Nordjylland Live på Tour: I dag sender vi fra Læsø
I aften sender vi Nordjylland Live på Tour fra Læsø.
Bilerne er pakket, og om nogle timer stiller vi op til at sende live fra Læsø. Kig forbi, når vi sender fra Kattegatøen.
I Nordjylland Live på Tour er vi nået til landets og regionens mindste kommune: Læsø.
Kommunen har 1.800 indbyggere, som nyder livet på øens 11.000 hektar. Vi stiller det mobile studie op ved Læsø Kur, Vesterø Havnegade 28, Vesterø Havn, hvor vært Anne Christensen i aften leder slagets gang.
Vores reportere laver dagen igennem en række indslag fra øen, og i aften sender de live fra Læsø Saltsyderi og fra Læsø Spisehus i Østerby Havn.
Kig endelig forbi i løbet af dagen eller vær med til den 55 minutter lange direkte udsendelse i aften.
Har du en god historie, som du synes, vi skal fortælle om Læsø - så prik en af vores folk på skulderen. Vi glæder os til en hyggelig dag og aften på Læsø.