Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Inge er dødssyg og har et særligt ønske - men kommunen afviser hende

"Jeg er faktisk ikke bange for at dø, men er bange for, hvordan jeg bliver passet på den sidste tid."

Inge Gadegaard er blot 56 år og bor alene på Læsø med sin 15-årige søn. Hun blev i julen 2021 ramt af den frygtede sygdom ALS. Nu ønsker hun sig en fleksibel hjælpeordning i den sidste tid, men kommunen har to gange givet hende afslag på ansøgningen.

Der er tale om en såkaldt BPA-ordning, det vil sige en borgerstyret personlig assistance, en hjælp, der vil være fleksibel og personlig.

Jeg skal dø, og hvordan forklarer jeg det til børnene

Inge Gadegaard, ALS-patient

En ordning, der ifølge hende selv samtidig ville kunne gøre den store forskel i hendes liv på lånt tid.

- Det er så hårdt at være så handicappet, siger Inge Gadegaard.

Faldt pludselig om

Hun faldt i efteråret 2021 pludselig om, efter at hun havde været igennem nogle hårde måneder, da hun med ét mistede sin mand, Per, der uden varsel blev ramt af en blodprop. 

- Det slog benene væk under os fuldstændig. Jeg tror, som nok alle mødre gør, så fik min sorg slet ikke sin plads, for børnene var i chok, og man gør jo alt for at få børnene igennem, siger Inge Gadegaard.

Lægen troede ligesom Inge Gadegaard selv, at der var tale om, at kroppen reagerede på det massive pres, det var, pludselig at stå alene med fem sammenbragte børn og en ny hverdag - samtidig med at hun skulle rumme sorgen for sig selv og børnene.

- Det var sådan noget med, at der var nogle bøtter, jeg ikke kunne åbne, og ja, der var flere ting, som jeg plejede at kunne, som jeg ikke kunne længere, forklarer hun.

Fik alvorlig melding fra sygehus

Midt i december 2021 kom beskeden fra Aalborg Universitetshospital, hvor hun var indlagt to uger; Inge Gadegaard var ramt af ALS, og sygdommen var, som hun fik beskrevet "under hektisk udvikling" - og lægerne ville ikke sætte en tidshorisont på for, hvor længe hun skulle regne med at leve.

- Jeg havde lovet børnene, efter at Per var død, at jeg jo ikke døde, siger Inge Gadegaard og fortsætter:

- Men det gør jeg, jeg skal dø, og hvordan forklarer jeg det til børnene ?

I dag er de to mindste børn i plejefamilie, de to ældste er voksne, mens hendes 15-årige søn er på efterskole.

- Det er vigtigt, at han får et så normalt ungdomsliv som muligt, forklarer Inge Gadegaard.

Hvad er ALS

  • Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er en sygdom, som rammer de motoriske nerveceller i hjerne, hjernestamme og rygmarv

  • Symptomerne er tiltagende muskelsvind med svaghed i arme og ben samt besvær med at synke og tale

  • Årsagen er i de fleste tilfælde ukendt, men hos 5-10% er sygdommen arvelig

  • Sygdommen er alvorlig. De fleste dør indenfor nogle få år, men de arvelige former har ofte bedre prognose 

  • Behandling med medicin kan udskyde sygdommen kortvarigt, men ellers er behandlingen lindrende


    Kilde: Sundhed.dk

Musklerne forsvinder 

Siden julen 2022 har sygdommen for alvor tærret på hendes krop. Hun har de seneste måneder tabt sig 16 kilo, og muskelmassen er blevet markant mindre. 

- Det er især mine arme og hænder, der ramt nu, og så kan jeg også mærke det i benene, jeg kan ikke gå særligt langt, forklarer Inge Gadegaard.

Hun er afhængig af andre hele døgnet rundt og er bevilliget hjemmehjælp 37 timer om ugen af Læsø Kommune, dertil kommer en ledsagerordning på 15 timer om måneden.

- Når jeg er tørstig, er der en, der skal hjælpe mig, jeg kan ikke hælde op, jeg kan ikke drikke af et glas, jeg er afhængig af andre hele tiden, og det er mentalt rigtigt hårdt, når man er vant til at kunne alting. Jeg føler, jeg lever i et fængsel, jeg er indespærret, og kan ikke engang invitere gæster på the, eller det kan jeg godt, men så skal de jo selv lave den, jeg kan ingenting, siger Inge Gadegaard, der tilføjer, at hun heller ikke som noget af det, mange andre tager for givet, som lige at kunne skrive en SMS.

- Det kan jeg ikke, jeg indtaler beskeden via Siri på telefonen, så hurra for teknologien, siger hun.

Der bliver tænkt økonomi fremfor livskvalitet hos landets kommuner

Thomas Krog, politisk chef, Muskelsvindfonden.

Får massiv hjemmehjælp

Læsø Kommune har bevilliget hende massiv hjælp, syv gange om ugen får hun hjælp til det praktiske morgen, middag og aften, ligesom hun får rengøring to gange om ugen, hjælp til tøjvask to gange om ugen, og en gang om ugen sørger hjemmeplejen for indkøb.

"Formålet er med ovenstående hjælp og støtte er, at opgaverne tilrettelægges således du får hjælp til at alle de opgaver, du ikke selv kan udføre som følge af dit nedsatte funktionsniveau, og de opgaver du med støtte kan varetage, tilrettelægges for dig, så du i vides mulige omfang selv kan udføre dem. Formålet er ligeledes at sikre, at du får tilstrækkeligt at spise og drikke, og at der i din bolig opretholdes et sundhedsmæssigt forsvarligt rengøringsniveau".

Sådan står der i den kommunale bevilling.

Til gengæld mener kommunen ikke, at Inge Gadegaard er i målgruppen for at blive tildelt en såkaldt BPA-ordning.

Ifølge borger.dk er kritierne for at komme i betragtning til en borgerstyret personlig assistance, BPA, blandt andet, at man skal "have en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører et omfattende behov for hjælp for at få en BPA-ordning, eller have et hjælpebehov, som ikke kan dækkes af personlig og praktisk hjælp".

Det bedste ville være, at det var en hjælp, der er her også, når jeg bare har brug for at sidde og kigge ud over vandet og lade tårene trille

Inge Gadegaard, ALS-patient

Afslag på særlig hjælp

Inge Gadegaard er langt fra den eneste, der får afslag på en BPA-ordning. 

Det kan Muskelsvindfonden oplyse.

Alene de seneste fem år har man oplevet en markant nedgang i antallet af bevilligede BPA-ordninger over alt i landet.

- Der bliver tænkt økonomi fremfor livskvalitet hos landets kommuner. Der bliver talt  kommunale minutter i hjemmeplejen fremfor at se mennesket som helhed, mennesker ramt af alvorlig og uhelbredlig sygdom. Det er en katastrofe og et trægt system, som dødssyge mennesker bliver trukket igennem, siger Thomas Krog, der er politisk chef hos Muskelsvindfonden.

En kendsgerning, som tidligere børne- og socialminister Mai Mercado (K) påpegede overfor kommunerne tilbage i januar 2019.

Hun giver i dette brev en klar besked til kommunerne om både at handle hurtigt og være på forkant med udviklingen, når sygdommen er progredierende som ALS

Thomas Krog, politisk chef, Muskelsvindfonden.

Minister sendte hyrdebrev

Dengang sendte hun et brev ud til samtlige kommuner, og på det åbne samråd i Folketinget om BPA 17. januar samme år henviste ministeren til brevet, som hun kaldte et ”hyrdebrev”

Et hyrdebrev er en melding fra ministeren til kommunerne, hvori hun indskærper kommunerne at følge loven.

Socialministerens reaktion skete på baggrund af en række sager fremført af Muskelsvindfonden og en række af foreningens medlemmer med diagnosen ALS. 

Sagerne har netop belyst, hvordan langvarige sagsbehandlinger i såvel kommuner som Ankestyrelsen trækker ud, så mennesker med ALS står uden den nødvendige hjælp i mere end et år. 

En yderst grotesk situation for mennesker, der i forvejen er hårdt ramt af den aggressive og dødelige sygdom, mente ministeren dengang.

- Hun giver i dette brev en klar besked til kommunerne om både at handle hurtigt og være på forkant med udviklingen, når sygdommen er progredierende som ALS, lyder det fra Thomas Krog fra Muskelsvindfonden.

Jeg er faktisk ikke bange for at dø, men er bange for, hvordan jeg bliver passet på den sidste tid.

Inge Gadegaard, ALS-patient

- Det er en katastrofe

Siden er det ifølge Muskelsvindfonden blevet overhørt igen og igen i landets kommuner, der har en tendens til som i Inge Gadegaards tilfælde at bevillige hjemmehjælp og en ledsagerordning.

- Når man bliver ramt af noget så alvorligt som ALS, så vil man gerne fortsætte med at have et liv, være noget for sin familie og venner, sådan at andet end sygdommen kommer til at fylde, og så det jo en katastrofe, at man skal kæmpe med kommunen om at få hjælp til andet end det mest nødvendige, siger Thomas Krog fra Muskelsvindfonden.

Hjemmeplejen har travlt

Inge Gadegaard understreger, at hun intet har at udsætte på personalet fra den kommunale hjemmepleje, de gør det så godt, de kan. Ifølge Inge Gadegaard er det systemet, den er gal med:

- De er supersøde, men de har travlt, og det er jo ikke deres skyld, at de først kan være her klokken 9 om morgenen og hjælpe mig op, selv om jeg har været vågen i flere timer og egentlig også er tørstig eller skal tisse, forklarer hun.

BPA-ordning - fleksibel hjælp

BPA-ordningen vil kunne gøre hendes hverdag mere fleksibel, og med ordningen følger hjælp, der kan give hende en snert af det liv, hun engang havde, tilbage. 

Blandt andet vil hun rigtigt gerne ud i naturen, hvor hun sammen med sin familie gennem årene har tilbragt det meste af tiden. Ud til havet og i skoven. 

- Det bedste ville være, at det var en hjælp, der er her også, når jeg bare har brug for at sidde og kigge ud over vandet og lade tårerne trille. At jeg ikke skal tilpasse mig systemet, men også kan få lov til at have et liv, siger hun og tilføjer:

- Jeg er faktisk ikke bange for at dø, men er bange for, hvordan jeg bliver passet på den sidste tid.

Hun føler, at hun hele tiden er på overarbejde. 

Om dagen i forhold til logistik omkring for eksempel om, hvorvidt hjemmeplejen husker at komme tandpasta på tandbørsten.

Om natten er det tunge tanker og angst, der tager over og sætter sine spor.

Og ikke mindst tankerne omkring børnene.

- Jeg er forpligtet til at holde fast så længe som muligt, af hensyn til dem.  Og så vil jeg simpelthen elske livet på trods, så længe jeg kan, siger Inge Gadegaard og tilføjer:

- Jeg har bare brug for hjælp.

Borgmester ønsker ikke at kommentere 

Læsø Kommunes borgmester, Tobias Birch Johansen (V), ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men siger til TV2 Nord, at Læsø Kommune får hjælp af Socialenheden i Frederikshavn Kommune til at håndtere netop sådanne sager, og han tror på vurderingen og beslutningerne fra fagligheden.

Ifølge netdoktor.dk kan ALS ikke helbredes og er dødelig med en gennemsnitlig levetid på tre år, men kan forløbe over 10-15 år. 

Årsagen til sygdommen er ukendt.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.