Enkemanden Jens Holtegaard er en skygge af sig selv, efter hans kone blev slået ihjel af sin datter og en ven den 8. oktober sidste år.
Drabet på den 40-årige kvinde i Kvissel har sat dybe personlige spor hos hendes mand. Læs hans beretning fra kort tid efter, steddatteren blev kendt skyldig i manddrab på sin mor.
Jens Holtegaard er en knækket mand. Han er knust, efter han i oktober sidste år mistede sin kone gennem fem år. Konen blev dræbt i hjemmet i Kvissel af sin kun dengang 15-årige datter og hendes 28-årige ven.
Et enigt nævningeting i Retten i Hjørring kendte klokken 13 i dag begge de tiltalte skyldige i det makabre drab, hvor moren blev stukket omkring 20 gange i brystet med en stor køkkenkniv.
Tilbage står en knust enkemand og stedfar til pigen, Jens Holtegaard, som er så rystet af situationen, at han ikke længere kan arbejde og kæmper med alvorlige psykiske efterveer.
Umiddelbart efter dommen talte han åbenhjertigt til TV2 Nords reporter i retten, Kresten Mosbæk Gravesen.
- Min kone prøvede i foråret 2014 at få noget psykologhjælp til sin datter (den dømte, red.), fordi hun blev mere og mere grænsesøgende henover sommeren, og to-tre måneder før mordet kunne vi ikke styre hende. Vi stod nærmest altid klar til udrykning for at hente hende et eller andet sted, fortæller Jens Holtegaard.
Afvist i psykiatrien to gange
Konen tager kontakt til ungdomspsykiatrien i kommunen, men henvendelsen bliver afslået telefonisk. I stedet tager den afdøde sin datter med til egen læge, der skriver en henvisning til ungdomspsykiatrien i Aalborg.
I Aalborg bliver henvisningen ifølge Holtegaard afvist omkring september 2014, da man mener, pigen ikke er syg nok og ikke behøver hjælp. Og så bliver moren dræbt i oktober.
- På mordaftenen kommer jeg hjem til et lukket hjem, hvor politiet siger, at mit hjem er et gerningssted, og at jeg skal finde et andet sted at være. Jeg har ingen informationer fået, da vores hus er med i efterforskningen, og sådan har jeg levet i 10 måneder, forklarer Jens Holtegaard.
Siden har han svinget humørmæssigt mellem det store savn, had og angst, man har, år man bliver gjort sådan her noget ved.
- Et eller andet sted i det kompas har jeg levet i 10 måneder, og jeg kan ikke passe et arbejde. Hvis jeg bliver mødt med modgang, bliver jeg søvnig, og så skal jeg sove. Og det gør man jo tit på et arbejde, så jeg kan ikke udføre socialpædagogisk arbejde, og jeg tror ikke, jeg kommer i arbejde, før jeg skal på efterløn.
Jens Holtegaard har fået konstateret PTSD og stress, og er i følge ham selv en helt anden udgave af sig selv.
Hvad betyder det, at de to i dag er blevet kendt skyldige?
- Min psykolog har kaldt det for 'the darkest hour before dawn' - men jeg ved jo, at Tine ikke kommer igen, men... Jeg har fire tønder land og 250 kvadratmeter bolig, og hvis jeg smider en femmer op i luften om aftenen og den lander på gulvet, så larmer den stadig næste morgen. Sådan er det, så ensomt har jeg det.
Overvåges af datter - spiser hos søster
Jens Holtegaards arbejde med unge som socialpædagog er ødelagt, og derhjemme har han det svært med ensomheden og tomheden.
- Jeg er blevet adopteret af min søster og svoger på 65 år. De passer min hund, og så spiser jeg derude til aften. Ved siden af har jeg jo mine egne to piger, og tager jeg ikke min telefon, står min datter ude på gårdspladsen på 10 minutter for at se, om jeg er levende.
Jens Holtegaard har dyrket karate i 40 år, men den stærke mand kan han ikke længere få øje på i spejlet.
- Jeg er gået fra stærk mand til kinesisk porcelæn på en nat. Men selvom jeg har trænet karate hele mit liv, har jeg en indre angst. Jeg troede, at jeg kunne komme over det, men det kan jeg ikke, siger den 58-årige stedfar, Jens Holtegaard.
Der udmåles straf over den 16-årige steddatter og hendes 29-årige ven. De er begge kendte skyldige i henhold til paragraf 237 i straffeloven, der vedrører manddrab. Strafferammen går fra fem år til livstid.
