senere