Nordjyske sclerosepatienter ramt af lægemangel
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Lægemanglen i Nordjylland rammer også sclerosepatienter, der kan gå i mere end et år uden at komme til at se en speciallæge.
Sclerosepatienter lades i stikken, fordi der bliver flere og flere af dem - samtidig med at der er meget få speciallæger til at tage sig af dem.
I Nordjylland står det særligt slemt til. Her kan ventetiden på at komme til speciallæge være oppe på et par år.
Peter Klemens' sklerosesygdom er blevet så invaliderende, at han har måttet opgive sit job gennem 23 år som lagerarbejder. Først fik han nedsat tid, men til sidst, her i efteråret, kunne han ikke gå ud til sin bil.
- Jeg kunne ikke selv komme derud, når jeg skulle på arbejde. Så faldt jeg simpelthen. Min kone skulle stå og holde mig, og det ville jeg ikke. Og jeg havde ikke energi resten af dagen og resten af ugen, så jeg holdt helt op med at arbejde. Det er altså gået stærkt, siger Peter Klemens, der bor med sin kone og børn i Hadsund.
Sclerosesygdommen kom snigende for 13 år siden. De første ni år gik det rimeligt, og jobbet kunne passes. Så satte den såkaldt progressive, mere barske side af sygdommen ind. I dag sørger konen for det meste. Peter Klemens kan stort set kun lægge vasketøj sammen.
- Det er, hvad jeg kan gøre. Jeg tømmer ikke opvaskemaskinen, for så er jeg bange for, at jeg taber glasset. Det går ned af bakke. Jeg kan mindre og mindre. Jeg har også svært ved at huske og forstå ting. Jeg taler ikke mere med myndigheder som for eksempel SKAT og forsikring. Min kone skal sørge for alt. Det er hun rigtig god til, og jeg er dybt taknemmelig, men jeg har ikke noget mandighed tilbage. Det er hårdt, siger Peter Klemens.
Han har haft meget brug for at tale med læger de seneste år, men det er ifølge Scleroseforeningen også i den tunge fase af sygdommen, at det er svært at få hjælp.
- Vi mangler scleroseneurologer i hele landet, men i Nordjylland ser det særligt slemt ud, siger Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen.
På landsplan har over 6000 patienter sclerose i den fremskredne form, men kun hver fjerde af de patienter har ifølge Scleroseforeningens tal set en speciallæge indenfor de seneste to år.
- Det har kolossalt store konsekvenser. Det kan være fuldstændig afgørende for, om du kan leve et bare nogenlunde liv og passe dine børn og måske gå på arbejde, hvis du har mulighed for at tale med en læge, der er specialist i din sygdom, og som kan være med til at behandle nogle af de symptomer, som en meget alvorlig sygdom har, siger Klaus Høm.
Neurologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital beklager, at der ikke kan tilbydes flere lægekontroller.
- Det er jo rigtigt. Vi mangler neurologer, og vi er underbemandet, og det er scleroseområdet også, og det giver sig selv, at så kan vi ikke gøre det fuldt ud, som vi gerne ville, siger Poul Henning Mogensen, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Ifølge overlægen er nogle af problemerne opstået, fordi tallene ikke altid er blevet indrapporteret.
- Jeg har ind imellem prioriteret, at vi ser patienter fremfor at indrapportere tal. Så der er nogle områder, hvor vi er lidt kede af, at vi har fået negativ omtale, fordi vi rent faktisk har haft lægekontroller, men man kan ikke se det på vores tal, siger overlægen.
Peter Klemens er klar over, at han ikke kan helbredes, men han har stærkt brug for at se en læge noget oftere, end det er tilfældet nu, hvor han ved den seneste kontrol i efteråret ikke havde været undersøgt i et år og otte måneder.
- Det giver mig ro på, tryghed. Og det har jeg brug for, siger Peter Klemens.
Lige nu venter neurologisk afdeling på at få tilladelse til en teleløsning, hvor læger i København eller andre steder kan lave kontroller og kommunikere med patienterne via mobiltelefon.
- Det kan være en god løsning i de tilfælde, hvor vi kender patienten godt – en patient, der ikke har de store problemer, og hvor der ikke er brug for en fysisk undersøgelse. Jeg forventer at få lov til det, og at det kan lade sig gøre i det nye år. Vi har løsningen liggende klar. En teleløsning vil måske medføre, at vi ikke belaster afdelingen så meget, og dermed kan der blive bedre tid til dem, der kommer fysisk ind i afdelingen, siger Poul Henning Mogensen.
Han forstår godt, at patienter efterlyser mere lægekontrol for tryghedens skyld, selvom de ikke bliver helbredt af den grund.
- Den sikkerhed, der er i, om man bliver fulgt op, og man bliver undersøgt og får vurderet, om man får den rigtige behandling, har meget stor betydning for patienterne, så de skal da følges op, siger Poul Henning Mogensen.
- Det er i hvert faldt uholdbart, hvis vi ikke finder en løsning for alle de her mange patienter, der ikke har adgang til at se en læge, der er specialist på deres område, siger Klaus Høm, direktøren i Scleroseforeningen.
Ifølge Neurologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er der flere speciallæger på vej.
- Det lysner. Vi bliver flere og flere, og scleroseområdet er også bedre bemandet lige nu. Men det giver sig selv, at når vi mangler neurologer, så mangler vi også neurologer på scleroseområdet, og så bliver det ikke helt så optimalt, som vi gerne vil have det, siger Poul Henning Mogensen.
Peter Klemens ser frem til et bevilget ophold på Sclerosehospitalet i Ry, hvor han kan få træning. Det kan dog først bliver i slutningen af næste år, for der er et års ventetid.