Familier i Rebild og på Læsø rammes af skattestigning
Foto: Simon Skipper, Scanpix.
Skattestigningen i Rebild og Læsø kommuner kommer især til at gå ud over familierne. Det oplyser Dansk Erhverv.
Det bliver ikke sjovt for familierne i Rebild og Læsø kommuner, når ændringen i kommuneskatten træder i kraft. Det oplyser Dansk Erhverv.
Ifølge dem vil familier på Læsø især komme til at mærke skattestigningen i deres kommune. Her sættes kommuneskatten op med 0,7 procent, hvilket vil sige, at en familie med to gennemsnitlige lønindkomster kommer til at betale 3.150 kroner mere i skat om året. Dermed bliver Læsø den kommune, der betaler den 3. højeste kommuneskat.
I Rebild kommune sættes kommuneskatten også op. Her kommer skattestigningen til at koste en gennemsnitsfamilie med to indkomster 1.800 kroner om året.
På landsplan er det i alt fire kommuner, der hæver skatten imens den i fem kommuner sættes ned.
Ud over en skattestigning på Læsø og i Rebild kommuner sættes skatten også op i Odense og på Fanø kommuner.
I Gladsaxe, Glostrup, Høje-Taastrup, Brøndby og Tårnby kommuner sænkes kommuneskatten.