En af de restaurantejere, der har deltaget, er Anne Menéndez. Hun er ejer af blandt andet restauranterne Menéndez, Le Garcon og Nam. Både Nam og Menéndez har deltaget flere gange. Dette års Aalborg Eat Out er det første for Le Garcon. Og det er ikke uden grund at de tre restauranter er med.

- Det skaber noget liv i de her dage, som ellers godt kan være lidt stille. Her i Januar og februar er normalt ikke en tid, hvor vi har så travlt.

14.000 har været på besøg

Michael Qureshi, stifter af MigogAalborg, og initiativtager på Aalborg Eat Out, fortæller at restauranterne får en hjælpende hånd af at deltage i arrangementet

- Det er et faktum at restauranterne i Aalborg har udfordringer med at få fyldt op i hverdagene. Vi sikrer, at majoriteten af de deltagende restauranter er fyldte alle dage i de to uger.

Ifølge tal fra MigogAalborg, så har der været hele 14.000 restaurantbesøgende på de to uger.

Anne Menendez kan også mærke den stigende interesse i disse to uger.

- Vi har haft omkring 1700 igennem på Nam på de to uger, 1100 på Menéndes og 1500 på Le Garcon på de her to uger. Så mange vil vi ikke have haft igennem normalt på den tid.

Det er nødvendigvis ikke Aalborg Eat Out, der gør, at restauranterne kan løbe rundt, men Anne Menendez fortæller, at det er en smagsprøve for de besøgende.

 Hun estimerer, at omkring 50 procent af de besøgende kommer tilbage på et senere tidspunkt for at prøve den fulde oplevelse på en af hendes restauranter. En tendens, som Michael Qureshi også lægger mærke til.

- Det giver gengangere. Folk kommer retur på de her restauranter, eller de anbefaler dem til andre. Det er som ringe i vandet.

Anne Menendez understreger også, at arrangementet giver økonomisk mening for hende at deltage i.

Der er Aalborg Eat Out to gange om året.

Lige siden lørdagens store kø-kaos i parkeringskælderen under Friis Shoppingcenter i Aalborg har Aalborg Kommune gravet i, hvad det kunne skyldes.

Opklaringsarbejdet er nu slut.

Det viser sig, at der var tale om en menneskelig fejl hos en ansat i Friis Shoppingcenter.

- Center Manager i Friis, Niels Adolfsen, havde bedt en ansat i Friis Shoppingcenter om at gå ned og ændre signalprogrammet. Friis har en nøgle, så de selv kan foretage manuelt programskifte efter en manual. Desværre foretog den ansatte en fejlbetjening, så signalanlægget kørte et forkert program, som havde modsat virkning og prioriterede indkørsel fremfor udkørsel af p-anlægget, oplyser Aalborg Kommune.

Det afslører signalanlæggets logbog.

Lyskrydset lukkede kun tre-fire bilister igennem lysreguleringen ad gangen. Og det gav timelange køer for de handlende på vej ud af parkeringskælderen.

Ikke en teknisk fejl

For at forstå hvordan fejlen med lysreguleringen kunne opstå, skal vi dykke dybere ned i teknikken.

Forvaltningsgrenchef i By og Land Mette Skamris Holm forklarer nærmere:

- Af vores log på signalanlægget fremgår det, at en person, der har en nøgle, har været i styreskabet ved Friis og skiftet program manuelt kl. 14.07 lørdag eftermiddag. Aalborg Kommune blev kontaktet lørdag eftermiddag kl. 17 af Nordjyllands Politi, og vi fik med det samme rekvireret en tekniker, der kl. 17.13 fik signalprogrammet tilbage i rette spor, lyder det fra forvaltningschefen.

Det er ikke første gang, Friis Shoppingcenter har haft udfordringer med lange ventetider for bilister.

Her har der dog været tale om tekniske fejl, som skyldtes indstillinger i programmet.

- De fejl er blevet rettet, og har derfor ikke kunnet forekomme igen, forsikrer Mette Skamris Holm.

Tirsdagen mødes repræsentanter fra By og Land hos Aalborg Kommune med medarbejdere fra Friis, hvor det skal aftales, hvordan lignende kø-kaos kan undgås fremover.  

Dronninglund Storskov er velbesøgt, men på skovens stier er de forskellige gæster glade over, at arbejdet til en ny mountainbike spor er gået i gang.

Det betyder nemlig, at de fartglade cyklister kommer lidt væk fra skovens mere rolige gæster.

- Folk vi taler med er meget positive over det. For så er vi fri for, at nogen bliver forskrækkede, når vi kommer forbi, fortæller Niels Koch, der er formand for Dronninglund Storskov Sporlaug.

Han arbejder ihærdigt sammen med Aalborg Trailbuilders for at få udformet stien gennem skoven, og indtil videre er ruten seks kilometer lang.

- Det er gået rigtig godt, og vi har haft mange frivillige og de er flinke til at stille med maskiner; folk møder op med alt muligt. Det er virkelig fedt at folk er så engagerede i det. Det er tanken, at folk får ejerskab i det. Så behandler man det pænere selv, forklarer Niels Koch.

Han forventer, at de er færdige med ruten en gang i sensommeren 2026. Og ruten er budgetteret med at koste 1,5 millioner kroner.

Indtil videre er en del af midlerne samlet ind fra fonde og en slat fra Brønderslev Kommune. Dertil kommer det, at mountainbikerne i klubben betaler 200 kroner i årligt contingent for at køre på banen.

Ruten kommer til at have en del signinger, og Niels Koch forventer den når op på 700-800 højdemeter. Ruten starter ved Sømosen. Når ruten star færdig kommer man gennem både løbskov, nåleskov, mose og højdedrag og nogle steder rene naturspor som forarbejdes meget lidt.

1. december sidste år tiltrådte 38-årige Martin Grønning som ny direktør for Aalborg Pirates, efter den tidligere direktør Lars Laursen blev hjemsendt og efterfølgende politianmeldt for besvigelser og dokumentfalsk i forbindelse med klubbens budget og regnskab. 

- Han ved meget lidt om ishockey. Til gengæld ved han rigtig meget om at drive virksomheder og udtænke underholdende koncepter, lød det dengang ved offentliggørelsen.

Nu godt to måneder senere har den nye direktør sat sit præg på organisationen. Aalborg Pirates omrokerer nemlig, og det betyder både goddag og farvel til ansatte i klubben.

Tidligere håndbold-direktør hentes

Klubben henter nemlig Anita Lilholt, der tidligere har haft både bestyrelses- og direktørposter i EH Aalborg.

- At få Anita med ombord er et scoop for klubben. Hendes erfaring med kommerciel udvikling og stærke netværk vil være en uvurderlig ressource i vores bestræbelser på at styrke Aalborg Pirates både sportsligt og økonomisk, udtaler bestyrelsesformand Morten Fals.

Anita Lilholt vil ifølge klubben spille en central rolle i sparring med bestyrelsen, åbning af nye døre for salgsteamet samt udvikling af partnerskaber. Dog står der ikke, hvad hendes officielle titel vil være.

Farvel til salgschef

I samme omstrukturering har klubben desuden valgt at sige farvel til salgschef, Martin Dellgren, der dog vil være i klubben indtil udgangen af april. 

Derudover har ansatte i klubben desuden byttet administrative opgaver med hinanden.

Også Pirates-spiller Sebastian Ehlers er fortsat at finde i klubbens administration. Han skal viderefører sin rolle som Sales- og Relationship manager.

Da Mikkel Egelund torsdag omkring middagstid satte sig i toget i Frederikshavn med kurs mod Aalborg, regnede han ikke med at lige netop denne tur ville adskille sig fra alle de andre.

Men på stationen i Hjørring stiger en ung mand på, som sætter sig overfor Mikkel Egelund, kendt fra TV2 Nord-spøgelsesprogrammet 'Er der nogen?'. Og han kan hurtigt mærke, at den unge mand ikke har det for godt.

- Han er urolig, han sveder og han ryster. Han famler rundt og kigger meget rundt, og virker ikke helt til stede, fortæller Mikkel Egelund.

Den unge mand spørger, om han må låne Mikkel Egelunds telefon for at ringe til sin mor, da hans egen telefon er løbet tør for strøm. Det får han lov til, og selvom den unge mand taler med sin mor på et andet sprog, regner Mikkel Egelund ud, at han er på vej til psykiatrisk afdeling i Brønderslev.

Efter opkaldet falder de i snak med hinanden, og den unge mand genkender Mikkel Egelund fra programmet. Og her begynder den unge mand at give udtryk for nogle meget voldsomme vrangforestillinger, som han gerne ville have Mikkel Egelund til at uddrive.

- Jeg forklarer ham, at jeg ikke kan hjælpe ham på den måde, og at jeg bare laver underholdning til fjernsynet. Men jeg kan mærke og se på ham, at vrangforestillingerne tager til. Så jeg gør mit bedste for at forklare ham, at de ikke er ægte, lyder det fra Mikkel Egelund.

Oplevelsen fik siden den nordjyske TV-personlighed til tasterne på Facebook:

Rystende oplevelse

Mikkel Egelund forsøger at berolige den unge mand, blandt andet ved hjælp af dybe vejrtrækninger, mens han selv kan mærke sin egen puls stige. Imens begynder toget stille og roligt at nærme sig Brønderslev.

- Selvom man er psykotisk, så er man stadig et menneske og et socialt væsen, som kan påvirkes. Derfor skal man hjælpe dem med at komme ud af de vrangforestillinger, og ikke understøtte dem.

Da Mikkel Egelund selv var på vej på arbejde, kunne han ikke hjælpe den unge mand hen til den psykiatriske afdeling. Derfor giver han den unge mand instruktioner til, hvordan han bedst kan finde vej. Da de er i Brønderslev, ønsker den unge mand igen at ringe til sin mor.

- På det tidspunkt holder toget på stationen, så det var der ikke tid til. Så jeg forsikrer ham om, at jeg nok skal ringe til hans mor og fortælle, han er godt på vej til den psykiatriske afdeling, fortæller Mikkel Egelund.

Han kommer i kontakt med moren, som er meget bekymret for sin søn, og cirka en time senere kommer han i kontakt med den psykiatriske afdeling, for at sikre sig, at den unge mand var kommet hen til dem.

Grundet tavshedspligt kunne afdelingen ikke gå ned i konkrete detaljer, men de bekræftede overfor Mikkel Egelund, at den unge mand var nået frem til dem, og at han var i deres varetægt.

- Jeg var noget rystet bagefter, for jeg havde fået et kort indblik i nogle meget voldsomme vrangforestillinger, og hvor forfærdeligt det må være at leve med dem. Så jeg havde brug for at få en form for afslutning.

- Vi skal passe på hinanden

Mikkel Egelund kom i kontakt med moren senere om torsdagen, hvor moren udtrykte sin taknemmelighed for hans hjælp. Siden da har de ikke været i kontakt, da Mikkel Egelund ønsker at respektere deres privatliv.

Tilbage står han med en voldsom oplevelse, som stadig rystede ham på hans arbejde flere timer senere. Han håber dog, at hans fortælling kan være med til at hjælpe andre, der ender i samme situation.

- Vi skal passe på hinanden på tværs af sociale klasser. Man skal ikke være bange for at involvere sig, også selvom det kan virke skræmmende. Vi er et lille land, hvor en af vores styrker er, at vi involverer os i hinandens tryghed og velvære, for det er vigtigt for os allesammen.