Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kystmilliard skal sikre Danmarks kyster mod havet

Foto: Michael Schmidt

Skrænten i Lønstrup er revnet flere steder, og ejerne bliver tvunget til at holde sig fra deres sommerhuse.

Regeringens kommende finanslovsforslag vil indeholde mere end en milliard kroner til at beskytte de mest udsatte kyster. Det er næsten en fordobling af kystbeskyttelsen.

Regeringen lægger op til at bruge næsten dobbelte så mange penge på at beskytte kysterne mod erosion. Men kommunerne skal også selv til lommerne.

Flere steder langs den jyske vestkyst er kystbeskyttelsen blevet tyndslidt. Alene på strækningen mellem Nymindegab og Lodbjerg er der over 10.000 huse og værdier for mere end 11 milliarder kroner, der risikerer at blive oversvømmet, hvis kystbeskyttelsen på strækningen ikke vedligeholdes og styrkes.

Regeringen lægger derfor i sit forslag til finansloven for 2019 op til en storstilet indsats, hvor midlerne til at sikre de mest udsatte dele af Danmarks kyst næsten fordobles. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- Der er behov for, at vi handler nu og får genopbygget det tabte, så byer, huse og infrastruktur bag klitterne ikke bliver oversvømmet. Det hårde vejr har i mange år slidt på kystbeskyttelsen, og det vil vi nu råde bod med en massiv investering, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Skrænten i Lønstrup er revnet flere steder, og ejerne bliver tvunget til at holde sig fra deres sommerhuse. Foto: Michael Schmidt

I dag er der fire fællesaftaler langs den jyske vestkyst til øst om Skagens gren, som staten finansierer sammen med syv kommuner. I de nuværende fællesaftaler fra 2014 til 2018 har der været afsat 96,9 mio. kroner hvert år. Det beløb vil regeringen lade stige til 184,6 mio. kroner årligt fra 2020 til 2024.

I 2019 forlænges de nuværende fællesaftaler med uændret finansiering fra staten. I alt vil regeringen bruge ca. 1,1 mia. kroner på fællesaftalerne fra 2019-2024.

Dobbelt udfordret kyst

I Danmark er den enkelte grundejer som udgangspunkt selv ansvarlig for at kystbeskytte sin egen ejendom. I over 100 år har staten dog finansieret kystbeskyttelse ved Vestkysten. Siden 1983 er det sket gennem de fire fællesaftaler med syv kommuner.

Områderne med fællesaftaler er kendetegnet ved at være Danmarks mest udsatte. Ved Vestkysten er der både størst nedbrydning og samtidig risiko for oversvømmelser af det store bagvedliggende bagland.

Kort over fællesaftalestrækninger. KLIK FOR AT SE STORT KORT.  Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

- I dag tager havet hvert år flere meter af den centrale del af den jyske vestkyst. Det skal standses. Regeringen forventer, at kommunerne nu også graver dybere i deres lommer. Kystmilliarden er en tiltrængt investering i fremtiden for at beskytte mennesker og store samfundsværdier mod havets kræfter, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Som noget nyt vil regeringen også afsætte 60,6 millioner kroner til en pulje, der kan søges af kommuner til delvis finansiering af diger ved Vadehavet og kommunale helhedsløsninger.

Puljen vil blive fordelt med 30,3 mio. kroner i hvert af årene 2020 og 2021.

De kommende fællesaftaler og den endelige medfinansiering fra kommunerne skal forhandles i løbet af efteråret.

Fakta om fællesaftalerne

  • Den længste af de fire strækninger er den 110 kilometer lange strækning mellem Lodbjerg og Nymindegab, som kystbeskyttes af staten sammen med Thisted, Lemvig, Holstebro samt Ringkjøbing-Skjern Kommuner.
  • De øvrige tre fællesaftaler udgør 5.600 meter ved Blåvand i Varde Kommune, 1.100 meter ved Lønstrup i Hjørring Kommune og 4.600 meter på Skagen i Frederikshavn Kommune. 
  • Staten har siden 1983 ydet økonomisk bistand til kystbeskyttelsen på strækningen mellem Lodbjerg og Nymindegab på den jyske vestkyst. Inden da gav staten større statsbidrag bl.a. til bygningen af de ca. 80 høfder på strækningen.
  • Staten har historisk bidraget, da strækningen er Danmarks mest udsatte erosionskyst. Sker der klitgennembrud på strækningen, er der risiko for omfattende oversvømmelser af huse, infrastruktur og landområder bag klitten. Strækningen er dermed dobbelt udsat, da der både er tale om erosion og oversvømmelsesrisiko.
  • Ca. 10.000 ejendomme med en ejendomsværdi på ca. 11 mia. kr. vil over en 25-årig periode gå tabt eller blive oversvømmet, hvis der ikke kystbeskyttes på strækningen. Allerede efter fem år vil de fleste af husene kunne gå tabt eller blive oversvømmet. 
  • Kystbeskyttelsen på strækningen skal beskytte kysten, så den kan modstå en 100-års hændelse. Ved Thyborøn en 1000-års hændelse. Det er vejrhændelser, der i gennemsnit statistisk set forekommer hvert 100. eller hvert 1000. år.
  • Kystanalysen fra 2016 viser, at de statslige midler bliver anvendt, hvor kysten er mest udsat, og behovet for kystbeskyttelse er størst.
  • De nuværende fællesaftaler mellem staten og kystkommunerne er gældende fra 2014 til og med 2018.
Kilde: Miljør- og Fødevareministeriet


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.